Landbrugsorganisationer ser vidt forskelligt på Klimarådets anbefalinger

Med Klimarådets nye klimarapport lægges der op til markante ændringer i den danske fødevareproduktion. Et af de centrale forslag er drivhusgasafgifter, der afspejler madvarernes klimaaftryk.

Overordnet set ser Økologisk Landsforening (ØL) positivt på rapportens anbefalinger, og foreningens adm. direktør, Helle Borup Friberg, betegner det som "gode bud" fra rådet.

"Men vi savner, at man forholder sig mere kritisk til, hvorvidt de eksisterende systemer nødvendigvis skal bestå, eller om man kan få mere samfundsværdi og løse flere udfordringer ved at gentænke," siger Helle Borup Friberg, der er en del af regeringens klimapartnerskaber for fødevarer og landbrug, som fremlægger egne anbefalinger om en uge.

"Eksempelvis er eldrevne biler et reelt redesign af den individuelle transport. Skal vi ikke også redesigne landbruget og dermed både levere på klima, natur, rent drikkevand, fødevarer uden pesticidrester, mindre antibiotikaforbrug i husdyrbruget? Det synes vi – og økologien har med sin iboende helhedstankegang mange gode bud på fremtidens landbrug; dem skal vi lade os inspirere af," tilføjer hun.

Hun gør det desuden klart, at ØL bakker op om at indføre et afgiftssystem i landbruget baseret på 'forureneren betaler'-princippet, men at foreningen imidlertid ser et lidt andet system for sig, end det, der skitseres i rapporten.

Hos Landbrug & Fødevarer (L&F) er der imidlertid mere kritik af rapportens anbefalinger - særligt på afgiftsdelen.

Formand Martin Merrild mener, at eksemplet på den tidligere fedtafgift viser, at det ikke vil fungere med en afgift på de mest klimabelastende fødevarer, da den efter hans vurdering vil ramme forbrugerne hårdere end landbruget. Han er også imod en afgift på drivhusgasser, da han frygter, at flere landmænd vil gå konkurs på grund af øgede omkostninger.

"Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Derfor giver det ingen mening at afvikle vores produktion - det vil både koste arbejdspladser, på samfundsøkonomien og på den globale klimakonto," siger han til landbrugsavisen.dk.

I et interview med TV2 News uddyber han, at der mangler internationalt perspektiv i rapporten, som bl.a. anbefaler en væsentlig ændring af madvanerne, så der spises mere grønt og mindre kød:

"Der skal produceres, og der vil blive producere flere kød- og mejerivarer i verden de kommende år. Hvor skal det foregå? I Danmark hvor der er styr på det, eller i lande hvor man har et lavere vidensniveau om, hvordan man dyrker bæredygtigt og klimavenligt?"

Til gengæld er han positivt stemt over rådets anbefalinger om at udtage lavbundsjorder fra omdrift.

Klimarådet har dog forholdt sig til det internationale perspektiv både i rapporten og på pressemødet. Eftersom flere lande rundt om i verden har bindende klimamål, nævner rådet, at hvis dansk klimapolitik skulle føre til, at en dansk produktion flytter til et andet land, vil dette land alligevel være nødt til at reducere sin udledning i en anden sektor for at overholde sit klimamål.

‘På den måde reducerer bindende klimamål risikoen for kulstoflækage. I en situation, hvor alle verdens lande har bindende klimamål, vil der slet ikke være lækage’, skriver rådet i rapporten og tilføjer, at en ambitiøs dansk klimapolitik også betyder, at Danmark kan være foregangsland ved at demonstrere en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Desuden påpeger rådsmedlem Jørgen Elmeskov, at flere lande i Nordeuropa allerede har forøgelser i enten CO₂-aftgifter eller drivhusgasafgifter undervejs.  

Rådet nævner også muligheden for at skrue på afgifterne og fradrag, så landbruget har et incitament til at nedbringe sin udledning.