Klimarådet: Vi er nødt til at ændre madvaner for at nå klimamål

'Det er helt centralt, at vi skal ændre madvaner', og 'omstillingen mod plantebaserede fødevarer kan bidrage til at reducere udledningerne væsentligt'.

Sådan lyder det i Klimarådets nye rapport om, hvordan landbruget kan bidrage til målsætningen om at reducere Danmarks klimagasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. 

Den længe ventede rapport, der går under titlen 'Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion', blev præsenteret på et pressemøde mandag formiddag og ventes at blive central for forhandlingerne om regeringens kommende klimahandlingsplan.

Rapporten giver anbefalinger til, hvordan den såkaldte ikke-kvotebelagte sektor, som omfatter transport, boliger og landbrug, kan bidrage til den nationale klimaindsats.

Mere grønt og mindre kød

For landbrugets vedkommende lægger rådet vægt på, at ændrede madvaner og nye produktionsmønstre med mere vægt på planter og mindre kød ikke kun vil reducere landbrugets udledning af drivhusgasser markant, men også på sigt kan skabe nye forretningsmuligheder for plantebaserede fødevarer eller in vitro-kød, altså kød dyrket på basis af stamceller fra dyr. Det vil ikke kun gavne klimaet, men også naturen og drikkevandet, lyder det.

'Produktionen af oksekød udleder op til 50 gange mere CO2e pr. gram protein end fx bælgfrugter. For ikke-drøvtyggende dyr som fx grise er udledningerne ca. ti gange større pr. gram protein end ved produktion af bælgfrugter', skriver forfatterne og henviser til et studie, der har vist, at hvis verdens befolkning skal ernæres korrekt, samtidig med at maden produceres bæredygtigt, skal forbruget af rødt kød reduceres med 50 pct.

'Udviklingen af plantebaseret fødevareproduktion i Danmark vil derfor være et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe udledningerne af drivhusgasser forbundet med vores fødevareproduktion', tilføjer de.

Klimarådet anbefaler samtidig, at Danmark hurtigst muligt får udviklet nye teknologier og lægger en strategisk ramme for indsatsen, da vi ellers risikerer at blive overhalet af udenlandske virksomheder.

Rådet hæfter sig ved, at forbrugerne så småt er begyndt at rykke i den mere grønne retning, og at der er fokus på en grøn omstilling i produktionen, men påpeger samtidig, at udviklingen går for langsomt, og at der derfor er behov for yderligere incitamenter.

Det skal koste at forurene

En af anbefalingerne lyder derfor, at der pålægges en CO₂æ-afgift, så jo flere drivhusgasser en produktion udleder, desto dyrere bliver det. Derudover bør særligt klimabelastende fødevarer pålægges en afgift, hvilket ud fra et skøn vil øge prisen på et halvt kg. oksekød med 13 kr. og en liter mælk med 2 kr.

Rådet understreger dog, at afgifterne kan blive noget mindre afhængig af beregningerne bag produktionens klimaaftryk.

En langsigtet målsætning er, at man udarbejder klimaregnskaber på den enkelte bedrift, men indtil det er muligt, kan det være hensigtsmæssigt at pålægge afgifter på de forurenende dele af landbrugets produktion såsom forbruget af handelsgødning eller antallet af køer, for at tilskynde et lavere gødningsforbrug og en reduktion i antallet af køer. 

Afgiften kan så sænkes, hvis landmanden implementerer teknologier, som reducerer bedriftens udledninger, og derudover kan afgiften indfases gradvist for at give landmanden mulighed for at tilpasse produktionen. Rådet lægger også op til at indføre fradrag.

Ændrede fødevarevaner og nye teknologier kan sænke landbrugets udledning af drivhusgasser med 2 mio. ton årligt i 2030, svarende til ca. 12,5 pct. af det samlede potentiale for reduktioner i den ikke-kvotebelagte sektor.

Begrænset lækageeffekt

Et af argumenterne imod en lavere produktion og et lavere forbrug af animalske produkter er, at det ikke vil betyde noget i det internationale perspektiv, og et andet argument lyder, at man bare flytter produktionen til udlandet, og at det derfor ikke gavner klimaet - betegnet som den såkaldte lækageeffekt.

Det afviser rådet dog, med henvisning til at øget efterspørgsel på plantebaserede produkter vil være med til at understøtte en større produktion af vegetabilske fødevarer og dermed få en effekt både herhjemme og i udlandet.

Med hensyn til lækageeffekten påpeger rådet, at stort set alle verdens lande har meldt klimamål ind til FN, og at i mange lande er målene reelt bindende. Det betyder, at hvis dansk klimapolitik skulle føre til, at en dansk produktion flytter til et andet land, vil dette land alligevel være nødt til at reducere sin udledning i en anden sektor for at overholde sit klimamål.

'På den måde reducerer bindende klimamål risikoen for kulstoflækage. I en situation, hvor alle verdens lande har bindende klimamål, vil der slet ikke være lækage', skriver rådet og tilføjer, at en ambitiøs dansk klimapolitik også betyder, at Danmark kan være foregangsland ved at demonstrere en omkostningseffektiv grøn omstilling.

Flere træer, mere græs og udtagning af lavbundsjorder

Ændrede madvaner og nye teknologier er dog ikke nok. Det er også nødvendigt at udbygge klimavenlige landbrugsformer såsom skovlandbrug, der kan lagre CO2, at udtage lavbundsjorder, dyrkning af flerårige energiafgrøder som energipil samt en omlægning af landbrugsjord til permanent græs.

Selvom der for nylig blev sået tvivl om størrelsen på arealet af lavbundsjorder på grund af en regnefejl, anbefaler rådet, at udtagningen alligevel sættes i gang med det samme, og at ordningen så må justeres løbende, i takt med at man bliver klogere på området. Uanset usikkerheder om tallene vil udtagningen nemlig have en 'betydelig, gavnlig klimaeffekt', skriver rådet.

Der skal skub i biogasproduktionen

Derudover er det nødvendigt at skubbe yderligere til biogasproduktionen, og rådet anbefaler i den forbindelse en revision af biogasstøtten og støtten til elprodution på biogas, udbud af en bestemt mængde energi fra nye biogasanlæg og en indsats for at stoppe udslip fra biogasanlæg. Det sidste punkt omhandler det læk af metangasser, der er fra nogle anlæg.

Der er også en gevinst at hente ved forbedret gyllehåndtering såsom forsuring, hyppig udslusning og køling.

 Ifølge Energistyrelsens Basisfremskrivning 2019 lander den danske nettoudledning af CO₂-ækvivalenter (alle drivhusgasser omregnet til CO₂'s effekt, red.) på ca. 47 mio. ton i 2020, og fortsætter man den nuværende politik vurderer styrelsen, at vi om fem år blot af reduceret udledningen til ca. 42 mio. ton.  

Med hensyn til om målsætningen om 70 pct.'s reduktion er for ambitiøs, skriver rådet, at det ikke er en 'uopnåelig ambition':

'Men Klimarådet vil med denne rapport understrege, at hvis målet skal nås, kræver det en markant indsats allerede nu'. 

Klimarådets overslag for den samlede regning baseret på rapporten lander på ca. 16 mia. kr. årligt i 2030 i faste priser. Det svarer til et stykke under én pct. af Danmarks forventede BNP om ti år.