Rapport til den britiske regering viser sammenhænge mellem pesticider og sygdomme

Opdateret d. 20/10 kl. 13:04 med uddybende informationer om pesticidforureningen samt tilføjet en forklaring fra Nicole Kennard

70 pct. af det britiske areal er landbrugsjord, og heraf er tre fjerdedele i risiko for at være forurenet af pesticider. Det er en af konklusionerne i en ny briefing-rapport udarbejdet til den britiske regering, der efter brexit nu skal udarbejde sine egne regler for reguleringen af pesticider.

Bag briefingen står Nicole Kennard, ph.d.-studerende ved University of Sheffield’s Grantham Centre for Sustainable Futures, i samarbejde med det britiske parlaments uafhængige analyseenhed Parliamentary Office of Science and Technology (POST).

Nicole Kennard har interviewet og indsamlet evidens fra over 50 eksperter og institutioner til briefingen, der bl.a. skal informere parlamentsmedlemmerne om de mulige sundhedsrisici forbundet med pesticidbrugen - det på trods af den regulering, midlerne i forvejen er underlagt.

Angående risikoen for pesticidforurening henvises til et globalt studie, hvor forureningen er defineret, ud fra at mængden af aktivstoffer overstiger 'ingen effekt'-koncentrationen i miljøet. Det skal dog siges, at studiet ikke baserer sig på jordprøver, men modelberegninger, der inddrager sprøjtehyppigheden, egenskaberne ved pesticidernes aktivstoffer og jordbundsforholdenes absorberingsevne, jordens strukturer o.lign.

Nicole Kennards rapport peger derudover på, at mere og mere forskning har fundet en sammenhæng mellem den stigende forekomst af Parkinsons sygdom og andre kræftformer blandt folk i landbruget og eksponeringen for pesticider. Den finder også en sammenhæng mellem gravides pesticideksponering og en øget risiko for børneleukæmi.

"Vi ved ikke præcis, hvordan det påvirker vores sundhed på længere sigt, at vi eksponeres for lave doser af pesticider gennem miljøet, vandet og maden, eller hvordan disse pesticider og kemikalier påvirker hinanden - det, man sommetider kalder 'cocktaileffekten'," forklarer Nicole Kennard til University of Sheffields hjemmeside.

"Det er et meget svært område at forske i, fordi vi alle eksponeres for så mange kemikalier hver dag. Indtil videre er det ikke blevet bevist, at pesticider er en direkte årsag til nogen specifik lidelse, men det betyder ikke, at de ikke kan være det, og der er sammenhænge mellem pesticideksponering og øgede sundhedsrisici forbundet med bestemte pesticider. Forskningen vokser stadig på dette område," tilføjer hun.

Med til historien hører også, at rapporten inddrager studier af pesticider, som ikke længere er tilladt i EU eller Storbritannien, men som fortsat bruges i andre dele af verden.

University of Sheffield betegner på sin hjemmeside briefingen som en "konkret, upartisk" opsummering af de mulige påvirkninger og sundhedsrisici knyttet til pesticider samt de potentielle problemstillinger, der kan opstå med reguleringen efter brexit, hvor det endnu er uvist, hvilken linje regeringen vil følge.

EU-Kommissionen har i sin Farm to Fork-strategi foreslået at reducere brugen af pesticider med 50 pct. i 2030, mens den britiske regering planlægger at fastsætte sit eget mål i 2022.

Også uvisheder herhjemme

Den videnskabelige usikkerhed ved længerevarende eksponering af pesticider, særligt cocktaileffekten, er også italesat herhjemme.

"Mange, både nyere og ældre, pesticider er ikke undersøgt for, om de er hormonforstyrrende, da man først for nylig er begyndt at undersøge hormonfølsomme effektmål i reproduktionsstudier med rotter. Den videnskabelige litteratur viser dog, at mange pesticider virker hormonforstyrrende," har Sofie Christiansen, der er seniorforsker i Forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi ved DTU Fødevareinstituttet, tidligere udtalt i et interview om uvishederne forbundet med pesticider.

Også Miljøstyrelsen har fastslået, at der mangler viden, når det kommer til risikoen forbundet med cocktaileffekten - altså kombinationen af flere pesticider.

'Vi mangler stadig viden om effekter af de enkelte kemikalier hver for sig, selvom EU’s kemikalieregulering REACH fastsætter minimuminformationskrav til dokumentation for industrikemikalierne i EU. Vi mangler i endnu højere grad viden om, hvordan cocktaileffekterne fungerer', skriver styrelsen på sin hjemmeside.

I et studie fra RUC i 2015 konkluderede forskere, der undersøgte to pesticider og stoffet akrylamid, at cocktaileffekten kan øge risikoen for kræft.