Pesticider gør stor skade på vigtige organismer i jorden, konkluderer nyt studie

Når debatten går på pesticiders mulige skadesvirkning, handler det ofte om påvirkningen af drikkevandet og effekten på bierne. Men de mulige negative effekter breder sig ud over langt mere end dette: Ifølge et nyt review-studie publiceret i tidsskriftet Frontiers in Environmental Science gør anvendelsen af pesticider stor skade på en lang række hvirvelløse dyr, der er vigtige for jordens frugtbarhed.

'Vores gennemgang indikerer, at pesticider af alle slags udgør en klar fare for hvirvelløse dyr i jorden', skriver de fem forfattere bag studiet.

Nathan Donley, studiets hovedforfatter og forsker ved NGO'en Center for Biological Diversity, uddyber til The Guardian:

"Det omfang af skader, som vi ser, er langt større, end jeg havde troet," siger han til avisen og tilføjer:

"Biller og springhaler har en enorm virkning på, hvor porøs jorden er, og bliver virkelig ramt hårdt - det samme gør regnorme også helt sikkert. Mange ved ikke, at de fleste bier har reder i jorden, så det er også en væsentlig vej til eksponering for dem."

Skadelig effekt i 7 af 10 tilfælde

Forskerne har gennemgået data fra 394 studier, hvori pesticiders effekter på hvirvelløse dyr, der ikke var målet for pesticiderne (non-target dyr), er blevet undersøgt. Studierne indeholder sammenlagt 2.842 testparametre, hvor et givent pesticid er blevet testet for en specifik virkning på en organisme i både laboratorieforsøg og på markerne, og resultaterne viser, at der i 70,5 pct. af tilfældene var en negativ virkning. I 28,1 pct. af de undersøgte parametre blev der ikke fundet nogen effekt, mens der i 1,4 pct. blev fundet en positiv effekt.

Den værste pesticidtype viser sig at være insektmidler, som i ca. 80 pct. af tilfældene havde en negativ effekt på non-target dyr. Ukrudts- og svampemidler havde negative effekter på især regnorme, rundorme og springhaler.

Forskerne har udelukkende inddraget studier af pesticider, der lige nu er lovlige at bruge i USA, bl.a. glyfosat, som er det aktive stof i verdens mest udbredte pesticid RoundUp. Også glyfosat viste sig i nogle af studierne at have negative virkninger på specifikke insekter, mens der i andre tilfælde ikke blev fundet nogen effekt og i et enkelt tilfælde ligefrem en positiv effekt.

"Det er ekstremt bekymrende, at pesticider i over 70 pct. af tilfældene havde en markant skadelig virkning på hvirvelløse jorddyr. Vores resultater underbygger evidensen for, at pesticider bidrager til en vidtrækkende tilbagegang for insekter, såsom gavnlige rovinsekter og pollenspredende solitære bier," siger medforfatter dr. Tara Cornelisse, der er entomolog ved Center for Biological Diversity, i en pressemeddelelse.

Behov for ny landbrugspolitik

Resultaterne viser et behov for at skubbe på den økologiske omstilling, mener en anden af studiets medforfattere dr. Aditi Dubey, der er entomolog og var tilknyttet University of Maryland, da studiet blev lavet.

"Vi ved, at landbrugspraksisser som efterafgrøder og kompostering opbygger sunde økosystemer i jorden og reducerer behovet for pesticider i første omgang. Alligevel fortsætter vores landbrugspolitikker med at understøtte pesticidintensive fødevaresystemer. Vores resultater understreger behovet for politikker, der støtter landmændene i at implementere økologiske landbrugsmetoder, som hjælper biodiversiteten med at blomstre både i og over jorden," siger hun.

Forskerne påpeger også et hul i forskningen, idet der i deres gennemgang af litteraturen var en undervægt af studier, som har undersøgt konsekvenserne, når forskellige pesticider blandes på marken.

'Eftersom blandinger af pesticider findes hyppigere på landbrugsjord end enkelte aktive stoffer, er der et hul i litteraturen, som man er nødt til at adressere,' skriver de i studiet.

Interesseorganisation har tillid til godkendelser

Økologisk Nu har forelagt studiet for Dansk Planteværn, der er en interesseorganisation for pesticidindustrien. Organisationen minder om, at den amerikanske godkendelsesprocedure er anderledes end den europæiske, og at mange af de produkter, der må bruges på det amerikanske marked, og som netop er datagrundlaget i det nye studie, ikke nødvendigvis er godkendt i EU.

"Det er heller ikke alle produkter godkendt i EU, der bliver godkendt af den danske Miljøstyrelse - det beror blandt andet på særlige beskyttelseshensyn for grundvandet. Vi har fuld tillid til den europæiske og danske godkendelsesprocedure for pesticider, som bl.a. inkluderer en økotoksikologisk risikovurdering," skriver Tanja Andersen, direktør i Dansk Planteværn, i en mail til Økologisk Nu.

Hun tilføjer, at organisationens medlemmer "investerer betydeligt" i forskning og udvikling af nye produkter og teknologier, der kan bruges i forskellige dyrkningsformer med lav miljøbelastning. Som eksempel nævner hun, at medlemmerne i regi af Crop Life Europe har forpligtet sig til at investere fire mia. euro i udviklingen af biologiske produkter inden 2030.