EU ville gøre sig selv til verdens grønne anker - nu er løfter trukket tilbage, og flere miljølempelser kan være på vej

I 2021 - efter corona-pandemiens udbrud - var det tid til at genopbygge Europa påny. Borgerne skulle mere i centrum, folkesundheden styrkes, arbejdspladser skulle skabes, og bæredygtighed og klimatiltag skulle prioriteres højere, så unionen kunne bevæge sig ind i en sund, grøn og klimaneutral æra.

Sådan lød det, da 'Fit for 55'-lovpakken blev præsenteret; den skulle sætte retningen for EU's reduktioner af klimagasser og var en del af EU's grønne pagt, som også - blandt meget andet - indeholdt mål om, at 25 pct. af landbrugsarealet skulle være økologisk i 2030, og at pesticidforbruget samtidig skulle halveres.

De seneste par år har overskrifterne dog været i en helt anden tone: Den nødvendige økologiske arealvækst er udeblevet, pesticidforbruget skal ikke længere halveres, fossilbiler ikke længere udfases frem mod 2035, klimamål har fået længere elastik, afskovningsloven udskudt og lempet, og den lovede bedring af dyrevelfærden blev først forsinket og siden kraftigt kritiseret af dyreværnsorganisationer, særligt fordi et forbud mod dyr i bur gled ud.

Samtidig er lovpakke efter lovpakke kommet fra EU med formålet at forenkle regler og lette de administrative byrder for erhvervslivet og landbruget. Argumentet er overordnet, at EU's konkurrenceevne skal styrkes, og Kommissionens vurdering er, at alene forenklingspakkerne i 2025 har reduceret de administrative omkostninger med knap 12 mia. euro, knap 90 mia. kr.

"Når det kommer til den grønne omstilling af landbrugssektoren under Von der Leyen 2.0 (efter det seneste parlamentsvalg, red.), har Kommissionen slået fast, at grønne hensyn fremadrettet skal afvejes over for en række andre politiske hensyn, herunder konkurrenceevne og indkomst i landbrugssektoren, social samhørighed og forskelle mellem land og by samt sektorens modstandsdygtighed, f.eks. fødevaresikkerhed. Kommissionen har derudover tydeliggjort i sin Vision for Landbrug og Fødevarer, at når disse hensyn skal afvejes, står de grønne hensyn klart bagerst i køen," forklarer Emmanuel Molding Nielsen, der er analytiker og EU-landbrugspolitisk ekspert i Tænketanken Europa.

Mere frivillighed og færre krav

Kommissionen har samtidig gjort det klart, at den grønne omstilling i højere grad skal være drevet af incitamenter og mindre grad af regler og krav.

"Med andre ord skal der være mere gulerod og mindre pisk. Dette afspejles i, at man både har sænket miljøkrav under den nuværende CAP (EU's fælles landbrugspolitik, red.), og at man i udspillet til CAP efter 2027 lægger op til yderligere lempelser. Når Kommissionen fremlægger initiativer, der skal reducere sektorens bæredygtighedskrav , så leverer den blot på den tilgang, som den tidligere har annonceret," siger han.

Efter store protester fra især landbruget i flere lande og en politisk højredrejning ved det følgende parlamentsvalg ændrede tonen sig nemlig; de grønne ambitioner var en unødig hæmsko for både landbruget og erhvervslivet.

Emmanuel Molding understreger, at det endnu er usikkert, hvor stort det kommende CAP-budget bliver, og dermed også hvor mange midler der helt nøjagtigt afsættes til grønne tiltag, bl.a. fordi man foreslår, at medlemsstaterne skal have en større rolle i at prioritere fordelingen af EU-midler.

"Men det virker usandsynligt, at CAP-budgettet fastholdes på nuværende niveau, eller at medlemsstaterne vil prioritere begrænsede CAP-midler på at finansiere landbrugets omstilling. Dermed risikerer Kommissionen at ’afvikle pisken’, uden at der kommer en ’ny gulerod’ i stedet."

Ny kurs har bred politisk opbakning

Parlamentets højredrejning betyder samtidig, at der er bred politisk opbakning til den nuværende kurs - både blandt partierne i Parlamentet og medlemsstaterne. De ønsker, at det skal være nemmere at være landmand i Europa, og de anser miljø-, klima og dyrevelfærdskravene som en barriere for at nå det mål, fortæller han.

"Det er bl.a. derfor, at konkurrenceevne og forenkling prioriteres, mens de grønne hensyn vægtes mindre. Nedprioriteringen af grønne hensyn i landbruget er et konkret eksempel på et område, hvor den europæiske højredrejning har påvirket opfattelsen af sektorens udfordringer og de politiske værktøjer, man er villig til at tage i brug for at omstille landbruget i Europa."

Trods udviklingen mener han alligevel, at EU's miljø- og klimapolitik står stærkere i dag end for fem år siden.

"Store dele af den grønne pagt og Fit for 55 står jo stadig tilbage. Men der har været en tilbagerulning, når man sammenligner nutiden med slutningen på von Der Leyens første mandatperiode."

Økologien er blevet forskånet

Set med de økologiske briller har økologien endnu ikke været synderligt ramt af de nye strømninger fra EU, mener Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening. Hun hæfter sig ved, at EU-Kommissionen står fast på sin økologimålsætning.

"I dens CAP-udspil har Kommissionen pålagt medlemslandene at støtte økologien, og i den køreplan for økologi, som blev fremlagt 17. december sidste år, er den meget tydelig om økologiens fordele og værdi for det europæiske landbrug. Jeg er i øvrigt ikke enig i, at CAP-udspillet direkte lemper de grønne krav. Kommissionens udspil sikrer en bedre målretning og større fleksibilitet. Det giver mulighed for at få større effekt. Risikoen i Kommissionens forslag er dog, at der ikke er øremærket midler til det grønne, og det er der til den direkte indkomststøtte, og der er krav om medfinansiering af tilskud til grønne tiltag, mens den direkte indkomststøtte er 100 pct. EU-finansieret. EU-Kommissionen betoner også, hvor vigtigt det er at give direkte indkomststøtte. Det er vi i Økologisk Landsforening helt uenige i."

Hun ser dog med bekymring på den overordnede retning i EU, hvor grønne målsætninger og krav bliver lempet eller udskudt.

"Den samlede trend i den europæiske politik er stærkt bekymrende for den grønne omstilling, og det giver naturligvis anledning til at frygte, vi ikke får den omstilling i landbruget, som der er behov for, og en generel omstilling af landbruget til økologi derfor udebliver eller bliver yderligere forhalet."

Hun ser primært modstanden til den grønne omstilling komme fra de nationale parlamenter, som så kommer til udtryk i EU-Parlamentet snarere end EU-Kommissionen.

"Men EU-kommissionen er naturligvis nødt til at reflektere stemningen i de nationale parlamenter, ellers vil der komme for stor modstand mod EU, hvilket også er kontraproduktivt for omstillingen og Kommissionens mulighed for at understøtte en god udvikling i Europa."