Annonce

Annonce

Et billede af en sommerfugl i modlys

EU's nye naturgenopretningslov skal rette op på den dårlige tilstand, som naturen pt. er i, hvor fugle og insekter forsvinder i hastigt tempo. Foto: Pixabay

EU har vedtaget »udvandet« lov, der skal genoprette den lidende natur

EU's naturgenopretningslov har været tre år undervejs og er i processen blevet lempet på flere områder, men nu er den netop blevet vedtaget trods protester fra landbruget og kritik fra dele af højrefløjen.

Midt i massive landmandsprotester har EU vedtaget en naturgenopretningslov for at rette op på, at 81 pct. af de europæiske naturområder er i dårlig forfatning.

Forskning viser, at antallet af fugle i Europa er faldet med 20 millioner om året de seneste 40 år, og hver tredje bi- og sommerfugleart er i tilbagegang.

For at nå naturmålene skal landene genoprette mindst 30 pct. af de naturområder, der er omfattet af den nye forordning (skove, græsarealer, vådområder, floder, søer og koralrev), fra en dårlig til en god forfatning inden 2030. Inden 2040 skal 60 pct. være genoprettet, og inden 2050 90 pct. Områder beliggende i Natura 2000-områder skal prioriteres frem til 2030.

Derudover skal biodiversiteten i landbruget forbedres, hvilket skal ske bl.a. ved at øge diversiteten på en større andel af landbrugsarealerne og sikre bedre forhold for agerlandsfugle.

Indsatsen skulle samtidig være god for økonomien; EU har nemlig som noget nyt indregnet de værdier, som naturgenopretningen skaber: For hver euro, samfundet investerer, får det mellem 4 og 38 euro tilbage.

"En disneyficering"

Loven har været tre år undervejs og er blevet svækket på flere punkter i forhold til det oprindelige udspil. Fx har den fået indbygget en slags nødbremse, som betyder, at loven kan suspenderes i landbrugsområder i op til et år, hvis der uden for EU's kontrol indtræffer "uforudsigelige og exceptionelle begivenheder" med "alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden". Flere grønne organisationer peger også på, at der er lagt for mange smuthuller ind i loven.

I sidste ende stemte 329 parlamentsmedlemmer for, 24 blankt og 275 imod den.

En af dem, der stemte for loven, er SF’s Kira Marie Peter-Hansen, som kalder loven "den vigtigste naturlov i årtier".

"Desværre er naturgenopretningsloven blevet så udvandet af højrefløjen, at den ikke kommer til at genoprette EU’s natur godt nok. Det er en langt dårligere lov, end hvad naturen har brug for. Men med de kampe, vi har taget med højrefløjen i EU-Parlamentet, er det i sig selv en kæmpe sejr, at loven er blevet vedtaget," siger Kira Marie Peter-Hansen ifølge Information.

Dansk Folkepartis Anders Vistisen stemte imod loven, fordi han mener, at den er for rigid og giver svære betingelser for landbrugs-, skov- og fiskerierhvervet.

"Det er en disneyficering af, hvad der kommer ud af loven, for man ved ikke, hvad konsekvenserne kan blive. Der skal stadig være arbejdspladser og liv uden for de store byer," siger han til tvmidtvest.dk.

Protester fra landbruget fortsætter

Både landbrugsorganisationer og EU-Parlamentets største politiske gruppe, centrum-højre-gruppen EPP, forsøgte at bremse vedtagelsen.

"EPP-gruppen er fortsat alvorligt bekymret for naturgenopretningsloven. Vi ønsker ikke nye og flere former for bureaukrati og indberetningskrav for landmændene. Lad landmænd drive landbrug," siger EPP's næstformand Siegfried Mureșan.

Landmændene har da også været på gaderne i denne uge for at protestere, men ikke alle er kritiske, fx har 6.000 forskere givet deres støtte til loven.

Landbrugets paraplyorganisation Copa Cogeca advarer om, at naturloven vil få betydelige konsekvenser for landbrugets konkurrenceevne.

"Copa and Cogeca har altid støttet op om naturgenopretning, men ikke på den måde, som denne lov er strikket sammen og presset igennem, hvilket har været fejlfyldt fra starten. Som den er nu, er den uacceptabel, og vi vil fortsætte med at gøre det klart, at implementeringen af den vil skabe alvorlige problemer for landbrugs- og skoverhvervet i Europa. Den største udfordring med naturgenopretningen er, hvordan loven skal finansieres, og hvordan landmænd og lodsejere får støtte til at lave langsigtede ændringer med kortsigtede finanser," skriver Copa Cogeca i en udtalelse.

Ingen private vil blive påtvunget tiltag direkte af forordningen, da udmøntningen beror på indgåelse af aftaler mellem de nationale myndigheder og lodsejere.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg