EU foreslår at give pesticider tidsubegrænsede godkendelser og forlænge udfasningsperioder

Det skal være muligt at godkende pesticiders aktive stoffer, uden godkendelsen er tidsbegrænset som i dag, hvor den skal fornyes efter en fastsat årrække. Det foreslår EU-Kommissionen som led i sit omfattende arbejde med at forenkle reglerne i unionens landbrugsproduktion og øvrige industrier.

I dag skal godkendelsen af et nyt aktivstof som udgangspunkt følges op med en revurdering efter 10 år. Reglerne skal sikre, at pesticiders effekt løbende vurderes, men Kommissionens holdning er, at det fremover kun skal gælde stoffer, der anses som særligt problematiske; andre midlers godkendelser skal kun revurderes, hvis der opstår en videnskabelig grund til det.

Ifølge Pesticide Action Network Europe ville Kommissionen oprindeligt have, at dereguleringen skulle gælde for ca. 90 pct. af alle godkendte aktivstoffer, men efter massiv modstand fra både NGO'er og det videnskabelige samfund, trak den i land og ændrede forslaget, så det i stedet lægger op til, at midler med dokumenteret datamangel eller usikkerheder skal revurderes.

Derudover vil Kommissionen fordoble udfasningsperioden, så pesticider, der forbydes, kan sælges i to år og derudover bruges på marken i yderligere ét år.

Begrænser medlemsstaters indgreb

Forslaget vil også begrænse, at medlemsstaterne agerer på egen hånd i forbindelse med reguleringen. De må kun læne sig op ad forskning, som er blevet vurderet af EU's egne organer Efsa eller Echa, så ny, uafhængig forskning kan dermed ikke bruges direkte som grundlag for nationale indgreb, før forskningen er behandlet og vurderet af et af de to EU-organer.

På et pressemøde i denne uge argumenterede Valdis Dombrovskis, EU-kommissær for økonomi og produktivitet, for, at godkendelsessystemet for pesticider bliver mere "agilt" og "reaktivt".

I sidste ende skal det reducere godkendelsesprocessen, så landmændene og virksomhederne i mindre grad kommer til at stå tilbage og vente på godkendelser. 

NGO'en Health and Environment Alliance (Heal), der består af organisationer rundt om i EU, advarer dog om, at forslaget vil svække sundhedsbeskyttelsen markant og underminere det videnskabelige forsigtighedsprincip.

"Disse forslag om deregulering ser åbenlyst bort fra videnskaben og vil bringe menneskers sundhed i fare. Allerede i dag halter EU’s regler for pesticider og biocider efter den nyeste viden. I stedet for at styrke beskyttelsen vil EU-Kommissionens plan om at rulle den nuværende regelmæssige revurdering af godkendelser tilbage i praksis fungere som et fripas for de fleste stoffer, uden at deres konsekvenser for menneskers sundhed vurderes. Det vil yderligere øge risikoen for alvorlige helbredseffekter, herunder kræft samt neuro­udviklings- eller adfærdsforstyrrelser. Sundhedsorganisationer opfordrer derfor medlemslandene og Europa-Parlamentets medlemmer til at afvise disse sundhedstruende forslag," siger Heals direktør, Genon K. Jensen.

Pesticider koster os milliarder

Han peger på, at netop den regelmæssige videnskabelige revurdering har været afgørende for at kunne fjerne særligt skadelige pesticider fra markedet som f.eks. chlorpyrifos, der er forbundet med skader på børns hjerneudvikling.

Han henviser derudover til en rapport, som anslog, at pesticider alene i 2017 kostede EU ca. 2,3 mia. euro i sundheds- og samfundsomkostninger - et tal, der er noget højere, end den årlige besparelse på ca. 1 mia. euro, som EU-Kommissionen regner med, at dereguleringen vil medføre.

Også SF's parlamentariker Kira Marie Peter-Hansen er kritisk og kalder forslaget en "ENORM svækkelse" af reglerne for sprøjtegifte:

"Når sprøjtegift bliver forbudt, er det ikke for sjov. Det er, fordi det skader vores sundhed og miljø. Og faktisk er reglerne i dag for slappe. Vi tillader nemlig sprøjtegift, som er mistænkt for at gøre os syge. Alligevel lægger Kommissionen nu op til, at farlig sprøjtegift i endnu højere grad kan ende i vores natur, mad, drikkevand og kroppe. Det er både uansvarligt og uforståeligt. Igen ser vi grønne regler blive udhulet og pakket ind som "afbureaukratisering'," skriver hun på Facebook.

Fjerner krav vedrørende dyrevelfærd

Udover forenklingerne på pesticidområdet foreslår Kommissionen at ændre på kontrollen med fødevarer ved de europæiske grænser, at reglerne for tilsætningsstoffer til foder skal forenkles, og at man justerer på rapporteringskrav vedrørende dyrevelfærd.

Ifølge Olivér Várhelyi, kommissær for sundhed og dyrevelfærd, skal forenklingspakken vise EU's støtte til landbruget ved at gøre det nemmere at være landmand:

"Denne forenklingspakke skaber et mere effektivt og velfungerende landbrugs- og fødevaresystem, samtidig med at vores meget høje fødevaresikkerhedsstandarder opretholdes. Kernen i denne pakke er vores forpligtelse til at støtte EU's landmænd. Landbrugerne vil få flere og bedre redskaber til rådighed, såsom præcisionslandbrug og biopesticider, til at beskytte deres afgrøder og produkter effektivt. Hvor det er behørigt begrundet, vil fødevareimport, der er behandlet med de farligste pesticider, som er forbudt i EU, heller ikke blive tilladt på vores markeder, så vi implementerer vores høje sikkerhedsstandarder og lige vilkår for både forbrugere og landbrugere," siger han i en pressemeddelelse.