EU's grønne plan for landbruget er blevet ofret - ny landbrugskurs nedtoner grøn omstilling

EU's Farm to Fork-strategi er hjertet i EU's grønne pagt. Den skal gøre fødevareproduktionen "fair", "sund" og "miljøvenligt".

Sådan lød det i hvert fald i EU's egen omtale af strategien, som nu - blot få år efter lanceringen - erstattes af en ny vision.

Efter protester fra dele af landbruget, geopolitisk uro og et EU-valg, som rykkede sig mod højre, har EU-Kommissionen valgt en ny og mere "forsimplet" strategi, der af miljøorganisationer mere eller mindre betegnes som status quo.

"Vi har brug for en tilgang, der snarere belønner landmænd end lægger for meget pres på dem," sagde EU's landbrugskommissær Christophe Hansen på et pressemøde i sidste uge.

Nøgleordene er ikke længere en grøn, bæredygtig omstilling af landbruget, men regelforenkling, sikkerhed og konkurrenceevne. Ambitionen om at halvere pesticidbrugen frem mod 2030 blev allerede fjernet sidste år.

Der er tale om en meget anden tilgang med den nye landbrugsvision i forhold til Farm to Fork, vurderer Emmanuel Molding Nielsen, der er analytiker ved Tænketanken Europa.

"Farm to Fork var en bæredygtig omstilling af landbrugssektoren, og det vil jeg ikke kalde den nye vision. Den lægger mere vægt på, hvordan man kan øge den sociale samhørighed, styrke konkurrenceevnen og forbedre indkomsten i landbruget, som gennemsnitligt stadig er lavere end den europæiske gennemsnitsindkomst. Bæredygtighed er stadig en vigtig del af den nye vision, men den er rykket om bagerst i køen. Det er en meget anden strategi for sektoren nu," forklarer han.

Hierarkiet af målsætninger har ganske enkelt ændret sig, så de grønne mål nedprioriteres, og det ligner nu en tilbagevenden til landbrugspolitikkerne, fra tiden før Farm to Fork blev lanceret.

De grønne initiativer handler nu eksempelvis om, hvordan man kan lette markedets adgang til biopesticider, så brugen af syntetiske pesticider kan sænkes, og så vil man opprioritere alt, hvad der handler om klimatilpasning.

"Historisk set har de grønne mål aldrig stået særligt højt på listen. Farm to Fork brød med den tilgang og var en forholdsvist ambitiøs strategi, men med den nye vision og det, der blev sagt på pressemødet, indrømmede EU-politikerne mere eller mindre, at de mener, at den tilgang, der var taget med Farm to Fork, var forkert."

Eftervirkningerne fra valget viser sig nu

Efter landbrugsprotesterne i vinteren 2023-2024 satte EU en del Farm to Fork-initiativer på pause og indgik i den såkaldte Strategiske Dialog med forskere, miljø- og landbrugsorganisationer, hvilket blev til den rapport, som Kommissionen nu baserer sin nye strategi på. Men rapporten, der kom i sommer, er alligevel noget anderledes i sine konklusioner, end den politik der siden er blevet præsenteret, fortæller Emmanuel Molding Nielsen:

"Jeg ser en udvikling i sproget fra dialogen og rapporten og så frem til pressemødet i sidste uge. Rapportens konklusioner havde et okay højt ambitionsniveau på den grønne del, og sammenligner man med det, vi så og hørte på pressemødet, er man i sproget og tilgangen ikke lige så ambitiøs."

Som eksempel viderefører visionen godt nok en anbefaling fra Den Strategiske Dialog om, at landmænd skal kompenseres for deres grønne bidrag, men visionen nævner hverken den fond for retfærdig omstilling eller den naturgenopretningsfond, som ellers var en del af anbefalingerne fra den Strategiske Dialog.

Emmanuel Molding Nielsen vurderer, at det er resultaterne af EU-valget i sommer, der nu begynder at vise deres tegn i den førte politik.

Kritiske natur- og miljøorganisationer

NGO'er som WWF Verdensnaturfonden, Birdlife International og European Environmental Bureau (EEB) har udtrykt skuffelse over den nye retning. BirdLife International var med i den strategiske dialog og dermed arbejdet med rapporten, og her ser man også en ændring i den nye vision i forhold til rapporten fra i sommer.

"Et vigtigt budskab fra disse diskussioner var, at business-as-usual ikke var en mulighed, og at der er et presserende behov for en systemisk transformation af EU's fødevare- og landbrugslandskab med en retfærdig overgang, der kommer alle til gode, fra landmænd til forbrugere. Alligevel opretholder Hansens (landbrugskommissæren, red.) vision stort set status quo. Den undlader at foreslå konkrete politiske tiltag til at tackle de igangværende klima-, biodiversitets- og sociale kriser, trusler, der truer både millioner af landmænds levebrød og EU's langsigtede fødevaresikkerhed," skriver BirdLife International, som påpeger tre kritikpunkter:

1. CAP fortsætter med ineffektiv støtte – Arealbaserede betalinger bibeholdes, mens støtte til dem med størst behov udebliver. Færre bindende regler gør bæredygtigt landbrug mindre sandsynligt.

2. Ingen handling på kødforbrug – Trods videnskabelig evidens ignorerer visionen husdyrsektorens miljø- og sundhedspåvirkning og tilbyder ingen plan for kostændringer.

3. Offentlige indkøb anerkendes, men uden plan – Selvom visionen fremhæver offentlige indkøb som et redskab til kostændringer, mangler en konkret strategi for at koble fødevarepolitik med klima- og sundhedsmål.

EEB, der er Europas største netværk af miljøorganisationer, kalder den nye vision for "svag" og "skuffende":

"Efter med succes at have styret alle dele af landbrugsfødevaresystemet til en historisk og meningsfuld konsensus om fremtidens landbrug i Europa, tog embedsmændene kun små skridt i den rigtige retning i dag. Deres vision mangler visioner. De annoncerede planer er langt fra de dristige foranstaltninger, der blev vedtaget enstemmigt, og som er nødvendige for at støtte den form for langsigtet, bæredygtigt og klimaresistent landbrug, som Europa har så hårdt brug for," sagde Célia Nyssens-James, politisk chef for landbrug og fødevaresystemer, da visionen blev fremlagt d. 19. februar.

WWF Verdensnaturfonden finder nogle positive elementer i visionen, men betegner den stadig som en "uklar køreplan for omlægningen af EU's landbrug".

Glæder sig over økologiens anerkendelse

Hos Landbrug & Fødevarer, Økologi, hæfter man sig ved, at økologien fortsat anerkendes for sin mere miljøvenlige produktionsmetoder.

"Vi har ikke hørt, at der er ændringer i forhold til EU's økologiprioriteringer eller målsætningen om 25 pct. økologisk areal i 2030, selvom økologiudviklingen er gået langsommere de seneste år. Vi regner derfor med, at der stadig er en fælles EU indsats for at komme så tæt på økologimålet som muligt, når vi kommer til 2030. Kommissionens visionspapir indeholder budskaber og indsatser der understøtter dette," siger Lars Holdensen, chefkonsulent, Økologi, Landbrug & Fødevarer, og giver eksempler:

"I visionen anerkender Kommissionen, at den økologiske produktion er gavnlig for miljøet, vand, jord og luftkvalitet, og at den økologiske produktion skal belønnes ordentligt. Kommissionen slår også fast, at en kontinuerlig støtte til det økologiske landbrug er essentiel; at man via EU's promoveringspolitik vil øge forbrugerbevidstheden om bla. økologi, og at Kommissionen ser offentlige indkøb som et værktøj, der kan fremme økologiske produkter. Ved siden af disse mere markedsrelaterede indsatser, så lover Kommissionen også en forenkling af lovgivningen, der omfatter de enkelte landbrug, og her nævner den særligt de økologiske bedrifter. Vi har naturligvis flere ønsker i forhold til udviklingen og forslag til indsatser fra Kommissionen, men vi er positive overfor anerkendelsen og de konkrete indsatser fra visionspapiret."

Fra forløsende glæde til ærgrelse

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening ærgrer sig over kursskiftet, især fordi den nye vision efter hendes mening er for vag i sine formuleringer.

"Jeg skal ikke lægge skjul på, at der indfandt sig en forløsende glæde, da jeg læste EU-Kommissionens 'Farm to Fork'-strategi den gang, den blev udgivet for fem år siden. Der var så god overensstemmelse mellem det, vi som økologisk organisation arbejder for, og de sigtemål, der var indeholdt i strategien. Man fik en følelse af, at de mål som økologiens grundlæggere var drevet af begyndte at være inde for synsvidde," siger hun og kalder derfor den nye vision for "et rigtig ærgerligt tilbageslag", men hun fastholder alligevel en vis optimisme:

"Samtidigt er den nye vision så upræcis, så intet rigtig er tabt endnu. Jeg hæfter mig blandt andet ved, at EU's landbrugsstøtte skal bruges som betaling til fælles goder, og at der fortsat tales om at bruge resultatindikatorer eller benchmarking som styringsredskaber, hvilket er vigtigt for at komme videre med Økologisk Landsforenings bud på fremtidens landbrugsstøttepolitik. Det er også værd at notere sig, at økologien anerkendes i strategien for sine bidrag til miljøresultater, en sund jord og social ansvarlighed. Strategien nævner eksplicit økologi i forbindelse med skolemad og food service-området og en styrkelse af lokale fødevarevarer og korte forsyningskæder."