Nye tal viser, at EU's mål om 25 pct. økologi er urealistisk

Der var ikke vane for spontane klapsalver under paneldebatten, men de kom alligevel, da Rasmus Prehn, adm. direktør i Økologisk Landsforening (ØL), sagde, at foreningen arbejder for at reducere momsen på økologiske fødevarer.

Baggrunden var en debat om, hvordan EU kan nå sit mål om 25 pct. økologi i 2030. Ifølge de seneste tal, som dr. Nic Lampkin fra Thünen Institute og projektleder for OrganicTarget4EU, præsenterede, er EU langt fra at nå målet. Lige nu udgør økologien ca. 12 pct. af de samlede landbrugsareal, og med den nuværende udvikling vil den nå 16 - måske 18 - pct. i 2030, vurderede Nic Lampkin.

Økologien er godt nok vokset kontinuerligt; siden 2000 eksponentielt med en fordobling hvert 10. år, men det er ikke nok.

"Vil vi nå 25 pct., skal vi gøre meget mere end i dag," sagde han fra Dronningesalen i Den Sorte Diamant i København, hvor bl.a. økologiske, dyrerettigheds- og politiske repræsentanter fra Danmark og udland lyttede med, da det internationale økologiske topmøde, Organic Summit, blev afholdt.

"Et af problemerne er måden, som markedet udvikler sig. De senere år har det økologiske marked haft det svært. Det gik godt under covid-nedlukningen, hvor folk spiste mere derhjemme og købte mere økologi. Derefter begyndte de igen at spise andre steder, som ikke solgte økologi, og så blev markedet ramt, og inflationen har bidraget yderligere til dette," forklarede Nic Lampkin, som snarere tror, at 25 pct.-målet kan nås i 2040 - måske 2035.

Flere markeder er stagneret

De seneste tal for 2024 viser, at markedet igen er begyndt at vokse, men flere af de store økologiske markeder som Tyskland, Frankrig, Danmark og Østrig er enten stagneret eller har endda oplevet en lille tilbagegang.

Og et af Økologisk Landsforenings forslag til løse problemet var det, der mødte klapsalver:

"Vi har i ØL beregnet, at når man køber økologi, er der en tendens til, at man betaler mere i moms, fordi varen i forvejen er dyrere. Hvorfor skal man straffes for at gøre det rigtige? Vi vil gerne ændre den flade moms, så momsen på økologi bliver laver end på konventionelle varer," sagde Rasmus Prehn.

Nic Lampkin er dog ikke sikker på, at en momsreduktion er den rette vej at gå;

"Hvis der er efterspøgsel på økologi, vil supermarkederne langsomt hæve priserne på økologi igen, og dermed selv tjene merprisen. Jeg er ikke overbevist om, at det vil fungere i alle lande."

Forskellige barrierer på vej mod målet

Panelets deltagere, som ud over Nic Lampkin og Rasmus Prehn også talte Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard; Ifoams præsident, Jan Plagge; formanden for Copa Cogecas økologiske arbejdsgruppe, Emilio Fidora, og Menys kædedirektør, Richo Boss, bakkede alle op om EU's målsætning, men ser forskellige barrierer på vejen.

Søren Søndergaard og Jan Plagge lagde især vægt på, at der er for meget politisk uvished; landmændene har behov for politisk stabilitet og vished om retningen for landbrugspolitikken, lød det fra L&F-formanden. Jan Plagge mener, at reglerne - der efter hans erfaring sommetider modsiger hinanden - bliver forenklet. Noget, som EU-toppen for nylig har igangsat.

"Der er ingen tvivl om, at vi skal se på CAP’en, så man får flere fordele ved at lægge om. Vi er også nødt til at tale om efterspørgsel. Men man er nødt til at understøtte økologerne," sagde Rasmus Prehn.

Emilio Fidora fra paraplyorganisationen Copa Cogeca mener, at fokus først og fremmest skal være på skabe en større efterspørgsel og øge kendskabet til økologi, for er der ingen efterspørgsel, er der intet fundament:

"Vi har mange forbrugere, som ikke aner, hvad økologi er, eller tror, at det er noget svindel. Vi bør uddanne folk helt fra skolealderen, så vi lærer børn, hvordan man spiser og lever sundt, så de også får en fremtid, hvor man kan blive ved med at høste fra landet. Eksport er et andet problem, for eksempel bliver vi ramt af tariffer fra USA, som er en stor økologisk aftager for europæiske varer, så de nu bliver dyrere," sagde han og tilføjede, at man også bør tale mere om økologi i relation til sundhed.

"Sundhedsudgifter er en af de store udgifter for EU - hvordan påvirker det de sundhedsrelaterede omkostninger, hvis folk begynder at spise sundere og ikke bor op og ned ad steder, hvor der spredes pesticider?"

Der skal kommunikeres mere til forbrugerne

Menys Richo Boss er enig i, at økologiens fordele skal kommunikeres mere tydeligt ud til forbrugerne, og her har også supermarkederne en rolle at spille.

"Det kommer til at kræve meget af os at nå 25 pct. Vi har nået et punkt, hvor vi tror, at forbrugerne kender til alt det gode man kan sige om økologi, men jeg tror, vi er nødt til igen at tale langt mere om økologien. Det gælder både for retailing, industrien og i den offentlige kommunikation. Det har vi nok glemt de seneste år, hvor fokus har været på prisen," sagde Richo Boss.

Man må dog heller ikke glemme kommunikationen til politikerne, og her bør man i højere grad tale om gevinsterne ved økologi på de store linjer, frem for kun at snakke om hvordan økologien præsterer på hektarniveau i forhold til konventionel drift. Man skal altså op på den store klinge, argumenterede Nic Lampkin:

"Lige nu er der tendens til, at man taler meget lidt om, hvad 10 eller 25 pct. økologi betyder i det store billede, f.eks. målt på drivhusgasudledninger. Vi skal tale mere om big level benefits - ikke bare på hektarniveau. F.eks.: Hvad betyder 25 pct. økologi i EU? Det betyder en 25 pct. reduktion i brugen af kunstgødning, og den produktion kræver store mængder energi, så det vil samtidig sænke CO₂-niveauet. Vi kan se, at økologien reducerer udledningen af CO₂ med 1-2 ton per ha, så det har en stor effekt. Vi skal tale mere om data på makroniveau."