Ny regering har givet økologisk optimisme: »Aldrig har en regering været så ambitiøs på økologiens vegne«
Aldrig før har økologien haft så central en placering i et regeringsgrundlag, mener Økologisk Landsforening. Flere grønne NGO'er, vandbranchen og sundhedsorganisationer roser ligeledes regeringen. Landbrug & Fødevarer er til gengæld bekymret.
Journalistik er ikke gratis. Økologisk Nu bliver drevet med hjælp fra Økologisk Landsforenings medlemmer. Vil du bidrage til vores journalistiske arbejde, kan du blive medlem af foreningen. Så støtter du samtidig foreningens arbejde for mere og bedre økologi.
Efter fire træge år for økologien med højere inflation og stagnerende vækst er der nu skruet op for politikernes ambitionsniveau, lader det til.
I hvert fald mener Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, at S-SF-M-R-regeringens grundlag giver økologien den mest centrale placering nogensinde, og han ser flere punkter i regeringsgrundlaget, som økologien kan spille en rolle i.
Han nævner først og fremmest, at regeringen ønsker at ændre måden, som landbrugsstøtten fordeles på, så støtten i højere grad målrettes økologiske og småskalalandbrug samt andre landbrug, der bidrager positivt til samfundsgoder som miljø og klima.
"Aldrig har en regering været så ambitiøs på økologiens vegne som med dette regeringsgrundlag. Vi glæder os over, at regeringen vil nytænke EU’s landbrugsstøtte og direkte indskriver Økologisk Landsforenings forslag til en ny landbrugsstøttemodel i regeringsgrundlaget. Fremtidens landbrugsstøtte bør naturligvis fordeles efter bidrag til natur og biodiversitet, klima, mindre kvælstofudledning, bedre dyrevelfærd og renere drikkevand – frem for passiv hektarstøtte," siger han i en pressemeddelelse.
"Vi glæder os desuden over, at det fremover skal være nemmere at være småskalaproducent, at småskalaproduktionen skal udvikles, og at der skal udarbejdes en strategi for lokale og økologiske fødevarer i de offentlige indkøb," fortsætter han.
Firepart skal diskutere grisevelfærd
Økologien får også en rolle via indsatser i andre dele af landbruget, viser regeringsgrundlaget. Partierne vil nemlig udarbejde en firepartsaftale om fremtidens griseproduktion, hvor fireparten bl.a. skal drøfte initiativer, der vedrører omlægning til økologi og mindre antibiotikaforbrug.
Et andet punkt handler om det nationale sprøjteforbud på grundvandsdannende arealer, hvor partierne skriver, at en omlægning til økologi kan være en løsning for berørte konventionelle landbrug.
Målsætningen om en fordobling af det økologiske areal og forbrug i 2030 er dog uændret i forhold til den afgåede SVM-regering, og her minder Rasmus Prehn om, at en vision alene ikke er nok til at komme i mål:
“Vi håber meget på en bindende plan for en fordobling af det økologiske areal og marked. Det er ikke nok blot at tale om målet – der skal konkret handling til. Når vi ved, hvor store gevinster mere økologi giver for drikkevand, dyrevelfærd, vandmiljø og biodiversitet, er der grund til at være endnu mere ambitiøs. Det kunne eksempelvis ske gennem momsfritagelse på økologiske fødevarer, markant større offentlige indkøb af økologi og krav om økologi i arbejdsgiverbetalte frokostordninger med skattefritagelse," siger han.
Regeringen varsler en national fødevarestrategi til næste år, der bl.a. skal øge Danmarks fødevareforsyningssikkerhed og -uafhængighed ved bl.a. at øge selvforsyningen af frugt, grønt og bælgfrugter og styrke offentlige indkøb, så de understøtter lokale, økologiske og danske fødevarer.
"En historisk grøn" regering
Regeringsgrundlaget møder også stor ros fra adskillige organisationer.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) kalder det "en historisk grøn" regering og skriver i en pressemeddelelse, at man ikke kan få armene ned af begejstring. DN fremhæver det øgede klimamål i 2035, forbud mod bundtrawl, mere beskyttet natur, sprøjteforbuddet og et løft af dyrevelfærden i griseproduktionen som gode eksempler. Greenpeace er i samme positive boldgade, mens også Rådet for Grøn Omstilling mener, at der er tale om den grønneste regering nogensinde.
Vandsektorens brancheorganisation Danva, er begejstret over, at regeringen nu vil indføre et nationalt sprøjteforbud på grundvandsdannende områder, hvilket organisationen har kæmpet for i over en generation, fortæller adm. direktør Carl-emil Larsen, mens organisationen Danske Vandværker kalder det "en meget stor dag" for drikkevandet.
Diabetesforeningen ser "stærke takter" for sundhed og forebyggelse i regeringsgrundlaget, bl.a. med henvisning til at momsen på frugt og grønt skal fjernes.
"Regeringsgrundlaget viser i store træk det politiske mod til at investere målrettet i forebyggelse og sundhed, vi længe har efterspurgt. Det er der grund til at glæde sig over. Både på vegne af den enkelte patient og borger – og hele Danmark," siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen i en pressemeddelelse.
Kræftens Bekæmpelse savner en indsats mod tobak, men roser også nulmoms på frugt og grønt, og at regeringen vil sikre rent drikkevand.
Skepsis fra andre dele af landbruget
Til gengæld ser Landbrug & Fødevarer (L&F) og grisesektoren i foreningen mere dystert på de kommende år. Formanden for L&F, Søren Søndergaard advarer om, at regeringens mange krav til landbruget giver en reel risiko for, at gårde må lukke, slagterier må dreje nøglen om, og en lang række arbejdspladser på landet forsvinder.
"Vi noterer os, at regeringen i regeringsgrundlaget skriver, at vi skal fastholde arbejdspladser og produktion i Danmark – også i landbruget. Det vil vi i den grad holde dem op på," siger Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.
Sektorformand for L&F's grisesektor H. C. Gæmelke ser med bekymring på udmeldingerne, men ønsker at være en del af løsningen ved at kunne indgå i den kommende firepart om griseindustrien.
"Den nye regerings kurs på griseområdet risikerer at koste mange arbejdspladser i både landbruget og på slagterierne og give mindre produktion og færre eksportindtægter til Danmark. En nedgang i grisebranchen vil ramme landdistrikterne og lokalsamfundene og vil svække den fødevareproduktion og forsyningssikkerhed, som andre lande tillægger stor værdi," siger han.
Økologi i regeringsgrundlaget
Regeringen vil bl.a.:
- Nedsætte en firepart bestående af landbruget selv, natur-, dyre- og miljøorganisationer samt arbejdsmarkedets parter inden for fødevareerhvervet, som skal drøfte fremtidens griseproduktion. Dertil initiativer, der vedrører omlægning til økologi og mindre antibiotikaforbrug.
- Omfordele landbrugsstøtten, så mindre anvendes som direkte hektarstøtte og mere anvendes til f.eks. klima-, miljø- og naturtiltag, regenerativ produktion, økologisk produktion, udvikling af lokale og småskalalandbrug, samt at det gøres nemmere for nye landmænd at overtage og udvikle landbrug.
- Skabe bedre muligheder for at yde støtte til småskalabedrifter, efteruddannelse af landmænd, plantebaseret og økologisk produktion, rådgivning og billig långivning til etablering af nye landbrug, fremme af teknologi, vertikale landbrug og fremme af pesticidfri planteværn mv.
- Udarbejde en national fødevarestrategi i 2027, der skal øge Danmarks fødevareforsyningssikkerhed og -uafhængighed ved bl.a. at a) øge selvforsyningen af frugt, grønt og bælgfrugter, b) styrke offentlige indkøb, så de understøtter lokale, økologiske og danske fødevarer, samt c) videreføre ambitionen fra landbrugsaftalen fra 2021 om at fordoble det økologiske areal i 2030. Strategien skal bidrage til at fremme omlægning af arealer fra foder til fødevarer, styrke innovation i plantebaserede produkter, øge efterspørgslen og eksporten af økologiske fødevarer samt gøre det lettere at være en lille fødevareproducent ved at reducere byrder mv.
- Indføre et nationalt sprøjteforbud på de sårbare grundvandsdannende områder, der også omfatter slam og forurenet jord. Her kan det komme på tale at give omlægningsstøtte til berørte landbrug, som vil omlægge til økologi.