Europas fødevaresystemer er fastlåste, men forskere kan have fundet nøglerne

Europas fødevaresystem er under massivt pres. Klimaændringer medfører tørke og oversvømmelser, og landbruget lægger pres på natur, klima og miljø. Livsstilssygdomme relateret til kost belaster i stigende grad sundhedssystemerne. Samtidig forventes landbruget at levere billig mad, klimahandling, biodiversitet og fødevaresikkerhed på én gang, og samtidig bevare konkurrenceevnen på et globalt marked.

På papiret er ambitionerne høje. EU’s Green Deal og medlemslandenes nationale klimaplaner peger alle mod en omfattende omstilling. I praksis går udviklingen dog meget langsomt. Mange af de samme problemer går igen år efter år. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Dette paradoks er omdrejningspunktet for en ny videnskabelig artikel i Nature Food, koordineret i et samarbejde mellem Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, Bart de Steenhuijsen Piters fra Wageningen University & Research og Sophie Nicklaus fra det franske nationale forskningsinstitut for landbrug, fødevarer og miljø (INRAE), sammen med forskere fra en række europæiske universiteter og forskningsinstitutioner.

"Der er bred enighed om, at Europas fødevareforsyning skal ændres. Alligevel er de regulatoriske rammer meget konservative, hvilket betyder, at forandringer sker alt for langsomt. Det spændingsfelt er det, vi har forsøgt at forstå i denne undersøgelse," siger Sophie Nicklaus.

Viljen mangler ikke

Hvorfor er det så svært at ændre måden, vi får vores mad på?

Forskerne bag artiklen bruger begrebet “lock-ins” (fastlåsninger) til at forklare, hvorfor omstillingen gentagne gange støder på barrierer. Lock-ins er selvforstærkende mekanismer, der binder Europa til bestemte måder at producere, regulere og forbruge fødevarer på, selv når der er stærke argumenter for at ændre kurs.

Udfordringen er ikke mangel på viden eller vilje blandt de enkelte aktører. Tværtimod ønsker mange landmænd, virksomheder, forbrugere og beslutningstagere forandring. Men de opererer inden for rammer, hvor incitamenter, regulering, markedsstrukturer og vaner trækker i forskellige retninger og fastholder de nuværende systemer.

Fem måder Europa låser sig selv fast på

Forskergruppen identificerer fem centrale lock-ins, som tilsammen bremser omstillingen af EU’s fødevaresystem:

1. Fragmenteret politik og mangel på koordinering

Et grundlæggende problem er, at Europas fødevareområde reguleres stykkevist. EU har en fælles landbrugspolitik, men kost, sundhed, miljø, handel og forbrug behandles ofte i separate politiske siloer.

Det betyder, at politiske tiltag kan modarbejde hinanden. En støtteordning kan fremme høj produktion, mens sundhedsmyndigheder samtidig anbefaler mindre forbrug af bestemte fødevarer. Klima- og miljømål kan kollidere med kortsigtede økonomiske prioriteter.

"Hvis man kun ser på landbruget og ikke hele fødekæden fra jord til bord, mister man sammenhængen. Det er en grundlæggende strukturel udfordring," forklarer Bart de Steenhuijsen Piters.

2. Adfærd og kostvaner, som er svære at ændre

I store dele af Europa er kostmønstre præget af et højt forbrug af animalske og usunde fødevarer. Det har konsekvenser for klima, miljø og folkesundhed.

Selv når forbrugere ønsker at spise sundere og mere bæredygtigt, er det svært at ændre vaner. Pris, kultur, tilgængelighed, markedsføring og sociale normer spiller alle en vigtig rolle.

3. Markedsstrukturer og magtforhold

Fødevaresystemet er i høj grad organiseret omkring effektivitet, stordrift og lave priser. Det har gjort mad billig og tilgængelig, men har også låst sektoren fast i eksisterende spor.

"Når kortsigtet effektivitet belønnes, bliver det svært at investere i løsninger, der først giver afkast på længere sigt, såsom jordbundens sundhed, biodiversitet, klimastabilitet og menneskers sundhed," siger Jørgen E. Olesen.

4. Miljøomkostninger uden prisskilt

Udledning af drivhusgasser, tab af biodiversitet og forringelse af jord og vand påvirker hele samfundet, men afspejles sjældent i fødevarepriser. Det gør det sværere for bæredygtige alternativer at konkurrere.

5. Kriser og uforudsigelighed som den nye normal

Klimaændringer, geopolitisk ustabilitet og globale markedschok gør Europas fødevareforsyning mere sårbar. Alligevel er systemet stadig optimeret til effektivitet frem for robusthed.

Nyt forskningssamarbejde

For at forstå disse lock-ins kræves mere end én disciplin. Derfor er Nature Food-artiklen udviklet i en ny europæisk forskningsalliance, der samler forskere fra blandt andet Aarhus Universitet, Wageningen University & Research i Holland og det franske National Research Institute for Agriculture, Food and Environment (INRAE).

Her arbejder naturvidenskab, samfundsvidenskab og ernæringsforskning sammen om et fælles spørgsmål: Hvorfor går omstillingen af Europas fødevareforsyning så langsomt, og hvad kan reelt gøre en forskel?

I arbejdet bag artiklen har 34 forskere fra Danmark, Frankrig og Holland bidraget med systematiske ekspertvurderinger af barrierer og muligheder på tværs af hele fødekæden fra jord og produktion til forbrug og regulering.

"Det særlige er, at vi ikke leder efter én teknisk løsning. I stedet giver vi anbefalinger i form af principper, som kan bruges af mange forskellige aktører, fordi problemerne hænger sammen," siger Sophie Nicklaus.

Fem principper, der kan bringe Europa videre

Forskerne stopper ikke ved at beskrive problemerne. Som noget nyt går de også skridtet videre og foreslår løsninger i form af fem principper, der kan guide beslutningstagere, virksomheder og civilsamfund, så den nødvendige omstilling ikke går i stå:

1. Prioritere adgang til sund, bæredygtig og overkommelig mad

2. Involvere alle aktører i omstillingsprocesser, også dem, der risikerer at tabe

3. Skabe ansvarlige og gennemsigtige processer og beslutninger

4. Bruge Europas mangfoldighed i fødevaresystemer som en styrke

5. Ændre tankegange mod et fokus på at prioritere fælles goder

Fra analyse til handling

Artiklen peger også på eksempler, hvor principperne allerede omsættes til praksis, herunder den grønne trepartsaftale i Danmark samt forskellige partnerskaber, der fremmer sundere kostvaner og lokale fødevareinitiativer i Europa.

"Det handler ikke kun om nye teknologier. Det handler om lederskab, prioriteringer og modet til at arbejde med hele billedet," siger Jørgen E. Olesen.

Næste skridt er koordinerede forskningsindsatser, der skal demonstrere, at en konsekvent anvendelse af disse principper er afgørende for den nødvendige omstilling af EU’s fødevaresystemer.