Efterspørgslen på økologi stiger - men arealet har lige taget det største dyk i 20 år

Det ser sort ud for regeringens målsætning om at fordoble økologien frem mod 2030, for siden 2020 er arealet kun gået tilbage. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at tilbagegangen fra 2023 til 2024 endda var den største siden tilbagegangen fra 2004 til 2005.

Dengang skrumpede arealet med næsten 10.000 ha: Fra 160.209 ha til 150.815 ha. Denne gang er faldet dog ikke helt så stort: Fra 303.563 ha til 295.145 ha, et fald på godt 8.000 ha, hvilket nogenlunde svarer til et areal på størrelse med Rømø.

Det økologiske areal nåede sin foreløbige top i 2021, da det var på 313.111 ha., så det er dermed reduceret med 2,8 pct. på tre år.

Samtidig er antallet af økologiske landbrug ifølge Dagbladet Information også faldet: I 2021 var der 4.141 bedrifter, men sidste år var det faldet til 3.930.

”Det går den forkerte vej for den grønne omstilling. Hvis vi ønsker os et landbrug, der leverer fødevarer, der skåner vores drikkevand for mødet med pesticider, sikrer mere biodiversitet og leverer klimaløsninger og gode dyreliv, viser de nyeste tal med al tydelighed, at de politiske visioner om meget mere økologi skal følges op af handling. Og det haster, hvis vi ikke skal tabe flere økologer de kommende år," siger Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening.

Arla ville reducere øko-mælk

Tilbagelægningen sker blandt andet som en eftervirkning på en faldende efterspørgsel på økologi i 2022, og sidste år nåede Arla sit mål om at reducere produktionen af økologisk mælk med 100 mio. kg mælk. Nogle leverandører forblev økologer og skiftede til andre mejerier, men en stor del lagde tilbage til konventionel drift.

Siden er skuden dog vendt, og salget af økologi steg 7,5 pct. sidste år.

"Derfor er det ærgerligt, at det økologiske areal bliver mindre. Vi opfordrer alle i hele værdikæden til at bakke op om forbrugernes ønske om mere økologi. Vi skal turde stå fast og bakke de økologiske landbrugere op, men vi må ikke forvente, at det kommer af sig selv. Derfor er det afgørende, at der afsættes midler til at fremme efterspørgsel yderligere og investeres i afsætning. Landbrugerne har brug for et klart signal fra politikerne om, at de anser økologi som en vigtig del af den grønne omstilling," siger Michael Kjerkegaard og inviterer regeringen til en dialog om, hvad man kan gøre for at understøtte efterspørgslen på økologi.

Bl.a. ser han nedsat moms på økologiske varer som et oplagt politisk greb, der vil have en øjeblikkelig effekt på efterspørgslen:

"Det er et stort problem, at det er de mest bæredygtige produkter, der er dyrest. Det burde være omvendt," mener han:

”Vi vil holde regeringen op på sit eget mål. Ord skal ikke bare være ord. Der skal aktiv handling til nu.”

Regeringens fordoblingsmål er, at økologien skal udgøre 21 pct. af landbrugsarealet, forbruget og eksporten, hvilket skal ses i forhold til baselineåret 2018. Dengang udgjorde det økologiske areal 10,5 pct. af det samlede landbrugsareal.

Med de nye tal både for det samlede landbrugsareal (2.617.349 ha) og det økologiske udgør økologien nu 11,3 pct.

Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart, skriver i en kommentar til Information, at tilbagegangen i antal hektar er en ærgerlig udvikling, som skal vendes.

"Økologisk landbrug kan være en rigtig god måde at beskytte vores drikkevand på. Økologi fremmer en produktion med færre sprøjtemidler og kunstgødning, og det vil betyde, at vores grundvand bliver renere," skriver han og fortæller, at man er i gang med at undersøge muligheden for at få mere økologi på arealer, hvor der er behov for at beskytte drikkevandet.