Pesticid vækker bekymring: Forskere advarer om, at det kan føre til resistens mod livsvigtig medicin
Risikoen for at påvirke kommende medicinske behandlinger bør vægtes markant højere i EU’s regulering, særligt når nye svampemidler introduceres i landbruget, lyder det fra et hold forskere, som advarer om resistens mod nyt lægemiddel.
EU’s godkendelse af nye landbrugsfungicider - pesticider, som bekæmper svamp - kan underminere fremtidige behandlinger af alvorlige svampeinfektioner hos mennesker. Det skriver en gruppe forskere i en ny kommentar, der følger op på EFSAs store rapport om azol-resistens fra januar i år.
Rapporten dokumenterede, at brugen af azol-svampemidler i landbruget bidrager til resistens hos Aspergillus fumigatus — en miljøsvamp, der kan give alvorlige infektioner hos mennesker.
Ca. 10.000 ton azol-midler sælges årligt i EU, hvoraf over 99 pct. bruges af landbruget, og de langlivede stoffer kan ophobes i jord og skabe langvarigt selektionspres på miljøsvampe.
A. fumigatus er en såkaldt saprofyt, altså en svamp, der lever af dødt plantemateriale. Den forårsager ikke plantesygdomme og er ikke et mål for landbrugets svampemidler, men den bliver alligevel ramt af landbrugets svampemidler, fordi midlerne ender som rester i miljøet, særligt i kompost og biomasse, hvor svampen kan leve og dermed udvikle resistens.
Når svampen bliver resistent over for fungicider fra landbruget, betyder det samtidig, at den bliver resistent over for de lægemidler, der ellers skulle slå den ned.
Risiko mod sundhed bør vægtes højere
I den nye kommentar peger forskerne på en yderligere risiko, som ikke var tydelig, da rapporten udkom: Det nyligt godkendte landbrugsfungicid ipflufenoquin deler virkningsmekanisme med det medicinske middel olorofim, som lige nu testes i fase 3-forsøg som behandling mod azol-resistente infektioner. Forsøg viser, at A. fumigatus kan udvikle resistens mod olorofim, når den udsættes for ipflufenoquin .
Ifølge forskerne understreger det behovet for, at EU’s godkendelsesproces for pesticider i højere grad vurderer, om et stof kan påvirke behandlingsmuligheder i sundhedsvæsenet, hvilket ikke er en del af den nuværende regulering.
De mener desuden, at risikoen for at påvirke kommende medicinske behandlinger bør vægtes markant højere i EU’s regulering, særligt når nye svampemidler introduceres i landbruget.
"EFSA-rapporten blev bestilt af Europa-Kommissionen, og vi opfatter den som en tydelig opfordring til forskere og bevillingsgivere om at udfylde videnshullerne og medvirke til at begrænse azol-forurening og udviklingen af lægemiddelresistens hos svampe," skriver forskerne.
De fremhæver også en række datamangler, som EFSA tidligere har identificeret, hvilket gør det svært at lave en ordentlig risikovurdering; blandt andet manglende brugsdata fra flere EU-medlemslande og behov for bedre metoder til at vurdere resistenspres i miljøet.
De opfordrer samtidig til, at EU etablerer overvågning af azolrester i jord, vand og fødevarer og styrker One Health-tilgangen til resistens - altså forståelsen for, at der er sammenhæng mellem menneskers sundhed, dyrs sundhed og vores miljø.
Deres kommentar er publiceret i tidsskriftet Nature.