Dyrevenner: Ministers liste over fremskridt for dyrevelfærden er et »skønmaleri uden lige«

23 konkrete initiativer for bedre dyrevelfærd er implementeret og gør en reel forskel for dyr i staldene, hævder Jacob Jensen. Men flere af initiativerne er fra før hans ministertid eller handler blot om at opfylde allerede gældende lovgivning.

16. februar 2026
Læsetid: 7 minutter
En flok grise står tæt stuvet sammen i en stald
23 af dyrevelfærdsaftalens 31 initiativer er nu implementeret og gør "en reel forskel" for dyrene, siger minister Jacob Jensen. Det bestrider Dyrenes Beskyttelse dog. Foto: Fødevarestyrelsen/TV 2

"To år med markante fremskridt for dyrevelfærden", og "tidligere blev der mest snakket - nu bliver der handlet".

Der spares ikke på de rosende gloser, når Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og ministeren selv - Jacob Jensen (V) - evaluerer på de forgangne to år, siden Danmarks første dyrevelfærdsaftale blev indgået.

"På min vagt er Danmarks første dyrevelfærdsaftale ved at blive implementeret, samtidig med at antallet af kontroller øges markant, ligesom der gennemføres en tredobling af strafferammen for grov dyremishandling. Tidligere blev der mest snakket - nu bliver der handlet," siger Jacob Jensen i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Heri kan man læse, at 23 ud af aftalens 31 tiltag ér ført ud i livet, men spørger man Dyrenes Beskyttelse giver flere af ministerens eksempler sig ud for at være noget, de ikke er, mens andre slet ikke har haft nogen effekt i staldene endnu. Flere af tiltagenes formål er forsøgt før SVM-regeringens tid, og nogle handler sågar om, at producenterne skal stoppe med at bryde allerede eksisterende lovgivning.

"Det er et skønmaleri uden lige, og han forholder sig slet ikke til virkeligheden," siger Birgitte Damm, dyrlæge og chefkonsulent ved Dyrenes Beskyttelse, som i det hele taget ikke giver meget for den dyrevelfærdsaftale, som ministeren henviser til:

"Det er som at sætte plaster på en pulsåreblødning," siger hun om den del af aftalen, der handler specifikt om landbrugsdyr, og begynder så at opremse flere problemer ved listen over tiltag.

Har været lov i flere årtier

Et af dem er initiativet 'Overbrusning i grisestalde'. Grise, der holdes på stald, skal kunne afkøles ved hjælp af en bruser, hvilket har været et lovkrav i 26 år, men mange landmænd nøjedes med at installere bruseanlægget uden at bruge det. Det nye er så, at myndighederne i 2025 opdaterede loven med et krav om, at anlægget skulle bruges - uden det dog fremgår hvornår og hvor længe.

På trods af indskærpelsen viste en efterfølgende kontrol blandt producenter, at mange stadig ikke bruger anlæggene. Problemet var så grelt, at Fødevarestyrelsen undervejs så sig nødsaget til at hasteindkalde Landbrug & Fødevarer til et møde.

Et andet tiltag på listen lyder 'Løse søer i farestalde', men det passer slet ikke, mener Birgitte Damm:

"Det, der fejres som løse søer, er jo slet ikke løse søer - de må stadig gerne fikseres omkring faringsperioden, selvom det netop er dér, hvor de har mest behov for at kunne bevæge sig."

Hvis man læser hele aftaleteksten, fremgår det faktisk også, at fiksering stadig er tilladt i en periode, men det står ikke nævnt på ministerens liste.

Tvivler på, at det har haft en effekt

Et andet tiltag, der nævnes, er 'Undersøgelse af højere overlevelse for pattegrise'. Det er indtil videre blevet til en liste over mulige tiltag, så flere pattegrise overlever. I dag dør 20 pattegrise i minuttet.

"Det er en rystende tilgang, hvor problemet bare syltes. Man bruger to år på at lave en liste med gammelkendt viden og handler slet ikke. Hvordan kan en liste på Christiansborg falde ind under dette festskrift, når det ikke har ramt en eneste gris, ja, end ikke kommet ud over Christiansborgs mure?" spørger Birgitte Damm og henviser til, at Jacob Jensen specifikt siger, at de nævnte tiltag "nu er omsat til virkelighed, derude hvor de gør en reel forskel for dyrene".

Ministeren selv har erkendt, at man endnu blot er ved at diskutere mulige tiltag.

Så er der tiltaget 'Flere grise med hele haler', hvilket også får hende til at ryste på hovedet:

"Rutinemæssig halekupering har været forbudt i over 30 år, og det er ministerens ansvar at håndhæve det. Hvad der sker med denne aftale er, at man har lavet en ordning, som belønner producenter for at overholde loven."

Ordningen er netop trådt i kraft i år, og Birgitte Damm tvivler på, at den har nået at have en effekt efter så kort tid, og dermed er det stadig tvivlsomt, hvor mange flere hele haler det bliver til.

Ministeriet har ikke været i stand til at give redaktionen dokumentation på, at der er kommet flere hele haler i staldene som resultat af dyrevelfærdsaftalen.

Vi har også spurgt efter tallene hos Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som i skrivende stund ikke er vendt tilbage med et svar.

Branchen har selv forsøgt

Blandt de andre tiltag nævnes, at man vil undersøge et alternativ til aflivning af daggamle hanekyllinger i ægproduktionen, men det er et arbejde, der har været i gang i branchen længe før SVM-regeringen.

Som fødevareminister i 2015 iværksatte Dan Jørgensen (S) en handlingsplan på fjerkræområdet med 22 tiltag, som bl.a. gav støtte til burægproducenter, der ville lukke hønerne ud af burene, forbød næbtrimning og fulgte op på udviklingen af tidlig kønsselektering for at undgå aflivning af hanekyllinger. Branchen selv har også - indtil videre uden held - forsøgt at finde alternativer til aflivningen af hanekyllinger.

Dan Jørgensen præsenterede også flere tiltag, der netop skulle sænke dødeligheden blandt pattegrise, reducere halekuperinger og stoppe kastration af hangrise.

Men initiativer og handlingsplaner er ikke ensbetydende med, at det har en effekt i staldene. Trods indsatserne under tidligere ministre lykkedes det ikke at reducere pattegrisedødeligheden eller stoppe de rutinemæssige halekuperinger og kastration af hangrise uden bedøvelse.

Kritikken er blevet forelagt Fødevareministeriet, som svarer, at Jacob Jensen ikke ønsker at kommentere på den. I stedet henviser ministeriet til udtalelserne i pressemeddelelsen, hvor Jacob Jensen bl.a. udtaler:

"Vi løfter kun dyrevelfærden i Danmark gennem handling – ikke tomme ord og symbolpolitik. Derfor er jeg umådelig stolt over, at vi allerede på aftalens to års fødselsdag kan fejre, at to tredjedele af aftalens tiltag nu er omsat til virkelighed, derude hvor de gør en reel forskel for dyrene. Men vi er ikke i mål endnu, og vi har fortsat fokus på, hvordan vi og vores styrelse kan styrke indsatsen og kontrollerne med dyrenes velfærd. Bare i det indeværende år kommer der til at ske store forandringer, og som ansvarlig minister har jeg en klar ambition om at fortsætte i samme spor og skridt for skridt løfte dyrevelfærden i Danmark. For dyr skal behandles ordentligt. Så enkelt er det."