Kontrolbesøg hos griseproducenter afslørede så mange lovbrud, at Fødevarestyrelsen indkaldte til hastemøde undervejs
Adskillige grisebesætninger var uden overbrusningsanlæg til nedkøling af varmepåvirkede grise, viser kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen. Siden loven blev indført for 26 år siden, har det været et tilbagevendende problem i griseproduktionen.
Der er atter konstateret problemer med dyrevelfærden i de danske grisestalde. Faktisk så udbredte problemer, at Fødevarestyrelsen i en rapport konstaterer følgende:
"Resultatet viste en forholdsvis lav regelefterlevelse i både slagtegrise- og sobesætninger i forbindelse med kontrol af reglerne for overbrusningsanlæg."
Styrelsens fund
- Hos 7 pct. af sobesætningerne og 4 pct. af slagtegrise-besætningerne blev der observeret varmepåvirkede dyr.
- I 11 pct. af besætningerne med slagtegrise havde dyrene sølet sig i urin og gødning – et typisk tegn på begyndende varmepåvirkning, som bør forebygges med f.eks. overbrusning.
- Af Fødevarestyrelsens vejledning fremgår det, at tegn på overophedning bl.a. er, at dyrene lægger sig fladt på siden og gisper efter vejret, de udviser tegn på nervøse forstyrrelser. Uden overbrusning vil slagtegrise typisk søge at søle sig i egen urin og gødning, mens søer i højere grad vil søge sideleje på spalter.
Om kontrol af rodematerialer
- 5 pct. af slagtegrise-besætningerne fulgte ikke mindstekravene til rode- og beskæftigelsesmateriale. Formålet med materialerne er at forhindre problematisk adfærd, som bl.a. halebidning.
- Rode- og beskæftigelsesmateriale kan være bl.a. halm, hø, træpinde og reb. Rode- og beskæftigelsesmateriale skal medvirke til at sikre, at grisene har noget at beskæftige sig med, så de ikke bider hinanden i f.eks. haler eller ører.
- Minimumskravene til rode- og beskæftigelsesmateriale er ikke nødvendigvis tilstrækkelige til at forhindre uhensigtsmæssig adfærd. Grisenes trivsel og adfærd påvirkes også af andre faktorer som f.eks. adgang til vand, foderets kvalitet, klimaet og træk i stalden.
I sommerhalvåret 2025 udførte Styrelsen målrettede kontroller på 269 besætninger, som viste at 30 pct. af sobesætningerne var uden overbrusningsanlæg, der bruges til nedkøling af varmepåvirkede grise. For slagtegrisene var tallet 14 pct. af besætningerne, mens yderligere 6 pct. af slagtegrisene havde anlæg, som ikke blev brugt.
Det er et problem for grisene, da de ikke selv kan regulere deres temperatur, og da de går i staldanlæg ikke har mulighed for at søge ned i vand- og mudderhuller til afkøling af kroppen.
Derfor er der lovkrav om, at grisestalde skal have installeret overbrusningsanlæg, og at de skal anvendes, når der er behov. Loven blev indført helt tilbage i 2000, men på trods af dette er manglende overbrusningsanlæg forholdsvist ofte årsag til sanktioner i forbindelse med Styrelsens kontroller, skriver Styrelsen selv i sin kontrolrapport.
Desuden ses det, at der er installeret anordninger, der ikke realistisk kan opfylde behovet for temperaturregulering.
Indkaldte til hastemøde
Da Styrelsen påbegyndte kontrollerne i sommer, var der så store problemer med at overholde reglerne, at den undervejs indkaldte Landbrug & Fødevarer til et hastemøde, hvor organisationen blev informeret om, at branchen har svært ved at holde sig inden for lovens rammer.
Fødevarestyrelsen kontrollerede også, om grisene havde rode- og beskæftigelsesmaterialer. Materialerne skal forebygge stress og medvirke til at opfylde dyrenes naturlige behov at snuse, rode, tygge og undersøge. Her fik 11 pct. af sobesætningerne og 9 pct. af slagtegrisebesætningerne sanktioner, fordi dyrene ikke havde permanent adgang til tilstrækkelige mængder af f.eks. halm, træ eller reb. Sanktionerne skyldtes primært manglende eller utilstrækkelige mængder materiale.
Regelefterlevelsen var nogenlunde ens i slagtegrisebesætninger uanset størrelse, men markant lavere i mindre sobesætninger. Det understreger et fortsat behov for vejledning og kontrol, skriver Styrelsen i en pressemeddelelse.
Problemer afdækket i dokumentar
Sagen kommer, kort tid efter TV 2's afdækning af velfærdsproblemer hos danske konventionelle grise, hvilket blev til dokumentaren 'Hvem passer på grisene?', der blev sendt i to dele i hhv. 2024 og 2025.
På baggrund af de nye resultater kontakter Fødevarestyrelsen de praktiserende besætningsdyrlæger og anmoder dem om at understøtte, at reglerne bliver overholdt.
Økologisk Nu har henvendt sig til Landbrug & Fødevarer for en udtalelse.