Efter grisedokumentar: »Vi er medskabere af præcis det system, vi siger, vi tager afstand fra«

Et system så intensivt som den konventionelle griseproduktion efterlader ringe velfærdsmuligheder for grisene. Derfor kan vi ikke forvente et stort løft af velfærden i produktionen, selvom TV 2 i sin nye dokumentar 'Hvem passer grisene?' bl.a. afslører forhold med syge grise, som ikke får behandling.

Det mener Michael Kjerkegaard, forperson i Økologisk Landsforening, som nu driver holistisk afgræsning med kvæg, men selv har arbejdet med grise tidligere i sin karriere.

Han medgiver, at heller ikke den økologiske produktion er fejlfri, men forudsætningerne for højere velfærd er bare bedre i økologien, argumenterer han.

"Vi ønsker et andet produktionssystem, hvor dyrene har adgang til det fri og generelt har meget mere plads. Jeg har selv arbejdet i de konventionelle systemer, og jeg har selv haft grise på friland. Den største aha-oplevelse var at se, hvor meget et griseliv kan blomstre op, når man giver dem plads og adgang til det fri. Når jeg ser den dokumentar, bekræfter det mig i, at det er ikke den måde, jeg ville ønske at holde grise på. Ikke på baggrund af de fejldispositioner, der bliver taget med de enkelte grise, men på grund af hele systemet, som ikke er på grisens vilkår," siger han til Økologisk Nu.

Dødelighed et problem for begge parter

For 10 år siden viste tal fra økologiske grisebedrifter en højere dødelighed end i de konventionelle, men Michael Kjerkegaard er overbevist om, at tallet for økologernes vedkommende er faldet mærkbart.

"Vi har i økologien via Bovbjerg Økologi fået en ny genetik, som giver mere robuste racer, der gør det muligt at holde grise på en mere naturlig måde. Nu får søerne knap så store kuld, og til gengæld er smågrisene større, stærkere og mere levedygtige. Det gør, at vi har reduceret dødeligheden, så mit bedste bud er, at vi ikke længere ligger over de konventionelle," siger han.

Han henviser til en intern spørgerunde blandt økologiske producenter, som indikerer, at det går den rigtige vej med pattegrisedødeligheden, og at tiltagene altså virker. Der er et større forskningsprojekt i gang hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som ventes at have mere dybdegående resultater klar i 2026.

En anden udfordring i den økologiske produktion kan være halebid, men her vurderer Michael Kjerkegaard, at det typisk er et problem, hvis grisene oplever en stressfaktor, såsom problemer med ventilationsanlæg eller en defekt foderautomat, som opdages for sent.

"Den reelle forskel er den måde, man vælger at producere grise på. Når man fravænner så tidligt, som man gør i den konventionelle produktion, og har grisene til at gå så tæt sammen i stierne, er det en voldsom belastning af grisen, og det giver behov for et højt brug af antibiotika," siger Michael Kjerkegaard og peger på, at økologiske smågrise får under 1/10 af, hvad de konventionelle får.

Producenter er låst fast i et system

I den konventionelle produktion bliver pattegrisene typisk fravænnet efter fire uger, mens de i den økologiske produktion går med soen i op til 10 uger.

"Når vi fravænner smågrisene, er de meget mere robuste og har slet ikke det samme behov for antibiotika," forklarer han.

"Når det ellers kører glat, så ser vi ikke halebid. De konventionelle kan klare det ved at klippe halerne af (hvilket som udgangspunkt er ulovligt, red.), men alligevel får de engang imellem også halebid, fordi grisene mangler beskæftigelse. Vi kan se, at det har hjulpet os at avle efter færre, men større grise. Samtidig har vi lavet hytterne større, så de store dyr har bedre plads, hvilket også hjælper på at reducere dødeligheden."

Han anerkender, at det er en svær situation for producenterne, fordi de mere eller mindre er låst fast i et system, som man har bundet hele sin bedrift op på.

"Skal de konventionelle til at fravænne større grise, skal deres systemer også være langt større. Den store forskel er på produktionssystemerne og den måde, man er villig til at holde grise på."

Tænketank: Gå fra billigst til bedst

I et debatindlæg bragt på Altinget, lyder et lignende budskab også fra Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej: Systemet skal ganske enkelt laves om, hvis vi vil højne dyrevelfærden.

"Dyrevelfærd bliver nødt til at være en del af løsningen. Ikke i form af småjusteringer, men som et strategisk sporskifte. Fra volumen til værdi. Fra 'billigst i Europa" til "bedst i Europa'," skriver hun på altinget.dk og fortsætter:

"En bevægelse, nogle landmænd og Danish Crown allerede er begyndt på gennem friland, der er en af verdens største økologiske kødproduktioner. Spørgsmålet er, om Danish Crowns næste skridt bliver at tage dyrevelfærden alvorligt nok til at forandre selve modellen. For hvor mange skandaler skal vi acceptere, før vi reagerer? Politikere, virksomheder, landmænd – og ja, også forbrugere – bærer ansvaret. Det hjælper ikke at spise en billig, konventionel pølse og samtidig være moralsk rasende over billederne fra stalden. Hvis vi vil sende et signal, må vi spise anderledes. Ellers må vi erkende, at vi er medskabere af præcis det system, vi siger, vi tager afstand fra."

Hykleriske danskere

I sit indlæg henviser hun til en undersøgelse, som Tænketanken Frej har foretaget blandt 1.500 unge om deres viden og holdninger til landbruget. Her svarer knap halvdelen, at de ikke mener, at dansk svineproduktion ever op til dyrevelfærden, og kun 14 pct. mener det modsatte.

Alligevel vælger danskerne typisk det billigste grisekød.

"Det er her, hykleriet bliver tydeligt: Vi kræver bedre dyrevelfærd, men vil ikke betale for det. En forbindelse mellem pakken i køledisken og grisens liv i stalden eksisterer kun i teorien. Landets statsminister, Mette Frederiksen, taler endda ofte for billigere kød i køledisken – på trods af at der er en totalt lineær sammenhæng mellem prisen på grisen og dyrevelfærden i produktionen," skriver Marie-Louise Boisen Lendal.

Efter dokumentaren sagde Moderaternes gruppeformand og tidligere griseproducent Henrik Frandsen, at den danske griseproduktion bør halveres, så vi kan slagte samtlige grise på danske slagterier i stedet for at sende mange af dem til udlandet.

"Vi skal have en stor og god svineproduktion i Danmark. Men vi skal ikke producere så mange smågrise, at hver anden smågris bliver eksporteret til Tyskland eller Polen. Det behøver vi ikke at gøre," sagde han til TV 2.