Annonce
Annonce
Selvom Asger Christensens forslag om klimaregnskaber på alle landbrug i EU i første omgang blev afvist, er det stadig muligt for ham at stille forslaget som et ændringsforslag. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Dansk EU-politiker kæmper videre for klimalov trods modstand
Asger Christensens (V) forslag om obligatorisk klimaregnskab for landmænd blev nedstemt i EU’s miljøudvalg, men han har ikke mistet modet.
I forrige uge gennemgik EU’s miljøudvalg, ENVI, Asger Christensens (V) forslag til klimaloven om obligatoriske klimaregnskaber på bedriftsniveau for alle europæiske landmænd.
Miljøudvalget, der er hovedudvalget ift. EU's klimalov og derfor har mulighed for at til- og fravælge forslag, stemte nej til forslaget, men modstanden stopper ikke den danske EU-parlamentariker.
”Jeg tror stadig på, at obligatoriske klimaregnskaber for landmænd i hele EU er en vej til at gøre europæisk landbrug endnu grønnere. Derfor vil jeg fortsat kæmpe for at opnå opbakning til forslaget, når vi skal stemme om parlamentets endelig udspil til EU's klimalov i oktober,” siger Asger Christensen.
Selvom forslaget i første omgang blev afvist, er det stadig muligt for Venstre-politikeren at stille forslaget om obligatoriske klimaregnskaber som et ændringsforslag.
KLIMASEJR! Flere af mine forslag til EU's Klimalov fik flertal i parlamentets miljøudvalg fredag. Landbrugets særlige rolle i grøn omstilling fremhæves, og jeg foreslår værktøjer til klimakampen: Fx nye incitamenter til at opsuge og lagre CO2 i jorden. #eudk #dkgreen #landbrug
— Asger Christensen (@AsgerChristens2) September 14, 2020
Skal det lykkes, kræver det, at Asger Christensen og hans team opnår tilstrækkelig opbakning blandt parlamentsmedlemmerne inden oktober, hvor Europa-Parlamentet ventes at stemme om klimaloven.
Det er altså op til Asger Christensen at overbevise sine kolleger.
”De kommende uger har mit team og jeg stort fokus på at sprede budskabet og forklare fordelene ved obligatoriske klimatjek for landmænd i EU. F.eks. vil det give fælles standarder for at måle klimaaftryk for landbrug på tværs af grænser, og det giver forbrugerne bedre mulighed for at vælge de mest klimavenlige fødevarer,” siger Asger Christensen.
”Dét er især en fordel for danske landmænd, som er blandt de grønneste i verden,” uddyber han.
Ét af i alt tre forslag
Asger Christensen har ikke modtaget nogen formel årsag til miljøudvalgets afvisning, men eftersigende skulle der være tale omfattende praktiske udfordringer ved forslaget.
Desuden fik forslaget kritik for at være for sektorspecifikt - en kritik som Asger Christensen ikke er enig i:
”Jeg mener bestemt ikke, at forslaget er for sektorspecifikt. Landbruget spiller en afgørende rolle, når det kommer til EU’s grønne omstilling, og præcis derfor giver det i mine øjne mening at inkludere forslaget i Klimaloven.”
Økologisk Nu har via mail kontaktet Jytte Guteland, ordfører for EU’s miljøudvalg, for at få en begrundelse for afslaget, men har i skrivende stund ikke modtaget et svar.
Forslaget om obligatoriske klimaregnskaber var kun ét ud tre forslag, som Asger Christensen tidligere havde fået godkendt i Landbrugsudvalget og senere revideret i Miljøudvalget. De to andre forslag omhandler hhv. øget fokus på cirkulær økonomi samt incitamentskabelse til at lave negative emissioner, og blev begge helt eller delvist godkendt af udvalget.
Asger Christensen er ansvarlig for landbrugsudvalgets bidrag til klimaloven, og hans forslag om obligatorisk klimaregnskab ville betyde, at alle bedrifter i EU skal dokumentere deres CO2-aftryk.
Den danske regering har allerede afsat 7,7 mio. kr. til at udvikle et værktøj, der skal kunne beregne den enkelte bedrifts klimaaftryk.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.