Annonce

Annonce

Fødevareminister Mogens Jensen står på en græsmark med landmand Jens Krogh, der giver rundvisning på sin gård

"Der er rigtig mange landbrugere derude, som gerne vil være en del af den grønne omstilling, men som mangler et overblik over, præcist hvilke knapper lige netop deres landbrugsbedrift kan trykke på, for at levere på klimadagsordenen," siger fødevareminister Mogens Jensen (S), der her ses på et tidligere visit hos landmand Jens Krogh (t.h.), som faktisk har fået udarbejdet et klimaregnskab. Foto: Irene Brandt

Klimaregnskaber på hvert enkelt landbrug er ét skridt nærmere efter politisk aftale

I den netop indgåede klimaaftale er der afsat penge til at udvikle et værktøj, så den enkelte landmand kan føre klimaregnskab over sin bedrift.

Med mandagens klimaaftale er der ikke kun indgået en principielt beslutning om en fremtidig Co2-afgift. Der er også lagt op til, at fremtidens landbrug skal navigere efter klimaregnskaber, hvor landmanden kan få et overblik over, hvor meget de forskellige aktiviteter på bedriften udleder og dermed målrette reducerende initiativer.

Som nævnt på Økologisk Nu mandag er politikerne blevet enige om at afsætte 5 mio. kr., der skal understøtte og supplere et allerede igangsat projekt, hvor SEGES og Økologisk Landsforening (ØL) er gået sammen om at udvikle et koncept om klimaregnskaber og oplysning på bedriftsniveau med midler fra Miljø- og Fødevareministeriet. 

Projektet, som forventes afsluttet i 2021, har til formål at udvikle og teste et klimaregnskabsværktøj og et rådgivningskoncept, som kan hjælpe landbrugerne til at skrue på de rigtige knapper, for at blive endnu mere klimavenlige.

"Jeg er meget er glad for at vi har fundet de 5 mio. kr. – det er et vigtigt bidrag. Vi står foran en meget stor opgave med at opbygge viden om landbrugets klimaudledninger. Vi mangler nemlig på mange områder betydelig viden om landbrugets udledninger. Blandt andet derfor er der afsat 90 mio. kr. frem til 2021 til en klimaforskningsindsats på landbrugsområdet." siger fødevareminister Mogens Jensen (S) i en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet

”Der er rigtig mange landbrugere derude, som gerne vil være en del af den grønne omstilling, men som mangler et overblik over, præcist hvilke knapper lige netop deres landbrugsbedrift kan trykke på, for at levere på klimadagsordenen," tilføjer han.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitik chef i ØL, gjorde det mandag klart, at den endelige model skal se på både udledning og optag.

"Her er det vigtigt, at man ikke kun ser på de klimagasser, der udledes, men at man også medregner kulstofbindingen i jorden samt de indkøb, som erhvervet foretager uden for Danmarks grænser," sagde hun.

ØL har længe arbejdet for at få indført en sådan model i landbruget. Allerede i 2009 gennemførte foreningen et projekt om klimaregnskaber, hvor den på fire landbrug undersøgte, hvordan og i hvilket omfang landmændene kunne reducere deres udledninger og nævnte i den forbindelse, at et klimaregnskab kan give et overblik over indsatsområderne.

I 2018 præsenterede foreningen en principiel model kaldet "Balanceret Klimaregnskab", med den hensigt at lægge et loft over, hvor meget en bedrift må udlede, og hvor hvert landbrug skal have udviklet et klimaregnskab, ligesom der er gødningsregnskaber.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed