Klimarådets tidligere formand opfordrer landbruget til at holde klimaregnskab

De enkelte landmænd skal have mulighed for selv at vælge, hvor de vil reducere deres klimabelastning, og derfor giver det god mening at indføre klimaregnskaber på de enkelte bedrifter. 

Det mener Peter Birch Sørensen, professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og forhenværende formand for Klimarådet.

I et debatindlæg på Altinget skriver han, at klimaregnskaberne kan hjælpe landmanden med at sætte ind dér, hvor det er nemmest og billigst at sænke udledningen. Regnskaberne viser nemlig bedriftens samlede påvirkning fra eksempelvis planteavlen, husdyrbestanden, fodret, gødningshåndteringen, staldindretningen samt udledningen af metan, lattergas og CO₂.

Faktisk foreslog Klimarådet tilbage i 2016 et konkret forslag til, hvordan man kan udarbejde et klimaregnskab, og i Økologisk Landsforening har man de senere år arbejdet med klimaregnskaber og klimahandlingsplaner, hvor landmændene får hjælp til at reducere klimaaftrykket.

Foreningen har også opfordret politikerne til at indføre værktøjet som en del af en national klimaplan for landbruget, og det har Peter Birch Sørensen bemærket.

"Heldigvis er der stigende tilslutning til ideen om et klimaregnskab for den enkelte bedrift. Økologisk Landsforening har et stykke tid bakket op om ideen, og foreningen har for nylig aftalt at indgå i et partnerskab med regeringen og Landbrug & Fødevarer, der blandt andet skal undersøge, hvordan et klimaregnskab kan udformes og bringes til at fungere," skriver han.

• Læs også: ØL danner klimapartnerskab med regeringen og L&F
  

Peter Birch Sørensen foreslår, at udledninger over et vist basisniveau pålægges en afgift, og at man samtidig kan give et tilsvarende tilskud for hvert ton CO2, der bringes under basisniveauet.

"Et klimaregnskab på bedriftsniveau er vejen frem," skriver han.

I sit indlæg modsiger Peter Birch Sørensen også klimaminister Lars Chr. Lilleholts udtalelse om, at man endnu ikke har værktøjerne til at nedbringe landbrugets belastning.

"Analyser fra Klimarådet, Det Miljøøkonomiske Råd og uafhængige forskere har vist, at der allerede med dagens viden og teknik er adskillige muligheder for at sænke landbrugets udledninger til en forholdsvis lav samfundsøkonomisk omkostning, for eksempel gennem forsuring af gylle, dyrkning af energipil, udtagning af kulstofrige jorde og ændret foder til malkekvæg," skriver han.

"Der er mange klimaløsninger"

Samme budskab kunne man læse tidligere på ugen i et andet debatindlæg - også trykt på Altinget. Her skrev Per Kølster og Paul Holmbeck, hhv. formand for og politisk direktør i Økologisk Landsforening, at man ikke behøver vente på ny viden for at sænke landbrugets udledning.

"Nogle politikere siger, at vi mangler løsninger. Der er mange klimaløsninger i landbruget. Nogle politikere siger, at danske landmænd er verdensmestre i klimaet, som kode for at der ikke er behov for større anstrengelser. Men med klimaet handler det ikke kun om at være de bedste, men om at gøre nok. I tide," skriver de og nævner desuden, at det ikke gavner den danske konkurrencedygtighed på verdensmarkedet at holde igen med klimaambitionerne.

Indlægget er skrevet på baggrund af samarbejdet med regeringen og Landbrug & Fødevarer, som også omtales af Peter Birch Sørensen. Heri nævner Per Kølster og Paul Holmbeck, at foreningen har foreslået en model for balancerede klimaregnskaber på gårdene, der er i tråd med Peter Birch Sørensens anbefaling.

"Når landmændene får handlefrihed og kan se økonomien i at skabe klimaløsninger, kan Danmark for alvor komme helt i front for landbrugets klimaomstilling. Det er tid til at handle," skriver de to.