Antibiotikaforbruget i intensiv husdyrproduktion får nu Det Etiske Råd til at råbe op: Gør som økologerne

Den intensive husdyrproduktion udgør en sundhedsrisiko for os og er nødt til grundlæggende at blive ændret. Det mener Det Etiske Råd, som nu advarer mod den stigende antibiotikaresistens og landbrugets forbrug af antibiotika.

Rådet opfordrer derfor til en øget indsats i sundhedssektoren og grundlæggende ændringer i måden at producere animalske fødevarer på.

”Vi har et etisk ansvar for at begrænse vores antibiotikaforbrug – ikke kun for vores egen skyld, men særligt for de generationer, der kommer efter os,” siger Christine Nellemann, formand for Det Etiske Råd, i en pressemeddelelse.

Samtlige rådsmedlemmer er enige og anbefaler, at Danmark går foran med en grundlæggende omlægning af den intensive animalske produktionsform, for ellers risikerer vi ifølge rådet en yderligere forværring af antibiotikaresistens blandt mennesker. Det vil ødelægge muligheden for at behandle selv ubetydelige infektioner og medfører dødsfald i et stort omfang, advarer rådet.

Avlsprogrammer øger sygdomsrisikoen

Rådet peger blandt andet på, at uhensigtsmæssige praksisser som avlsprogrammer målrettet store kuldstørrelser og lav fravænningsalder for smågrise, øger dyrenes sygdomsrisiko og dermed behovet for antibiotika. En omlægning i retning af den økologiske produktionsform vil ifølge rådet kunne forbedre dyrevelfærden og samtidig reducere antibiotikaforbruget markant.

”Når dyr holdes under forhold, der gør dem syge, og antibiotika bruges som kompensation, er der tale om en etisk problematisk produktionsform,” siger Ida Donkin, næstformand i Det Etiske Råd, og tilføjer:

”Vi bør ikke etisk acceptere, at fødevaresektoren med den ene hånd selv skaber et kunstigt stort behov for at bruge antibiotika - for så med den anden hånd at påberåbe sig hensynet til dyrevelfærd som etisk påskud for at bruge antibiotika som et middel, til at løse et problem man selv har skabt. Vi siger ikke, at der ikke skal bruges antibiotika til dyr. Men vi er stærkt imod, at antibiotika bruges som løsning på et selvskabt problem. Det er simpelthen ikke en etisk forsvarlig måde at disponere vores begrænsede økologiske råderum. ”

Rådet foreslår helt konkret, at økologien gøres til et pejlemærke for fremtidens landbrugsproduktion og påpeger, at niveauet for antibiotikaforbruget til økologiske fravænningsgrise kun udgør omkring 7 pct. af det konventionelles forbrug.

Samtidig peger rådet på, at der er behov for en forstærket indsats i den humane sundhedssektor. Selvom Danmark allerede ligger blandt de EU-lande med det laveste antibiotikaforbrug, viser udviklingen, at forbruget igen er begyndt at stige.

En nødvendig samfundssamtale

Der er ifølge rådet fortsat uudnyttede muligheder for at reducere forbruget, blandt andet gennem bedre efteruddannelse af sundhedspersonale, skærpede retningslinjer for ordination og øget oplysning i befolkningen om korrekt brug af antibiotika.

” Vi skal fastholde fokus på, at vi som samfund bruger antibiotika med omtanke, så vi bevarer effekten af livsvigtig behandling. Med denne udtalelse har vi fra rådets side ønsket at starte en bredere og helt nødvendig samfundssamtale om, hvordan vi bedst reducerer vores antibiotikaforbrug.” siger Christine Nellemann.

Adspurgt af Kristeligt Dagblad om, hvad det vil betyde for priserne, hvis alle skal producere efter økologiske metoder, anerkender Christine Nellemann, at forbrugerne ikke er særlig villige til at betale ekstra for at få økologisk kød, men tilføjer så:

"Der må vi som forbrugere træde frem og tage ansvar for, at der er nogle grunde til at fravælge billigt kød, som ikke kun handler om mig selv som forbruger, men for vores mulighed for at behandle med antibiotika i fremtiden. Den gode nyhed er, at inden for produktionen af kyllinger er der faktisk evidens for, at det kan betale sig at ændre rammerne. At man får sin indsats tre gange igen, når man forebygger sygdomme."

ØL opfordrer til politisk handling

Rasmus Prehn, direktør i Økologisk Landsforening, bakker op om rådets anbefalinger, for både dyrenes velfærd og forebyggelse af antibiotikaresistens er helt afgørende for foreningen, understreger han.

"Syge dyr skal selvfølgelig kunne behandles, ligesom vi mennesker får antibiotika, hvis vi har lunge-, halsbetændelse eller andet, men brugen skal minimeres konsekvent og målrettet. Det bliver den i den økologiske produktion, hvor dyrene går ude i det fri med frisk luft, hvor der er langt færre grise samlet og hvor dyrene fodres med grovfoder," siger han og opfordrer regeringen til at lave en målrettet plan, der kan øge den økologiske produktion.

"Et sted at starte er langt flere penge til at understøtte griseavlernes omstilling til økologi. Et andet sted er at sænke momsen på økologi. I dag betaler den økologiske forbruger hele 700 mio. kr. mere om året for at købe økologisk, end hvis de havde købt de samme varer konventionelt. Det er ikke rimeligt med denne 'strafporto' for at tage det ansvarlige valg at købe økologisk."

Grisesektor afviser kritikken

Landbrug & Fødevarer kritiserer rådets anbefalinger og selve grundlaget, som rådet baserer sine anbefalinger på.

"Vi finder det stærkt kritisabelt, at Det Etiske Råd på husdyrområdet vælger at fremlægge anbefalinger på et utilstrækkeligt grundlag. Når etiske problemstillinger skal behandles, er det afgørende, at vurderingerne hviler på et solidt videnskabelig og evidensbaseret grundlag, hvor alle nuancer af problemstillingen indgår," siger Christian Fink Hansen, direktør for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris.

Han peger på tre centrale problemer i rapporten:

• Generaliseringer om produktionsformers betydning for antibiotikaforbrug, som ikke er fagligt eller videnskabeligt begrundet.

• Fejlagtige påstande om brug af antibiotika, som er kritisk vigtig for behandlingen af mennesker. Det er antibiotika, som i flere år ikke har været anvendt i griseproduktionen, hvoraf nogle har været udfaset i mere end 15 år.

• Visse anbefalinger er baseret på enkeltpersoners udtalelser, der ikke videnskabeligt og evidensbaseret underbygget.

"Landbrug & Fødevarer arbejder målrettet for at opnå det politisk fastsatte mål om at reducere antibiotikaforbruget med 8 pct. inden udgangen af 2027. I tæt samarbejde med universiteter og myndigheder styrker vi løbende vidensgrundlaget og implementerer forebyggende tiltag. Samtidig arbejder vi proaktivt for, at brugen af antibiotika i husdyrproduktionen altid sker ansvarligt og på et solidt fagligt og videnskabeligt grundlag. Det arbejde og den indsat havde vi gerne delt med Etisk Råd og det vil vi fortsat gerne gøre. Så det er en åben invitation herfra," siger Christian Fink Hansen.