Malkekøerne i Søren Justs produktion har aldrig fået antibiotika: Nu får han merpris for mælken

Havde vi besøgt malkekøerne på gården Skoldalris for 10 år siden, ville en del af dem have være behandlet forebyggende med antibiotika, før de skulle goldes – altså trappes ned med malkningen før den årlige kælvning.

Det er en meget brugt procedure i mange malkebesætninger.

”Når man var færdig med at malke koen sidste gang, gav man den et skud antibiotika for at slå de bakterier ned, der er, og dem, der eventuelt skulle komme i goldperioden. Det er meget brugt, og vi havde også en effekt af at gøre det. Men nu har vi egentlig opnået samme effekt bl.a. ved at få lavet bedre staldforhold til vores køer. Da vi ligesom fandt ud af, at det nok godt kunne lade sig gøre, holdt vi helt op med det,” forklarer Søren Just, mens han i stalden viser køernes senge med sand, som bakterier har svært ved at overleve i.

En af de afgørende forskelle har nemlig været en ny staldindretning, der betyder, at køerne har mere plads og ligger på et leje af sand.

Staldskole siden 2010

I 2008 købte Søren Just gården med 70 malkekøer ved Vildbjerg i Vestjylland sammen med sin kone, Louise Just. To år senere var den omlagt til økologi og optaget i selskabet hos Thise Mejeri.

Her kom parret med på en af Thise Mejeris staldskoler, hvor leverandørerne udvekslede erfaringer og udfordringer i den økologiske mælkeproduktion.

”Vi kom med på en staldskole om reduktion af brugen af antibiotika, og vi fik hurtigt øjnene op for, at der var andre måder at gøre tingene på end bare starte med at behandle med antibiotika, hvis et dyr fejlede noget,” siger Søren Just.

Vidensdelingen blandt landmændene i staldskolerne har også betydet noget for måden, gårdens nye stalde er indrettet på - især leje af sand og bedre pladsforhold - og det er altså medvirkende til, at brugen af antibiotika nu helt er skåret væk.

”Vi har ikke problemer med yverbetændelse og yversundhed. En sjælden gang kan vi have en ko, der bliver syg og dårlig med yverbetændelse, og så er vi nødt til at behandle med antibiotika, men det er måske en til to køer om året,” forklarer han, og viser koens senge med sand, som bakterier har svært ved at overleve i.

I dag er besætningen på Skoldalris vokset til 250 køer, og én af dem går i en separat boks i den ene ende af stalden. Den er en af de to køer, der sidste år måtte behandles med antibiotika. Den er nu taget ud af mælkeproduktionen, og fungerer i dag som ammetante for to små kalve, der er kødkvægskrydsninger, og som vokser op som kødkvæg.

”De tilfælde, vi har haft, siden vi gik i gang med antibiotikafri produktion, har været gamle køer, som alligevel snart skulle slagtes. Dem har vi ladet passe kalve i et halvt år, før de bliver sendt til slagt,” siger Søren Just.

Bliver en malkeko behandlet med antibiotika, skal den helt ud af mælkeproduktionen og kan enten blive ammetante, sælges til en anden besætning eller blive slagtet.

Men de nye staldforhold er ikke det eneste middel mod at sænke antibiotikaforbruget. Gennem årene har Søren Just også lært andre tips og tricks hos de andre leverandører til Thise Mejeri. Så han havde i forvejen trappet betydeligt ned på brugen af antibiotika.

”Noget af det, vi var bekymrede for, da vi gik ind i det, var f.eks. klovbrandbylder (en smertefuld betændelse i kloven, red). Hvordan skulle vi håndtere det? Der brugte vi før antibiotika, men har nu lært, at vi kan komme langt med smertestillende og sæbevand to gange om dagen, samtidig med at dyrlægen tilser den,” forklarer Søren Just.

Dyrlægeregningen er steget

Mælkeproducenter, der leverer fra en antibiotikafri besætning, får en merpris for mælken, men nogle af de penge går til at aflønne dyrlæger.

”Vi vil jo ikke gå på kompromis med dyrevelfærden, så vi har ofte dyrlægen med på sidelinjen og har dem ude og se til dyrene, og vi bruger lidt mere smertestillende og følger dyrene nøje. Det er ud fra dyrlægens anbefaling, om vi kan klare en behandling med smertestillende, eller om vi skal bruge antibiotika,” forsikrer Søren Just.

Han fortæller, at de har et godt samarbejde med dyrlægerne, og han oplever, at de også gerne vil reducere brugen af antibiotika. For et halvt år siden havde en ko fået løbedrejning, som krævede operation. I den forbindelse bruger man normalt antibiotika forebyggende.

”Vi snakkede med dyrlægerne om det, og de kom frem til, at man ikke behøvede at give koen antibiotika. De lavede den lille kikkertoperation og tjekkede den efterfølgende hver dag og holdt nøje øje med temperaturen. De sagde, at får den ikke feber, er der ingen infektion, og så behøver vi ikke at give den antibiotika. Det lykkedes; den fik ingen feber, koen er rask og giver mælk nu, så det synes jeg er lidt en succeshistorie,” siger Søren Just med et smil.

Men risikerer man ikke, at det går ud over dyrevelfærden, hvis man ikke giver dyrene den mest effektive medicin?

”Det kan man måske godt sige, men det er derfor, vi har dyrlægen meget med. De ved bedst, og vi følger deres anvisning. Men vi kan jo også konstatere, at vi desværre også tidligere har behandlet dyrene, uden at det har haft nogen effekt,” svarer han og fortsætter:

”Før behandlede vi ofte yverbetændelser og alt, der havde en høj celletal. Men vi fik også lært, at det var en god ide at tage en mælkeprøve først, så dyrlægen kan finde ud af, hvilken bakterie vi arbejder med. Nogle af dem kan jo ikke kan slås ned med antibiotika, og så er det jo meningsløst at pumpe antibiotika i koen. Vi skulle finde ud af, hvad vi har at gøre med, og nogle gange skal den have antibiotika, andre gange skal det ikke."

Besætningen i Vildbjerg bliver passet af Søren Just, hans kone og tre andre medarbejdere. Alle er opdraget til at holde ekstra godt øje og reagere hurtigt, hvis et dyr viser den mindste tegn på mistrivsel. Det kan ofte også ses på de data, der bliver sendt fra køernes transpondere. Så der er også et teknologisk hjælpemiddel, der hjælper til at sætte hurtigt ind.

”Det er helt sikkert en god hjælp med teknologien. Men vi kommer langt med dygtige medarbejdere med gode øjne. Og først og fremmest med at passe vores dyr godt, og give dem gode forhold med god plads og godt foder, så de ikke bliver syge. Vi skal jo først og fremmest prøve at forebygge.”