Landmænd rapporterer om stigende antibiotikaresistens

I 2022 trådte et EU-forbud mod medicinsk zink til grise i kraft, og det har både betydet et stigende antibiotikaforbrug og en oplevelse af stigende problemer med resistens.

Det viser en rapport udarbejdet af Hanne Kongsted, der forsker i grises sundhed og velfærd på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.

I rapporten har Hanne Kongsted interviewet otte dyrlæge og 10 landmænd om deres oplevelser med antibiotikabrugen i tiden efter forbuddet. Rapporten er en opfølgning på lignende interviews, der blev udarbejdet inden forbuddet, og forskellen på indholdet i de to rapporter er udtalt:

”Det ser ud til at være blevet betydeligt mere alvorligt, end det tidligere har været. I Danmark har vi et ansvarligt antibiotikaforbrug sammenlignet med mange andre lande. Danske landmænd og dyrlæger har længe været klar over, at antibiotikaresistens er en risiko, og at man derfor skal bruge antibiotika med forsigtighed. I dagligdagen har de færreste følt resistensudvikling som en udfordring”, siger Hanne Kongsted til DCA's hjemmeside.

”I forbindelse med det her studie, tænker jeg: 'hold da op, vores situation er en helt anden nu',” siger hun.

Stigende forbrug

Zink har været brugt for at styrke smågrisenes foderoptagelse, tilvækst og modvirke diarre i forbindelse med fravænning. Men da det er et tungmetal, har det udgjort et stigende miljøproblem, i takt med at forbruget blot steg. Medicinsk zink er også forbundet med antibiotikaresistens.

Data viser dog, at antibiotikaforbruget siden er steget i både 2022 og 2023, og dyrlægerne i undersøgelsen fortæller, at besætninger, som tidligere kunne bruge den samme slags antibiotika til fravænnede grise i årevis, nu ofte er nødt til at skifte til en ny type med nogle måneders mellemrum for at opnå en effekt. Nogle steder har man helt opgivet at behandle smågrisenes maveproblemer med antibiotika, mens andre klarer sig fint efter nogle få foderjusteringer.

Hanne Kongsted fortæller om en svineproducent, som har måttet opgive at bruge antibiotika på grund af resistens:

”I den besætning er de nødt til at fodre smågrisene restriktivt og give dem meget lidt protein for, at de kan klare sig. Alligevel trives de dårligt i den første tid efter fravænning. Det er meget frustrerende for både landmanden og dyrlægen i besætningen. Især fordi grisene var rigtig gode og trivelige, da de fik zink”.

Tiltag som mindre produktive solinjer, øget fravænningsalder og sænket belægningsgrad blev af flere deltagere vurderet som gavnlige for grises robusthed, hvilket kan modvirke behovet for zink og antibiotika. Alligevel har tiltagene ikke vundet synderligt indpas blandt de interviewede, fordi det for mange af dem anses som økonomisk urealistisk.

"Som systemet og markedet fungerer, så er landmændene nødt til at producere så meget som muligt, så billigt som muligt. De får ikke nogen belønning for bedre dyrevelfærd og heller ikke for at bruge mindre antibiotika”, siger Hanne Kongsted.

”Tværtimod. Forhold, der giver bedre dyrevelfærd og mindsker behovet for antibiotika, koster typisk penge,” siger hun.

Økologer har lavest forbrug

I rapporten lyder konklusionen blandt andet:

"Resultaterne indikerer, at det under de eksisterende økonomiske forhold i svineproduktionen efter forbuddet mod medicinsk zink er usandsynligt at undgå udbredt brug af antibiotika ved fravænning."

Forbruget af antibiotika i de forskellige produktionssystemer varierer kraftigt. Et studie fra Aarhus Universitet fra 2016-2018 viste, at omfanget af behandlinger, dvs. antal standard-doser pr. 100 dyr pr. dag, var 0,48 i den økologiske produktion og 7,20 i den konventionelle, mens frilandsproduktionen lå midtimellem.

Til gengæld var forbruget af medicinsk zink overordnet den samme i de tre systemer, dog med stor variation mellem de enkelte besætninger.

I forbindelse med studiet fortalte Hanne Kongsted, at det lavere forbrug i økologien ikke var ensbetydende med, at grisene her bliver underbehandlet. Sygdomsfund i slagtesvin blandt økologiske og frilandsgrise på slagterierne lå på samme niveau, selvom øko-grisene havde fået markant mindre antibiotika. Dog kan diarre ikke ses på slagteriet.

Notat kom med anbefalinger

I 2020 udgav Seges et notat rettet mod økologerne, i forbindelse med den igangværende udfasning, og her lød det, at det kan lade sig gøre at opdrætte svin uden brug af zink, men det er op til den enkelte at finde løsningen, da det ikke har været muligt at finde en mirakelkur, der virker i alle besætninger, fordi årsagerne til diarré er komplekse.

Én konkret fælles anbefaling dengang lød dog: vaccinèr søerne mod E. coli og tarmbrand og mod ødemsyge, hvis denne findes i besætningen.

Notatet indeholdt også en lang liste over tiltag, økologerne kan lade sig inspirere af, og spænder fra stressfri håndtering ved fravænning over godt grovfoder og forlænget dieperiode til accept af en lavere produktivitet omkring fravænning, for blot at nævne nogle få.