Sydafrikanske landbrugere til Europa: Stop med at sende jeres gift til os

I mere end 40 år havde Dina Ndelini arbejdet i vinmarker ved Cape Town.

Da hun pludselig blev ramt af åndenød og måtte på hospitalet, blev det starten på et forløb, der kostede hende helbredet, jobbet og boligen.

Hendes læge pegede på pesticidet Dormex som den sandsynlige årsag til hendes sygdom. Aktivstoffet i Dormex, cyanamid, har været forbudt i EU siden 2009, alligevel er stoffet lovligt i Sydafrika, hvor det anvendes i stor stil.

Dormex er blot ét eksempel på en lang række pesticider, som EU ikke selv tillader, men som europæiske virksomheder fortsat producerer og eksporterer til fattigere lande. Derefter importeres fødevarer produceret med disse midler tilbage til EU og ender i europæernes indkøbskurve.

Nu har flere landbrugsarbejdere i Sydafrika fået nok af de pesticider, som europæerne ikke selv vil bruge pga. deres giftighed. Ifølge det afrikanske center for biodiversitet, African Center for Biodiversity, anvendes der stadig 192 særligt farlige pesticider i Sydafrika, heraf er 57 forbudt i EU. Det skriver Euronews.com.

Sygdom og manglende sikkerhedsudstyr

Ved et nyligt afholdt civilt tribunal i Stellenbosch - 'People's Tribunal on Agrotoxins' - fortalte flere sydafrikanske landbrugsarbejdere om konsekvenserne af pesticideksponering til et panel af dommere. Lungeskader, kræft, synsproblemer og manglende adgang til beskyttelsesudstyr og rent vand er blandt de mest udbredte problemer.

"Nok er nok - vi vil ikke længere have disse pesticider fra Europa," sagde Dina Ndelini, som opfordrede EU til at "stoppe med at sende os jeres gifte".

En anden deltager, som ifølge Euronews.com ønskede at udtale sig anonymt, sagde, at de europæiske forbrugere burde kende til de menneskelige omkostninger, der er forbundet med den vin, de drikker.

Det fremgår ikke, om der skulle være dokumentation for sammenhængen mellem de forbudte pesticider og forekomsten af sygdomme. Ifølge mediet Context har flere landbrugsarbejdere sagt, at de læger, som tilser dem, ofte er ansat af gårdejeren, og derfor afviser at give pesticiderne skylden i lægejournalerne, selvom de har anerkendt det som årsagen off the record.

Organisationen The Women on Farms Project, som Dina Ndelini er en del af, arbejder nu på at få dokumenteret sammenhængen med hjælp af uafhængige eksperter.

EU har lovet at gøre noget

Der har i flere år været politiske diskussioner i Bruxelles om at forbyde eksporten af disse stoffer, men intet er sket, selvom det blev lovet, at man ville gøre noget ved det, da man fremlagde EU's Grønne Pagt i 2020.

Forslaget møder da også modstand fra pesticidindustrien og lobbygrupper som CropLife. I en kommentar til sagen skriver CropLife South Africa ifølge Euronews.com, at:

"Produktionsforholdene i det sydafrikanske landbrug er meget forskellige, så det er svært at sammenligne med andre lande og regioner", og at forskellige afgrøder, skadedyr og klimatiske forhold kræver "forskellige løsninger og pesticider på forskellige tidspunkter".

Producenten Bayer oplyser til Context, at dets produkter er "sikre at bruge, når de bliver brugt i overensstemmelse med anvisningerne", og at man følger de lokale love og reguleringer.

FN's særlige rapportør for giftstoffer og menneskerettigheder, Marcos Orellana, finder eksporten dobbeltmoralsk og køber ikke argumentet om, at den er nødvendig, fordi dyrkningsforholdene er anderledes i Afrika. Hun påpeger, at menneskekroppen reagerer ens på giftstoffer uanset land, mens myndighedernes evne til at regulere varierer.

Selvom Sydafrika har nationale regler og arbejder på at udfase de mest farlige pesticider, er kontrollen ofte svag, og mange farmarbejdere er enten uvidende om deres rettigheder eller bange for at kræve dem. For FN og en række NGO'er er det derfor afgørende, at EU tager ansvar ved at stoppe eksporten af farlige stoffer, det selv har forbudt.

Ifølge dr. Andrea Rother fra University of Cape Town er den internationale kemikalietraktat, Rotterdamkonventionen, ineffektiv og for langsom. Hun peger på, at et eksportforbud fra EU kunne være en reel hjælp og fremme et mere bæredygtigt landbrug globalt.

Danmark finder det uetisk

Tribunalets dom forventes at foreligge senere på året og skal bruges som grundlag for videre pres på EU og internationale aktører. Der er ikke tale om en dom i juridisk forstand.

Den danske miljøminister, Magnus Heunicke (S), har tidligere gjort regeringens holdning på området klar: Den ønsker at få sat en stopper for EU's eksport af forbudte pesticider.

"Vi har en politisk og moralsk forpligtigelse til at beskytte menneskers sundhed og miljøet ikke bare i vores eget land og kontinent, men globalt. Det er paradoksalt, at vi har et EU-forbud mod en række farlige sprøjtemidler, men vi fortsat tillader eksport af de samme kemikalier til lande uden for EU. Det kan ikke udelukkes, at produktionen af de farlige sprøjtemidler også kan have konsekvenser for europæisk natur og vandmiljø, men først og fremmest skal vi ikke bidrage til, at mennesker og miljøet i lande uden for EU udsættes for farlige stoffer, som vi ikke vil tillade her. Det er uforsvarligt og uetisk. Derfor mener jeg, at vi skal have en sat en stopper for eksporten," sagde han i efteråret.

I december var han desuden medunderskriver på et brev med miljøministre fra Frankrig, Nederlandene, Østrig, Luxembourg, Sverige og Norge, hvor de understregede behovet for, at EU-Kommissionen arbejder for et forbud mod eksport af kemikalier, der er forbudte i EU, til tredjelande.

Det er ikke kun de afrikanske lande, der står som modtagere af de forbudte pesticider; producenter som eksempelvis FMC, tidligere kendt som Cheminova, eksporterer f.eks. midler med aktivstoffet dimethoat, der kan skade menneskers nervesystem, til Bolivia og Pakistan, hvor det anvendes i hvedemarker.