"Jeg har en pæn portion angst for, hvordan verden kommer til at se ud. Hvordan ser naturen ud om 20 år? Jeg er virkelig bekymret," siger Paul Holmbeck, der netop er stoppet i Økologisk Landsforening efter 25 år. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Politisk veteran gruer for fremtiden: Jeg er virkelig i tvivl, om vi har politikere med modet til at lave de nødvendige forandringer
Klimaudfordringen kræver så markant en omstilling, at den økologipolitiske veteran Paul Holmbeck tvivler på, om det overhovedet er muligt.
Det er ikke jubeloptimisme, man sporer hos Paul Holmbeck, når man spørger ind til hans syn på klodens fremtid.
Gennem 25 år i Økologisk Landsforening - slutteligt som foreningens politiske direktør - har han arbejdet for at udbrede økologien både herhjemme og i udlandet, men selvom der er sket en enorm vækst i både øko-produktionen og -forbruget, ser han med bekymring på fremtiden.
"Jeg er mindre bekymret med hensyn til de bagstræberiske typer," siger han med henvisning til de politikere og meningsdannere, der enten afviser eller negligerer de menneskeskabte klimaforandringer.
"Jeg er mere bekymret for menneskenes evne til at handle systematisk med den kompleksitet, som klimaudfordringen indeholder, for det kræver, at både erhvervslivet, politikerne og forbrugerne rykker på samme tid," tilføjer han.
Han sidder i sin stue, hvor han egentlig bliver interviewet til et portræt, i anledning af at han har valgt at stoppe i foreningen efter 25 år, men da snakken falder på hans syn på fremtiden, er det tydeligt, at han har gjort sig mange tanker om den.
"Jeg har en pæn portion angst for, hvordan verden kommer til at se ud. Hvordan ser naturen ud om 20 år? Jeg er virkelig bekymret," siger han og rynker panden.
Han finder dog et vist håb i den økologiske udbredelse - han anser den som et eksempel på, hvordan man kan rykke folks forbrug og politikernes dagsorden.
"Udfordringen er, at nu har alle lært at sige 'økologi', 'bæredygtighed' og 'klima', men har erhvervslivet og politikerne tilstrækkeligt med visioner til at lave et egentlig redesign af hele vores system, eller skal vi bare gøre tingene lidt bedre? For det er ikke nok, hvis vi bare forfiner lidt, bliver mere effektive og spilder mindre. Vi er nødt til at redesigne både transport-, energi- og fødevareområdet. Jeg kan være bekymret for, om vi kan nå det, men det er det, vi skal kæmpe for," siger han.
De indsatser, der er nødvendige, er så store og så gennemgribende, at jeg virkelig er i tvivl, om vi har politikere med modet til at lave de nødvendige forandringer, før det er for sent. Og jeg kender altså politikere.
I slutfasen af sin ansættelse i Økologisk Landsforening sad han
med ved bordet, mens regeringens aktører i klimapartnerskaberne diskuterede,
hvordan fremtidens klimahandlingsplaner bør se ud. Her mødte han generelt en
forståelse for, at man er nødt til at gøre noget af hensyn til klimaet og den
generelle bæredygtighed, men der er stadig et stykke vej fra anerkendelse til
tilstrækkelig handling, påpeger han.
"Vi har behov for, at man ser ud over sin egen virksomhed, og man erkender, at vi er nødt til at redesigne hele flowet af varer fra start til slut, så man for eksempel ikke har plastprodukter, der bliver smidt ud, men genanvendes i deres helhed. Og så er der landbrugsdelen; effektivisering og teknologi er en del af løsningen, men det kan ikke redde os alene. Vi kan ikke effektivisere os ud af krisen, vi er nødt til at lave om på vores produktionssystemer, og der er nødt til at være færre husdyr. De indsatser, der er nødvendige, er så store og så gennemgribende, at jeg virkelig er i tvivl, om vi har politikere med modet til at lave de nødvendige forandringer, før det er for sent. Og jeg kender altså politikere. Jeg har set eksempler på et fantastisk politisk mod og partier, der sigter efter noget langt større, men jeg har også set mere middelmådig politikudvikling, hvor man tager ét skridt i den rigtige retning og nøjes," siger han.
Paul Holmbecks kamp for et mere bæredygtigt samfund stopper da heller ikke med hans afsked med Økologisk Landsforening. Han har planer om bestyrelsesarbejde og vil efter opfordring stille op til World Board hos den internationale økologisammenslutning Ifoam - Organics International.
Desuden er han blevet bedt om at træde ind i såkaldt advisory board i en kapitalfond, der vil investere 100 mio. euro i økologiske virksomheder, og så planlægger han at blive selvstændig konsulent med fokus på strategisk rådgivning i politik, kommunikation og partnerskaber inden for bæredygtighed.
Han vil derfor også fremadrettet samarbejde med både politikere, erhvervslivet og Ifoams medlemsorganisationer i såvel Danmark som udlandet for at finde løsninger til en bæredygtig fremtid med fokus på klima og økologi:
”Forandring kræver stærke uafhængige organisationer som Økologisk Landsforening, der kan motivere, inspirere og holde fast i politikerne og få ting til at ske i markedet via samarbejde. Det gælder både for økologien og klimabevægelserne. Organisationer er vitale for at skabe forandring, og det giver mig håb, hver gang jeg er ude hos dem”.
Flere artikler fra samme sektion
Angst, Alzheimers-lignende symptomer og inflammation i hjernen: Nyt studie sår tvivl om glyphosats "sikre" grænse
Myndighederne har fastsat en grænse for, hvor meget glyphosat vi kan blive eksponeret for uden at tage skade. Nu har forskere imidlertid fundet skader på dyrs hjerner i doser, som man ellers hidtil har anset for uskadelige.
Minister afviser forslag, der skal sikre mere økologi i frokost på arbejdspladsen
Tre organisationer har sammen sendt skatteministeren to forslag, der kan bidrage til at øge økologiandelen i de danske kantiner og måltidskasser til medarbejdere. Ministeren afviser dog dem begge.
Det vil koste op mod 15 billioner kroner, hvis vi vil fjerne giftige PFAS-stoffer fra miljøet
Et hold af internationale journalister og eksperter har beregnet, hvad det vil koste at fjerne de skadelige PFAS-stoffer, der bl.a. stammer fra pesticider, fra miljøet. Samtidig kæmper industrien imod et PFAS-forbud og bruger en taktik, som er kendt fra tobaksindustrien.