Annonce
Annonce
24 udvalgte Arla-gårde i fem lande skal de næste fire år teste, hvordan regenerativ mælke-produktion påvirker natur og klima. Foto: Arla/Creative Commons
Arla vil teste hvordan regenerativ mælke-produktion påvirker natur og klima
Samtdig skal flere end 900 økologiske Arla-landmænd måle kulstofindholdet i deres jord og registrere praksisser, der fremmer biodiversitet.
Med hjælp fra sine andelshavere indleder Arla nu to konkrete tiltag for at høste mere data og viden om, hvordan mælkeproduktion kan være med til at forbedre jordkvalitet, kulstofbinding, vandkvalitet og biodiversitet via regenerative landbrugsmetoder.
Fire danske Arla-landmænd samt 20 andre fra Storbritannien, Sverige, Tyskland og Holland har i den forbindelse indvilget i at afprøve og dokumentere påvirkningen fra regenerativ mælkeproduktion over en periode på fire år.
Samtidig skal flere end 900 økologiske Arla-landmænd måle kulstofindholdet i deres jord og registrere praksisser, der fremmer biodiversitet, skriver Arla Foods i en pressemeddelelse.
De økologiske landmænd står tilsammen for en årlig produktion på en mia. kg økologisk mælk, hvilket er verdens største økologiske mælkepulje.
Fra i år vil de foretage årlige egenkontroller og registrere hvilke aktiviteter på gården, der fremmer biodi-versitet. Derudover vil de indsamle jordprøver, som vil blive analyseret af et tredjepartslaboratorium og danne udgangspunkt for jordens kulstofbinding.
Desuden skal de økologiske landmænd garantere, at en række tiltag vedrørende jordens sundhed og biodiversitet sættes i gang på gårdene og de vil få adgang til et klimakatalog med oplysninger om, hvordan forbedringerne kan måles og håndteres.
Fra 2022 vil de også foretage egenkontroller på jordens sundhed ved at teste blandt andet jordens lugt, gravningsevne og antallet af regnorme, oplyser Arla Foods
24 testgårde i fem lande
Det første skridt i forhold til regenerativt landbrug bliver at etablere et pilotprogram i samarbejde med eksperter inden for regenerativt landbrug fra FAI Farms, en førende forsknings-, data- og konsulentvirksomhed inden for landbrugsfødevare-sektoren, og andre ekspertorganisationer.
Gårdene er en blanding af konventionelle gårde, hvor køerne enten er på græs eller i stalde, samt økologiske gårde. Landmændene vil modtage undervisning og vejled-ning i at anvende forskellige regenerative metoder og vil hjælpe med at indsamle data til at forstå, hvilken effekt metoderne kan have på jordens sundhed, kulstofbinding, biodiversitet, økosystemprocesser, landbrugets rentabilitet og landmandens trivsel.
De indsamlede erfaringer og data skal opbygge Arlas viden om, hvordan regenerative metoder kan anvendes på forskellige typer gårde i Europa, og hvordan de påvirker vores klima og natur.
Som landmandsejet mejeriselskab har Arla en stor interesse i at forstå, hvordan selskabet kan reducere den negative påvirkning og optimere den positive påvirkning fra mælkeproduktion mener bestyrelsesmedlem i Arla og formand for Arlas Økologiske Råd, Janne Hansson.
"En central årsag til, at vi ønsker at udforske regenerativt landbrug, er, at vi kan høste datadrevet dokumentation fra anvendelse af regenerative metoder på mælkebedrifter. Mens vi arbejder målrettet på at reducere vores klimapåvirkning, er den positive effekt, vi kan skabe som jordforvaltere, endnu ikke blevet videnskabeligt efterprøvet. Med dette projekt ønsker vi at sikre mere forskningsbaseret viden for at gøre det muligt for mælkeproducenterne at vælge de rigtige tiltag for fremtiden," siger Janne Hansson.
Hos FAI Farms er Claire Hill, Regenerative Agriculture Director, begejstret for at få adgang til data fra både de 24 testgårde og til jordprøverne fra de 916 økologiske Arla-landmænd.
"Arla er uden sammenligning den største partner, vi har inden for regenerativt landbrug i mejerisektoren. Deres ambitionsniveau strækker sig længere end, hvad vi hidtil har set i branchen, og der findes ikke andre lignende programmer derude, der går tilsvarende i dybden. Det kan øge vores viden betydeligt om, hvad regenerativ omstilling er for en størrelse, samt hvilke udfordringer og fordele der kan hjælpe os til at forstå, hvordan flere landmænd kan komme med på denne rejse," siger Clare Hill.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.