Her er man ikke i tvivl: Regenerativt landbrug løser flere af økologernes problemer

Begejstringen lyser langt væk, når Jesper Søllingvrå Jensen og Klaus Søgård - henholdsvis driftsleder og ejer af drivhusgartneriet Markhaven på Fyn - hiver plastikken væk fra kompostbunken, der om ganske kort tid skal flyttes fra gårdspladsen og ind i drivhusene, hvor agurke-, chili- og tomatplanter snart har leveret de sidste frugter for i år. 

I løbet af november ryddes alle husene for planter, derefter rengøres de med miljøvenlige midler, som ikke skader mikrolivet i drivhusjorden, og til sidst lægges et 20 cm tykt lag hjemmelavet kompost i alle drivhusene. Og til marts starter produktionen forfra med nye planter i et sædskifte, der hedder to år med tomater og ét år med agurker. 

"I år har vi fået lavet den bedste kompost til dato. Jeg glæder mig helt vildt til, at vi skal dyrke i den til næste år," siger Jesper Søllingvrå Jensen.

Kunne ikke finde konsulenter

Han stikker spaden i komposten, som er sort af humus, der som percolat siver ud af stakken. Gennem årene har Markhaven perfektioneret sin brug af kompost med det resultat, at alle næringsstoffer til planterne kommer fra kompost og lucernepiller, som hver 4. uge spredes under planterne. 

"Da vi i begyndelsen af 1990’erne skiftede vores biodynamiske alsidige gartneri, hvor vi havde 1600 m² uopvarmede drivhuse ud med økologisk tomat- og agurkeproduktion, havde vi stor glæde af en konsulent, som kunne lære os at læse planterne, og hvordan vi kunne styre klimaet i væksthusene; men da vi også ønskede at arbejde med kompost og forbedring af jordens frugtbarhed, kunne vi ikke finde konsulenter, som havde viden, vi kunne bygge på," fortæller Klaus Søgård.

Enkelte konsulenter var dog så gamle, at de kunne huske, hvordan produktionen foregik, inden den konventionelle drivhusproduktion begyndte at dyrke grøntsager i stenuld. En bog fra 1959 kunne også komme med brugbare forslag; men det blev Martin Bechs arbejde med det regenerative landbrug, der for alvor kunne levere viden, der med stor succes er blevet omsat til høje udbytter og ditto jordfrugtbarhed i de fire drivhuse, som tilsammen dækker et areal på 3,1 ha nordvest for Odense.

"Den største udfordring er, at det, vi gør, er så ekstremt. Det kan absolut ikke sammenlignes med et frilandsgartneri, for det er et otte måneders maratonløb, hvor vi præsterer en meget stor produktion på et lille areal og på meget kort tid. Vi skal kunne kunsten at gøre noget ubalanceret balanceret - og det kræver meget store mængder af kompost," siger Jesper Søllingvrå Jensen. 

Lave N-værdier 

Når Markhaven sammenligner gartneriets udbytter med kollegaernes udbytter, kan de konstatere, at de matcher udbytterne i den konventionelle drivhusproduktion på agurker og småfrugtede tomater, som der høstes 22-30 kg af pr. m² Indtil videre ligger Markhaven med 40 kg pr. m² 30 pct. under gennemsnitsudbyttet på de storfrugtede tomater. 

"Men vi forventer, at vi allerede fra næste sæson kan øge udbytterne af de storfrugtede tomater. Udfordringen med disse planter er, at hvis man vil øge udbyttet, skal man have planterne til at optage mere vand. Vi har etableret et sprinkleranlæg over jordoverfladen, som fordeler vandingsvandet jævnt i bedene, og samtidig oparbejdet en jord, hvor vi kan vande med op til 5,5 l pr. m² dagligt. Det skulle vi gerne se resultater af i 2019," siger Jesper Søllingvrå Jensen.

Den gode jord er gennem årene blevet opbygget af kompost, lucernepiller og biosa, som tilsættes vandingsvandet. Biosaen sikrer, at der i jorden sker en regenerativ opbygning af mikrolivet i jorden, som fremmer de gode bakterier, og sammen med lucernepillerne kompenserer biosaen for tomatplanternes manglende evne til at frigive sukkerstoffer til jordbakterierne. 

Samtidig bruger Markhaven alle de biodynamiske præparater i komposten og i drivhusene. 

"Vi gør mange forskellige ting, og vores udbytter viser, at det virker. Vi ved ikke, om vi kunne undlade en eller flere indsatser; men vi vil ikke løbe risikoen ved at fjerne noget - blandt andet fordi vi er overbeviste om, at det er helheden, der har en afgørende betydning for vores resultater," siger Klaus Søgård. 

Hver 14. dag tages der prøver af jorden i drivhusene. Resultaterne af disse prøver viser, at mængden af tilgængeligt kvælstof i Markhavens drivhuse er 25 ppm. 

"I en normal tankegang er 200 ppm tilgængeligt kvælstof som udgangspunkt minimum for produktion i opvarmede drivhuse. Det viser, at vi ved at basere vores produktion på en frugtbar jord kan holde høje udbytter med et langt mindre målt input af kvælstof end andre drivhusgartnerier," siger Klaus Søgård. 

Økologi 2.0 

På Markhaven er man ikke i tvivl: Det regenerative landbrug er løsningen på mange af de problemer, som økologiske landmænd er udfordret af på klimaområdet. 

"Det regenerative landbrug, hvor der ikke pløjes, og hvor fokus er på at opbygge humus i jorden til gavn for udbytter og jordfrugtbarhed, er Økologi Version 2.0. Det kan jo ikke nytte noget, at vi som økologer bruger lige så meget diesel, som de konventionelle landmænd bruger sprøjtegift. Og jeg er overbevist om, at vi kan få endnu flere konventionelle landmænd til at overveje at omlægge deres produktion til økologi, den dag vi kan slå dem på udbyttet. Og har man en frugtbar jord, så kan vi slå den konventionelle produktion. Det arbejder vi hen imod," siger Klaus Søgård, som målrettet forfølger de høje udbytter. 

"Det gør vi dels for vores egen skyld, og dels for jordens skyld," siger han. 

Gør det simpelt 

Både Klaus Søgård og Jesper Søllingvrå Jensen er i dag lettede over, at de har valgt en tilgang til deres produktion, som både er let at lære og let at forstå. 

"Alle, der arbejder her, forstår, hvad det er, vi gør. Og vi har gjort os frie af rådgivning, når det gælder gødskning, vanding og jordbearbejdning, hvor vi vælger at følge vores egen strategi. Rådgiverne kunne alligevel ikke bidrage til vores produktion, fordi de kun havde fokus på at tilføre kvælstof, kali og fosfor," siger Klaus Søgård og fortsætter: 

"Vi var jo inde i hamsterhjulet, hvor vi jagtede mineraliserede næringsstoffer; men nu bagefter kan vi se, at flydende organiske gødninger ikke hjalp os ret meget. Der var mange uhensigtsmæssige bivirkninger ved dem: tilstoppet og uens drypvanding, anaerobe tilstande i jorden, dyre i anskaffelse osv. Nu er det meget lettere: Vi arbejder kun med økologisk input, og vi arbejder kun med kompost og lucernepiller."