På ét år slagtede ét firma fire milliarder dyr og udledte flere drivhusgasser end 158 lande

Verdens største kød- og mejerikoncerner står samlet for et klimaaftryk, der svarer til udledningerne fra nogle af verdens største olieproducerende lande.

Det viser en ny analyse, der estimerer, at 45 globale selskaber tilsammen udledte godt 1 mia. ton CO₂-ækvivalenter i 2022/23. Hvis virksomhederne blev betragtet som et land, ville de være verdens niende største udleder, fremgår det af rapporten 'Roasting the Planet: Big Meat and Dairy’s Big Emissions', som er udarbejdet i forbindelse med klimatopmødet COP30 af NGO'erne Foodrise, Greenpeace, Friends of the Earth og Institute for Agriculture & Trade Policy.

Særligt metan spiller en dominerende rolle i udledningerne: Over halvdelen af koncernernes samlede klimaaftryk stammer fra denne kortlivede, men meget kraftige drivhusgas. Metanudledningen fra de 45 virksomheder overstiger ifølge rapporten den samlede udledning af metan fra EU og Storbritannien tilsammen.

Ifølge FN skal metanudledningen falde med 45 pct. i 2030, hvis vi skal holde os inden for Parisaftalens mål om en maksimal global opvarmning på 1,5 grader - et mål, som allerede nu anses for at være praktisk talt umuligt.

JBS dominerer

De fem største udledere – JBS, Marfrig, Tyson, Minerva og Cargill – står for hele 480 mio. ton CO₂e og nærmer sig dermed udledningsniveauet hos fossilgiganterne Chevron, Shell eller BP. JBS tegner sig alene for 24 pct. af den samlede udledning i analysen.

Ifølge rapporten skyldes de enorme klimaaftryk blandt andet, at industrien aktivt modarbejder regulering og systemiske ændringer. Dokumentationen peger på omfattende lobbyarbejde og ”falske klimaløsninger” såsom biogas, foderadditiver og alternative opgørelser for metan, der bruges til at undgå reelle reduktioner i husdyrproduktionen.

I 2023 slagtede JBS knap 21 millioner kvæg, 40 millioner svin og næsten 4 milliarder kyllinger, og kødgigantens samlede udledninger var højere end 158 landes.

I 2021 bragte JBS en annonce i New York Times, hvor den hævdede, at den ville nå netto-nul i 2040, fordi "alt andet er uacceptabelt", men sidste år sagde JBS' bæredygtighedschef så, at målet "aldrig var et løfte", men derimod en ambition.

"På trods af mange års løfter om at reducere emissionerne fortsætter store kød- og mejerivirksomheder med at drive klimapåvirkende produktionssystemer på en uansvarlig måde. Det er på tide, at regeringerne træder i karakter og går foran med ensartede regler og offentlige tilskud, der er designet til at reducere emissionerne og støtte landmændene i overgangen til mere bæredygtige landbrugssystemer med lavere emissioner," siger Ben Lilliston, direktør for klimastrategier ved Institute for Agriculture and Trade Policy.

Ulige fordeling

Rapporten minder samtidig om, at den globale husdyrproduktion er stærkt ulige fordelt. 83 procent af verdens kødproduktion og 77 pct. af forbruget sker i høj- og øvre-middelindkomstlande, mens lavindkomstlande kun tegner sig for 2 pct. af både produktion og forbrug.

Manglen på gennemsigtighed i virksomhedernes rapportering er en væsentlig barriere for at skabe positiv forandring, lyder det i analysen: Mange selskaber offentliggør ikke tilstrækkelige produktionsdata til at lave præcise emissionsberegninger, hvilket gør politisk regulering vanskeligere, og det understreger behovet for obligatorisk rapportering.

"Vi må ikke lade os narre af de store kød- og mejerivirksomheders skamløse greenwashing. Tallene taler deres tydelige sprog. Kød- og mejerigiganterne er ansvarlige for en enorm mængde drivhusgasemissioner, især metan," siger Kari Hamerschlag, vicedirektør for fødevarer og landbrug ved Friends of the Earth.

"Hvis regeringerne seriøst ønsker at nå klimamålene, kan de ikke længere ignorere den industrielle kød- og mejeriproduktions klimapåvirkning. Bindende emissionsmål for landbruget, fuldstændig rapportering af forsyningskæden og støtte til en retfærdig overgang til agroøkologi og mere plantebaserede fødevaresystemer er afgørende.

Økologisk Nu har forelagt kritikken for de fem virksomheder og stillet en række spørgsmål, men ingen har svaret tilbage inden deadline. Marfrig vendte som de eneste tilbage med en meddelelse om, at man ville svare inden deadline, men siden hørte vi ikke fra dem.