2024 gav 152 rekordsættende vejrekstremer - 17 rekorder sat i Danmark

Hvis man går og håber på faldende fødevarepriser i den nærmeste fremtid, skal man nok væbne sig med tålmodighed. For ét er kriges konsekvenser for fødevareforsyningen, noget andet er den stigning i ekstreme vejrhændelser, som verden i stigende grad står med.

Sidste år blev der registreret 152 klimarelaterede naturkatastrofer, som slog tidligere rekorder i de pågældende regioner for den specifikke årstid. Derudover blev der registreret 297 "usædvanlige" hændelser. Det viser den nye klimarapport fra World Meteorological Organization (WMO) 'State of the Global Climate 2024'

17 af rekorderne blev sat i Danmark, og derudover blev her indberettet 2 "usædvanlige" hændelser. 10 af dem omhandlede regn, otte relaterede sig til hedebølger og én til tørke.

Flere af hændelserne verden over har ramt landbrug og dermed fødevareforsyningen, hvilket er med til at presse priserne op. Det er kun få dage siden, at Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, sagde, at klimaforandringerne netop har bidraget til den seneste tids massive prisstigning på kaffe, og at der er en direkte sammenhæng mellem højere temperaturer og højere fødevarepriser.

Ifølge WMO-rapporten førte tørke, oversvømmelser og storme til massive afgrødetab på tværs af kontinenter, hvilket forværrede fødevareusikkerheden i mange sårbare regioner, forårsagede massive økonomiske tab og har bidraget til stigende fødevarepriser.

"De kombinerede virkninger af forskellige 'chok', såsom intensivering af konflikter, tørke og høje indenlandske fødevarepriser, førte til forværrede fødevarekriser i 18 lande på verdensplan i midten af 2024. Otte lande havde mindst én million flere mennesker, der stod over for akut fødevareusikkerhed i 2024 end under det årlige maksimum i 2023. Den reducerede globale kornhøst er resultatet af udbredt tørke, der i nogle regioner, som f.eks. det sydlige Afrika, er forbundet med El Niño-forholdene," står der i rapporten, som også fortæller, at ekstremvejret sidste år førte år til det højeste antal tvangsflytninger, der er registreret i de seneste 16 år.

Tab af afgrøder og husdyr

Rapporten zoomer ind på flere konkrete hændelser med ekstremvejr, som vurderes at være forstærkede af den menneskeskabte globale opvarmning:

I Afghanistan blev omkring 35.000 ha landbrugsjord oversvømmet i maj, hvilket ødelagde store dele af høsten, og store områder af Sahel-regionen i Afrika blev ramt af kraftige oversvømmelser, der påvirkede landbruget i næsten alle lande i området. I Østafrika førte voldsomme regnskyl til tab af afgrøder og husdyr, mens en rekordhøj vandstand i Lake Victoria resulterede i alvorlige oversvømmelser længere nede i vandløbssystemet, der ramte Sydsudan hårdt.

I Nordvestafrika og det sydlige Afrika oplevede lande som Zimbabwe, Zambia, Botswana og Namibia alvorlig tørke, hvilket medførte markante fald i høstudbyttet. Mellem- og Sydamerika blev også hårdt ramt; en vedvarende tørke i Mexico og dele af Centralamerika fortsatte ind i 2024, mens Sydamerika oplevede usædvanligt lave vandstande i Rio Negro og Paraguay-floden. Dette skabte betydelige udfordringer for både landbrug og fiskeri.

På Sicilien var tørken så omfattende, at landbruget mistede afgrøder til en værdi af tre mia. euro, ca. 22,4 mia. kr.

Rio Grande do Sul i Brasilien blev i maj ramt af kraftige oversvømmelser efter langvarig og intens regn, hvilket oversvømmede store landbrugsområder og resulterede i alvorlige skader på både marker og fiskerierhvervet.

Tropiske cykloner havde også store konsekvenser i 2024. I USA ramte orkanerne Helene og Milton Florida i efteråret, hvor især Helene førte til voldsomme oversvømmelser i det sydøstlige USA. Med over 200 dødsfald blev det den mest dødelige orkan i landet siden Katrina i 2005. På den sydlige halvkugle forårsagede cyklonen Chido store ødelæggelser i Mozambique, Malawi og Mayotte i december og tvang omkring 100.000 mennesker på flugt.

Brande var en anden alvorlig konsekvens af årets ekstreme vejr. I februar blev Viña del Mar i Chile ramt af en af de værste skovbrande i dette århundrede, hvor over 300 mennesker mistede livet. Canada oplevede en af sine værste brandsæsoner nogensinde, og over 300.000 mennesker i Nordamerika blev fordrevet af brande.

Også hedebølger satte nye rekorder i 2024. Store dele af Østasien, Sydeuropa, Mellemøsten og det sydvestlige USA oplevede ekstrem varme, mens Saudi-Arabien blev ramt af temperaturer op mod 50°C under Hajj-pilgrimsrejsen.

I Spanien forårsagede ekstreme regnmængder i oktober katastrofale oversvømmelser, særligt i Valencia-regionen, hvor nedbøren nåede rekordhøje niveauer og resulterede i omfattende ødelæggelser.

Dr. Luke Parsons fra non-profit-organisationen Nature Conservancy siger til avisen The Guardian:

"Hvert år bevæger vi os længere ind i ukendt territorium, og 2024 blev det varmeste år, som det moderne samfund nogensinde har oplevet. Men det kommende årti forventes at blive endnu varmere og skubbe os dybere ind i dette hidtil usete klima."

El Niño-effekten er blevet forstærket

Rapporten nævner, at mens ekstreme vejrhændelser altid har eksisteret, er deres hyppighed og intensitet øget på grund af klimaforandringer, hvilket i stigende grad påvirker landbrugsudbytter. Og selvom 2024 var et El Niño-år, som er et naturligt vejrfænomen, der i sig selv fører til højere temperaturer, er effekten forværret på grund af den menneskeskabte globale opvarmning: Ifølge rapporten har stærke El Niño-begivenheder i de seneste årtier været varmere end tidligere, og forskning peger på, at den menneskeskabte opvarmning kan intensivere effekten, fordi havoverfladetemperaturerne i det tropiske Stillehav​, hvor El Niño dannes, er blevet højere. Dette fører til kraftigere varmeperioder og mere ekstreme vejrmønstre i de år, hvor El Niño forekommer.

Ifølge WMO var tørker og afgrødetab i Afrika, Sydamerika og Asien da også mere ekstreme i 2024 end i tidligere El Niño-år, og den samlede globale kornproduktion faldt markant i 2024, hvilket ifølge rapporten skyldes både El Niño og den generelle klimaopvarmning​.

Første år over 1,5°C

Ifølge rapporten blev 2024 sandsynligvis det første kalenderår, der lå mere end 1,5°C over den førindustrielle æra, med en global gennemsnitstemperatur nær overfladen på 1,55 ± 0,13°C over gennemsnittet for 1850-1900. Det er det varmeste år i de 175 år, hvor der er foretaget observationer.

"Data for 2024 viser, at vores oceaner fortsat bliver varmere, og at havniveauet fortsat stiger. De frosne dele af jordens overflade, kendt som kryosfæren, smelter med en alarmerende hastighed: Gletsjerne fortsætter med at trække sig tilbage, og havisen på Antarktis nåede den næstlaveste udbredelse, der nogensinde er registreret. I mellemtiden fortsætter ekstremt vejr med at have ødelæggende konsekvenser over hele verden," siger WMO's generalsekretær, Celeste Saulo, i en pressemeddelelse.

"Vores planet udsender flere nødsignaler - men denne rapport viser, at det stadig er muligt at begrænse den langsigtede globale temperaturstigning til 1,5°C. Verdenslederne må træde i karakter for at få det til at ske - og udnytte fordelene ved billig, ren vedvarende energi for deres befolkninger og økonomier - med nye nationale klimaplaner, som skal foreligge i år," siger FN's generalsekretær António Guterres i en pressemeddelelse.

Havets iltindhold falder

Havets optag af den stigende mængde CO₂ betyder, at pH-værdien og havets iltindhold falder, og det har omfattende konsekvenser for fiskeriet verden over:

"Effekterne fra havforsuring på habitatområder, biodiversitet, økosystemfunktioner og økosystemtjenester er allerede tydeligt observeret, og fødevareproduktionen fra skaldyrsakvakultur og fiskeri er blevet negativt påvirket," lyder det i rapporten.

"Som svar på dette intensiverer WMO og det globale samfund indsatsen for at styrke varslingssystemer og klimatjenester for at hjælpe beslutningstagere og samfundet som helhed med at blive mere modstandsdygtige over for ekstremt vejr og klima. Vi gør fremskridt, men vi er nødt til at gå længere og hurtigere frem. Kun halvdelen af alle lande i verden har tilstrækkelige systemer til tidlig varsling. Det skal ændres," siger Celeste Saulo.

Rapporten er baseret på videnskabelige bidrag fra nationale meteorologiske og hydrologiske tjenester, WMO's regionale klimacentre, FN-partnere og dusinvis af eksperter.