Ved to graders opvarmning vakler verdens fødevaresystem – og nogle områder står til at tabe stort, viser ny forskning

Vores fødevaresikkerhed kan lide et enormt knæk om blot få årtier, og de første spor er allerede synlige i form af et lavere udbud af visse afgrøder og dermed stigende priser i supermarkedet.

Ifølge et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature Food vil verdens fødevareproduktion opleve et generelt fald, hvis verden bliver to grader varmere end det førindustrielle niveau. Allerede nu er vi over halvvejs mod denne opvarmning, og temperaturstigningen er accelereret de seneste 15 år.

Forskerne har undersøgt, hvordan 30 af de mest udbredte afgrøder vil blive påvirket i fire klimascenarier med en global opvarmning på hhv. 1,5, 2, 3 og 4 grader i forhold til det førindustrielle niveau.

Ved 1,5 grader, som vi allerede har krydset i et enkelt år, vil over halvdelen af afgrøderne få et reduceret landbrugsareal, hvilket gælder for bl.a. hvede, rug, sojabønner, linser og kartofler.

"Tabet af afgrødediversitet betyder, at udvalget af fødevareafgrøder, der er tilgængelige for dyrkning, kan falde betydeligt i visse områder. Det vil reducere fødevaresikkerheden og gøre det sværere at få tilstrækkeligt med kalorier og protein," siger Sara Heikonen, der er ph.d.-forsker og har ledet undersøgelsen, ifølge ScienceDaily.

Det positive opvejer ikke det negative

Godt nok giver opvarmningen mulighed for produktion af afgrøderne i andre områder, som ikke før var egnede til dyrkningen, men det kan ikke opveje tabet af eksisterende egnede arealer, og dette gab stiger kun i takt med yderligere opvarmning: Ved to grader bliver nettotabet af arealer endnu mere udtalt; for nogle afgrøder vil det egnede dyrkningsareal falde med over 50 pct. Ved en opvarmning på tre grader vil samtlige 30 afgrøder have et mindre dyrkningsareal.

Produktionen vil blive mere koncentreret om afgrøder, der kan tilpasse sig de nye klimaforhold i tempererede regioner, mens tropiske og subtropiske afgrøder kan blive sjældnere og dyrere. Det betyder også, at fattige lande vil være nødt til at øge deres import af fødevarer, i takt med at deres landbrugsproduktion falder.

For at afbøde de værste konsekvenser er det derfor nødvendigt, at landbrug i tropiske egne finder nye dyrkningsmetoder og mere robuste afgrøder, anbefaler forskerne.

Selvom højere temperaturer på papiret kan gøre nordiske egne mere gunstige for tropiske afgrøder, kan andre faktorer alligevel hæmme landbruget i disse områder, påpeger professor Matti Kummu, der hovedforfatter på studiet:

"Vi har vist, at der er et klimatisk potentiale, men f.eks. kan opvarmningen medføre nye skadedyr og ekstreme vejrforhold, som vores model ikke tager højde for. Så situationen er ikke helt så sort-hvid," siger han.

Professor: Studiet er dårligt nyt

Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, siger, at resultaterne understøtter eksisterende forskning på området. Og selvom de viser, at opvarmningen giver mulighed for at dyrke nye afgrøder på højere breddegrader, hvor det ikke før var muligt, er resultaterne "dårligt nyt", fastslår han:

"Selvom forholdene for afgrøderne bliver bedre visse steder, f.eks. her i Nordeuropa, batter det for lidt, i forhold til de tab man vil have andre steder," siger han til Økologisk Nu.

Der er desuden grænser for, hvor meget vi i Europa kan udvide det allerede eksisterende landbrugsareal.

"Vi har jo også et hensyn at tage til naturen og miljøet, så muligheden for at øge landbrugsproduktionen herhjemme er meget begrænset. Vi ser jo nu stigende priser på mælk og oksekød, hvilket bl.a. sker, fordi mulighederne for at øge produktionen ikke er til stede," pointerer han.

Kaffe er et eksempel på en fødevare, som i dag er blevet dyrere som en direkte konsekvens af klimaforandringerne, fortæller han.

"Tørken i kaffeproducerende områder er blevet meget mere alvorlig nu, end den var før. Og kigger vi på omfanget af tørke på arealer med hvede, er dette omfang fordoblet over de seneste årtier, så vi ser altså, at produktionen af helt almindelige fødevarer ikke kan følge med efterspørgslen," forklarer han.

Forventer yderligere prisstigninger

Forskning har da også vist, at højere temperaturer øger fødevarepriserne, og ifølge flere eksperter var det rekordvarme sommervejr i 2022 en medvirkende faktor til den inflation i fødevarepriserne, vi har set lige siden.

De stigende temperaturer betyder også, at atmosfæren kan holde på mere vanddamp, hvilket resulterer i længerevarende tørre perioder og kraftigere regn, når det så endelig regner: For hver grad temperaturen stiger, kan atmosfæren indeholde syv pct. mere vand. Det øger variabiliteten i vejret, hvilket ifølge Jørgen E. Olesen også afspejler sig i fødevarepriserne.

"Jeg kan godt forestille mig en fordobling eller tredobling i det generelle prisniveau, og det kan ske snart - inden for 10-20 år. Den forskning, som jeg selv har været en del af, viser en klar sammenhæng mellem global opvarmning og fødevarepriser, og den begynder at stige eksponentielt ved en opvarmning på 2 grader i forhold til det førindustrielle niveau," siger han.

Dale Rankine, der er forsker i anvendt klimavidenskab ved University of the West Indies og ikke bidrog til det nye studie, siger til mediet CarbonBrief, at de mulige fordele, der kan være for landbrug i nordligere regioner, ikke bør være på bekostning af at tilpasse landbrug i de tropiske egne. Desuden vil en koncentration af fødevareproduktionen i de tempererede egne gøre fødevareforsyningen mere risikofyldt.

"Hvis tempererede egne bliver centrum for fødevareproduktionen, kan det føre til en global fødevaremangel," siger han.

"Vi forskere har råbt op om det her længe"

Forskerne bag studiet råder derfor til, at man begrænser den globale opvarmning til maksimalt to grader for "at undgå skadelige virkninger på fødevareproduktionen" - især i tropiske egne.

"Hvis vi vil sikre vores fødevaresystem i fremtiden, er vi nødt til både at afbøde klimaforandringerne og tilpasse os deres virkninger," siger Sara Heikonen.

"Selv om de største ændringer sker omkring ækvator, vil vi alle mærke virkningerne gennem det globaliserede fødevaresystem. Vi er nødt til at handle sammen for at løse disse problemer."

Som situationen er i USA lige nu, er det dog ikke dér, man skal lede efter løsningen på klimaforandringerne, mener Jørgen E. Olesen:

"Vi forskere har råbt op om det her længe, og der melder sig efterhånden en vis apati blandt nogle, fordi der sker for lidt. Vi er mange forskere, der er meget bekymrede, og vi ser også mod USA, som nu mere eller mindre har forbudt forskere at snakke om klimaændringer, og hvilke konsekvenser de måtte have. Jeg er sgu lidt i chok over, at der sker sådan en form for udrensning. For nylig var der opstartsmøde i IPCC om den næste klimarapport, og der var slet ingen delegation fra USA til stede."

Han mener, at vi i stedet må sætte vores lid til Kina, uanset hvad man måtte mene om styret. For selvom Kina er en rekordstor udleder af drivhusgasser, investerer landet samtidig mere i vedvarende energi end USA, EU og Storbritannien til sammen.

"Kina anerkender problemet og er i gang med at løse det. Man er ved at sætte sig på de grønne teknologier. Solceller har landet allerede sat sig på, og elbiler har det snart sat sig på. Det har strategisk satsning på at sætte sig på grønne teknologier. Så organiseret er vi ikke i de vestlige lande," siger Jørgen E. Olesen.