Ekstremt sommervejr kostede danske landmænd 3,3 mia. kr.

2023 blev et år, hvor planterne blev sat så meget på prøve af små mængder nedbør i maj og juni, at økologerne helt ekstraordinært fik mulighed for at påkalde sig force majeure til at høste brakmarker for at sikre vinterens foderforsyning.

Kort efter blev situationen vendt på hovedet, da det tørre forår blev efterfulgt af en rekordvåd sommer, hvor de usædvanligt regnfulde dage strakte sig langt ind i den normale høststart i august.

Situationen medførte, at danske landmænd sidste år samlet set fik reduceret indtjeningen med 3,3 mia. kr. i forhold til et normalt år. Det viser den årlige rapport 'Landbrugets Økonomi' fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

Rapporten kan læses her.

Omregnet til den enkelte landmand betyder det lavere udbytte en nedgang i årets resultat på cirka 213.000 kr.

Her var det især deltidsbedrifterne og de store planteavlere, der blev ramt.

Jo større brug og jo større animalsk produktion, desto mindre er bedriften blevet ramt relativt set. De økologiske mælkeproducenter er dog ramt en lille smule hårdere end de konventionelle, hvilket skyldes, at de har et relativt større markbrug og flere salgsafgrøder som eksempelvis vårbyg, fremgår det af rapporten.

Øko-mælk på tilbagegang

Den konkluderer desuden, at mængden af økologisk mælk er nedadgående. En vigende efterspørgsel som følge af en øget prisbevidsthed blandt forbrugerne i lyset af inflationen de seneste år har medført, at økologitillægget er blevet reduceret. Derudover er økologiske mælkeproducenters bindingsperiode blevet forkortet. Den reducerede andel af økologisk mælk er i sig selv også med til at forklare en mindre del af den faldende produktionsværdi for mælk samlet set.

For 2023 ventes de økologiske mælkeproducenter at opnå et resultat på 381.000 kr. Det er knap en tredjedel af gennemsnittet for perioden 2018‐2021 og ca. 1,3 mio. kr. lavere end resultatet for deres konventionelle kolleger.

Gabet mellem indkomsten for konventionelle og økologiske mælkeproducenter ventes kun indsnævret i beskedent omfang i 2024, hvor resultatet efter finansiering forventes at blive på cirka 700.000 kr. for økologiske mælkeproducenter, hvilket er cirka 1,1 mio. kr. lavere end for de konventionelle mælkeproducenter.

Denne indkomstforskel er primært drevet af det lavere økologitillæg, men er også påvirket af, at økologiske mælkeproducenter har været mere eksponerede over for de vanskelige forhold i planteavlen i 2023. Dette vil formentligt lægge en dæmper på udviklingen i det økologiske areal på trods af politiske ambitioner og den højere basissats i det økologiske arealtilskud, fordi den økologiske mælkeproduktion er en bærende faktor i hele den økologiske produktion

Øko-areal på tilbagegang

I rapporten er der i år lavet en opgørelse over tendenserne for det økologiske areal, fordi det har særskilt politisk bevågenhed.

Det fremgår, at det økologiske areal er stagneret i 2022 og begynder at udvise en tendens til tilbagegang. Siden 2019 har økonomien for økologisk planteavl været presset i forhold til økonomien for den konventionelle avl.

Hvor det konventionelle kornmarked er en del af et stort verdensmarked, er det økologiske marked meget mindre og derfor på en helt anden måde påvirket af lokale ændringer i udbud og efterspørgsel – som for eksempel en god eller dårlig høst eller mange omlægninger. Omvendt er effekten af Ukraine‐krigen væsentligt større på konventionelt korn end økologisk – netop fordi dette udbudschok kommer fra verdensmarkedet, mens det mere lokale økologiske marked har reageret mere afdæmpet.

Nye kvælstofregler presser især de rene planteavlere i områder med en lille økologisk mælkeproduktion – især i Østdanmark. Samtidigt fravælger inflationspressede forbrugere også i højere grad økologiske madvarer på grund af merprisen, hvilket sætter sig i hele værdikæden ud til planteavlerne.