Annonce
Annonce
For grøntsagsproducenterne fortsætter høsten vinteren over - men det ekstreme vejr i 2023 og ind i det nye år giver store milliontab. Her fjerner traktoren sne og halm over gulerødder. Foto: DanRoots
Ekstremt vejr presser grøntsagsproducent til at investere i bæltekøretøjer
Store marker med økologiske højværdiafgrøder som porrer rådner op, fordi de står under vand. Det ekstreme vejr har medført milliontab og tvinger nu Dangrow til at investere i bæltekøretøjer, så de bedre kan sikre høsten i fremtiden.
Friske danske gulerødder, pastinak, blomkål og porrer bliver hver dag trukket op af jorden og leveret til butikshylderne. Men grøntsagernes og rodfrugternes vej fra jord til bord har i 2023 været ekstremt krævende – og er det stadig.
Efter 40 år i branchen har jeg aldrig oplevet et år med så mange udfordringer
— Klaus Vestergaard, indehaver af DanRoots
”Efter 40 år i branchen har jeg aldrig oplevet et år med så mange udfordringer,” siger Klaus Vestergaard, der er tredje generation som indehaver af DanRoots ved Tange Sø, en af Danmarks største producenter af økologiske rodfrugter – især gulerødder, men også pastinakker, persillerødder og rødbeder.
Det ekstreme vejr har generelt ramt grøntsagsbranchen hårdt – især i Jylland, hvor de fleste store producenter har base. Og i den branche er katastrofehøsten stadig ikke slut.
Dangrow investerer i bæltekøretøjer
Grøntsagsproducenten Dangrow i Bjerringbro, der blandt andet producerer broccoli, blomkål og porrer, har lidt store milliontab på grund af katastrofeåret 2023, der altså nu trækker tråde ind i det nye år.
”Vi regner med at miste mellem 10 og 15 ha. alene med porrer. De syv ha. er allerede rådnet op, og dem har vi afskrevet. Samlet betyder det et tab på tre til fire mio. kr. alene på porrerne. Det har været et katastrofeår for os,” siger Uffe Krogh Jepsen, adm. direktør i DanGrow.
På grund af de ekstreme vejrudsving har virksomheden nu besluttet sig for at investere i bæltekøretøjer efter inspiration fra hollandske og belgiske grøntsagsproducenter.
”Vi tør simpelthen ikke risikere, at vi ikke kan få afgrøderne op af jorden, så vi igen står med så store tab,” siger han.
Lige som hos mange andre grøntsagsproducenter er Dangrows afgrøder blevet ramt af det ekstreme vejr, der startede i foråret med tørke - efterfulgt af en lang periode med meget regn. I efteråret kom der så allerede i november tidlig og hård frost efterfulgt af en periode med meget regn.
”På grund af tørken fik vores broccoli og blomkål en meget skidt sommer. Om efteråret regnede det så meget, at vi ikke kunne komme i marken og få efterårsporrerne op, og de stod så i vand og blev frostsprængt, da den hårde frost kom tidligt,” forklarer han, og tilføjer at porrerne, der nu står tilbage, er en vintersort, der bedre kan klare kulden.
”Men det er samtidig dobbelt så dyrt at få porrerne bjærget, fordi det er så besværligt at køre i markerne. Desuden er det dobbelt så dyrt at få dem sorteret, og mere end halvdelen må kasseres,” siger Uffe Krogh Jepsen.
Svært at skaffe halm
Hos DanRoots i Tange og hos andre rodfrugtproducenter bliver afgrøderne typisk stående i marken gennem vinteren til de skal i butikkerne. Planterne overdækkes med plastik og halm, så de bedre kan tåle sne, frost og meget vand. Men i år har vejret også gjort det svært at skaffe halm, fordi høsten også har været dårlig hos de landmænd, der normalt leverer halm.
Når de andre producenter dagligt kontakter mig for at købe gulerødder, ved jeg jo godt, at der er store problemer
— Klaus Vestergaard, indehaver af DanRoots
”Derfor har vi sparet på halmen, og det ramte os så, da det satte tidligt ind med hård frost. Frosten blev så fulgt op med store mængder af regn, som nu betyder, at det er svært at komme i marken og få gulerødder op af jorden,” siger Klaus Vestergaard.
Den lange række af udfordringer betyder nu også, at gulerøddernes kvalitet bliver dårligere, og at der skal bruges meget mere arbejdskraft.
”Forbrugerne får stadig gode gulerødder, men vi er nødt til at sortere mange flere fra og kassere dem, og vi bruger derfor også meget mere arbejdskraft på at få dem op af jorden og på at sortere dem,” siger Klaus Vestergaard.
I sidste weekend fik markerne omkring DanRoots base ved Tange Sø omkring 50 mm. regn, og mange af markerne med afgrøder står nu under vand – som det altså også er tilfældet for mange kolleger i branchen.
”Det er ikke som sådan noget vi har snakket om i branchen, men når de andre producenter dagligt kontakter mig for at købe gulerødder, ved jeg jo godt, at der er store problemer,” siger Klaus Vestergaard.
Bedre pris ved eksport
Problemerne skyldes altså det vejrmæssigt ekstreme år i hele Europa. Det har betydet, at der er efterspørgsel på grøntsager fra hele Europa, og DanRoots leverer nu til en række andre lande – især Tyskland, men også Norge og Irland.
”Jeg får flere henvendelser hver dag fra det meste af Europa, ” siger Klaus Vestergaard.
Dangrow eksporter også økologiske grøntsager – især i Skandinavien, og de mærker også en stigende interesse fra udlandet.
”Vi overvejer også at forsøge os med vores sydlige naboer som Tyskland og Polen. Det er som om, detailhandelen i udlandet bedre forstår, hvad det er for en situation vi står i, og derfor også er mere villige til at betale, hvad det koster at fremstille varerne,” siger Uffe Krogh Jepsen.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.