Forskere er målløse over ekstrem varmerekord: »Det er helt grotesk«

Når vejrfænomenet La Niña rammer Stillehavet, plejer den globale temperatur at falde. Det er bare ikke sket, og det forbløffer forskere, at temperaturen derimod er på vej mod et nyt rekordhøjt niveau.

Det skriver jp.dk.

Både Eigil Kaas, klimaprofessor ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, og EU's vejr- og klimacenter Copernicus, vurderer, at 2024 vil ende med en varmerekord.

Der skal simpelthen så usædvanligt lave temperaturer til i november og december, at det er urealistisk at tro på noget andet. Og begge parter forventer, at opvarmningen lander på ca. 1,6 grader, så 2024 bliver det første år med en temperatur, der er mere end 1,5 grader varmere end det førindustrielle niveau (perioden 1850-1900).

De 1,5 grader er en bemærkelsesværdig grænse, fordi den indgår i Paris-aftalen, hvor verdens lande aftalte at holde den globale opvarmning et godt stykke under 2 grader og helst på maksimalt 1,5. At temperaturgrænsen er brudt ét år, er ikke ensbetydende med, at aftalen definitivt er brudt - det kan vi først konkludere, når det sker flere år i træk.

Tror ikke på målet

Eigil Kaas tror dog ikke længere på, at målet kan nås.

"Det bliver ikke kun det varmeste år. Men markant det varmeste år. Det bliver så langt over den hidtidige rekord, at det er helt grotesk," siger han til jp.dk.

"Jeg tror ikke, at vi igen vil komme under 1,5 grader, så i min optik er 1,5 grader ikke længere opnåeligt," konkluderer han.

Han kan ikke give nogen entydig konklusion på, hvorfor et år med La Niña bliver varmere, når det faktisk burde blive en anelse koldere, da La Niñas varme modstykke El Niño lige har hærget og øget temperaturerne.

Han peger dog på, at et stort undersøisk vulkanudbrud i Tonga i Stillehavet kan have spyet ekstra meget vanddamp op i atmosfæren, og da vanddamp også er en drivhusgas, vil det bidrage til yderligere opvarmning. Mindre luftforurening fra skibsfart kan også bidrage, da svovlpartikler faktisk har maskeret en del af opvarmningen, så færre partikler giver øget drivhuseffekt.

Jp.dk har også interviewet klimaprofessor Sebastian Mernild, leder af Climate Cluster ved Syddansk Universitet, der beskriver målløshed over situationen.

Råder til at hæve ambitionerne

Data for årets sidste to måneder foreligger altså ikke endnu, men ifølge Samantha Burgess, vicedirektør for Copernicus Climate Change Service (C3S), er det på baggrund af de seneste 10 måneders data så godt som sikkert, at 2024 bliver det varmeste år, der er registreret, og det første år med mere end 1,5 grader over det førindustrielle niveau ifølge ERA5-datasættet.

"Dette markerer en ny milepæl i de globale temperaturregistreringer og bør fungere som en katalysator for at hæve ambitionerne for den kommende klimakonference, COP29," siger hun i en pressemeddelelse.

C3S vurderer, at 2024 sandsynligvis bliver mere end 0,07 grader varmere end 2023. Det kan synes som en beskeden temperaturstigning, men selv globale temperaturændringer på decimaler er tegn på markante ændringer. For hver grad atmosfæren opvarmes, kan den indeholde syv pct. mere vand, hvilket medfører længerevarende tørre perioder og mere kraftig regn, når det endelig regner.

Et nyt studie har netop konkluderet, at menneskeskabt global opvarmning har forstærket variabiliteten i nedbørsmønstre over det seneste århundrede. Forskerne fandt, at nedbørens variation er steget globalt over 75 pct. af landjorden og har øget udsvingene mellem våde og tørre perioder; kontrasten mellem våd og tør er kort sagt blevet større. Stigningen ses især i udsvingene fra dag til dag og inden for de enkelte årstider, hvor forskellen mellem våde og tørre dage er blevet 1,2 pct. større for hvert 10. år.

Variabiliteten er især tydelig i Europa, Australien og det østlige Nordamerika, hvilket ifølge forskerne er en udfordring for landbrugene.

COP-leder fanget af skjulte optagelser

I næste uge samles landene til COP29 i Baku, Aserbajdsjan. D. 19. november vil FN's fødevareorgan FAO sammen med COP29 afholde en temadag på klimatopmødet, hvor der er fokus på landbrugets omstilling.

Klimatopmødet er dog netop blevet ramt af en mindre skandale, da skjulte optagelser har vist landets COP29-leder forhandle med en investor om at udvide landets olie- og gasproduktion. Investoren var dog i virkeligheden en muldvarp fra menneskerettighedsorganisationen Global Witness.

FN's adfærdskodeks for COP-embedsmænd angiver, at de "forventes at handle uden partiskhed, fordomme, favorisering, lunefuldhed, egeninteresse, præference eller føjelighed, udelukkende baseret på sund, uafhængig og retfærdig dømmekraft."

Christiana Figueres, som var ansvarlig for COP21, hvor Paris-aftalen blev underskrevet, siger til BBC, at hun er chokeret over, at nogen i COP-processen ville bruge deres position til at indgå olie- og gasaftaler.

Hun betegner adfærden som "i strid med og uhyrlig" i forhold til formålet med COP og som "et forræderi" mod processen.

BBC afslørede også sidste år, at COP28-værtsnationen Dubai, De Forenede Arabiske Emirater, udnyttede værtskabet til at lande nye olie- og gasaftaler.

Klimapanelet IPCC har tidligere konkluderet, at for at nå 1,5 gradersmålet kræver det, at vi ikke åbner nye kul-, olie- og gasfelter.