Der er ingen grund til at bruge syntetiske pesticider

Dette debatindlæg er oprindeligt bragt i Landbrugsavisen.

Af Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

”Pesticider er nødvendige for klimaets skyld”. Sådan lyder en overskrift i Landbrugsavisen den 13. april med Concito som afsender.

Det er rent ud sagt noget vrøvl, og meget ærgerligt at nogen, der kalder sig en grøn tænketank, går ud med den slags budskaber.

Misdæderen bag udsagnet er forkortelsen iLUC – altså det indirekte arealaftryk, som Concito er talsmand for skal medregnes, når klimaaftrykket pr. kg produkt bliver opgjort. Der argumenteres for at regne med iLUC for at indregne effekten på arealforbruget, hvis efterspørgslen på det pågældende produkt er det samme. Det giver imidlertid ikke mening at regne med denne antagelse.

Produkterne kan ikke produceres uden øje for deres samspil med det øvrige system. Omstilling til økologi er uvægerligt omstilling til et landbrug, hvor der er langt mere grønt på tallerkenen. Det ser vi allerede ske i de køkkener, der har økologisk spisemærke i guld. Økologien kan og skal på ingen måde producere til et samfund, der spiser så husdyrtungt, som vi gør i de industrialiserede lande i dag. Økologi kommer aldrig til at lave 20 mio. slagtegrise, når grisene skal fødes på marken og som minimum have adgang til en udendørs løbegård, mens de vokser sig klar til slagt.

Vi har kun én planet og det areal, den stiller os til rådighed. Det klimaaftryk, vi skal interessere os for, er nødvendigvis aftrykket pr. ha., som det ser ud, når man ser på det samlede system. Og i øvrigt hvor det er sandt, at udbytter er lavere i økologi pr. ha. i lande som Danmark og Frankrig, så er de til gengæld op til dobbelt så høje i udviklingslandene.

Der er ingen grund til at acceptere syntetiske pesticider i landbruget. Økologisk Landsforening har lavet en overslagsberegning over et dansk landbrug inden for de planetære grænser. Den viser, at Danmark helt uden brug af pesticider kan producere mad til mindst lige så mange som i dag og samtidig stille 680.000 nye ha til rådighed for græsset natur og skov. Men vi er selvfølgelig helt enige i, at det er vigtigt, at de politiske tiltag udvikler økologien, så økologi kan levere endnu bedre end i dag, målt på både udbytter, klima, dyrevelfærd og biodiversitet.

Concito kunne have været en grøn tænketank og i stedet fremhævet, hvor afgørende det er at få nedbragt det store madspild. 10 pct. af verdens samlede CO₂-udledning kommer fra madspild. Alene i Danmark smider vi hvert år 900.000 ton spiselig mad i skraldespanden. Her kan man tale om dårlig arealeffektivitet i en verden med kamp om ressourcerne.

Fie Graugaard, stifter af Hanegal, har også skrevet et debatindlæg om emnet. Læs det her.

Tavs Nyord, seniorkonsulent i Concito, har svaret på kritikken her.