Brancheorganisation for restauratører: Derfor satser restauranter stadig på økologi frem for det regenerative

Af: Jakob Zeuthen, klima- og fødevarepolitisk chef i brancheorganisationen af restauratører Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC)

Det lyder næsten for godt til at være sandt: ”Regenerativ” fødevareproduktion – fødevarer, der ikke bare skåner naturen, men aktivt forbedrer den. Hvem vil ikke støtte det? Problemet er bare, at vi ikke aner, hvad det betyder. Hverken som professionel indkøber af fødevarer eller privat forbruger.

I dag er det kun 20 pct. af restaurationsbranchen, der tillægger indkøb af regenerative fødevarer nogen særlig betydning. Og det er ikke, fordi de er ligeglade. Det er, fordi begrebet er så luftigt og ukonkret, at man knap nok kan hænge en markedsføringspåstand op på det – og i hvert fald ikke en troværdig én. Der findes ingen officiel definition. Ingen. Og derfor heller ingen dokumentation, man som forbruger eller professionel indkøber kan læne sig op ad.

Det står i skærende kontrast til økologi, hvor der er en klar og kontrolleret standard. Her ved vi, hvad vi får. Økologien er det bedste, vi har, og det tætteste vi kommer på en garanti for, at jorden, vandet og biodiversiteten ikke betaler en unødvendig høj pris når vores fødevarer bliver produceret.

Alligevel vakler efterspørgslen, og vores økologiske landbrugsarealet er gået tilbage tre år i træk. Det på trods af at regeringen har lovet en fordobling inden 2030. Det siger alt om, hvor skævt markedet og støtten til økologien er skruet sammen.

Risikerer greenwashing

Hvorfor vælter det så ikke ind med investeringer i økologisk produktion og flere restauranter med Økologiske Spisemærker? Fordi incitamenterne mangler. Der er ikke nok efterspørgsel, ikke nok støtte – og ikke nok politisk vilje til at prioritere et økologisk landbrugssystem og fødevareproduktion.

I stedet kaster flere virksomheder sig over modeordet ”regenerativ” – ikke bare landbruget, men også byggeriet, turismen og ledelse står i kø for at påstå, at man er regenerativ. Det lyder progressivt, grønt og innovativt. Men spørg dig selv: Hvis man stadig bruger pesticider og kunstgødning, kan man så virkelig påstå, at ens landbrugsproduktion er regenerativ – altså gavnlig for naturen?

Uden fælles minimumskrav, baseline eller 3. parts kontrol risikerer påstanden at være ren greenwashing. Og Forbrugerombudsmandens retningslinjer er krystalklare: Miljøpåstande skal kunne dokumenteres – både i forhold til det positive bidrag i forhold til gennemsnittet, og at de potentielle skadelige bivirkninger er påvist undgået.

Derfor burde enhver, der påstår, at deres fødevarer er regenerative, i det mindste skulle bevise, at de er bedre over for miljøet og naturen end en konventionel sammenlignelig fødevare – og at dette er kontrolleret af en uafhængig tredjepart. Med andre ord: Det, økologien allerede gør.

Økologi er veldokumenteret og gennemprøvet

Vi spørger os selv: Hvis man virkelig vil gøre noget godt for jorden, hvorfor så ikke bare bakke op om økologien? Her er der allerede en veldokumenteret, gennemprøvet og gennemsigtig standard, som både landmænd, indkøbere og forbrugere kan forstå og stole på. Økologien har stadig en kæmpe opgave forude, for blot 11 pct. af vores landbrugsareal er i dag økologisk – der er plads til meget mere.

Restaurationsbranchen bakker heldigvis stadig i høj grad op om økologien – det gør mere end 50 pct. af branchen ved at prioritere økologien højt i deres indkøb af fødevarer til menuen. Men prisen og manglende efterspørgsel spænder ben. Når gæsterne ikke spørger efter økologi, bliver det svært at investere i den. Faktisk oplever mere end 75 pct. af restaurationsbranchen aldrig eller kun sjældent, at en gæst efterspørger økologi og bæredygtighed på menuen.

Derfor er der brug for politisk handling. Der mangler både faste bevillinger på finansloven til at styrke Det Økologiske Spisemærke og et tværgående partnerskab under fødevareministeren, der kan samle markedet og værdikæden omkring en fælles historie og enighed om incitamenter.

For så længe forbrugeren møder usammenhængende information om økologi – eller ingen information overhovedet - på arbejdet, i dagligvarebutikken eller i restauranten – ja, så mister vi det vigtigste redskab, vi har til at skabe forandring, nemlig tillid og opbakning.