Carlsbergs nye pilsner brygges på tro, håb – og ’grøn’ markedsføring

DEBAT: Den regenerative metode, som Carlsberg markedsfører, ligner til forveksling konventionelt landbrug med handelsgødning og kemiske sprøjtegifte, men markedsføres som den store miljøløsning.

19. juni 2025
Læsetid: 6 minutter
Nærbillede af en våd Carlsberg-dåse
Et kritisk blik på Carlsbergs ”krav” om regenerativ dyrkning viser, at det vil være en smal sag for enhver konventionel korndyrker at levere regenerativt dyrket maltbyg og inkassere merprisen på 18 kr. per 100 kg, sammenlignet med almindelig maltbyg. Foto: Niklas Morberg/flickr/CC-BY-SA-2.0

Af: Kjeld Hansen, gårdejer og journalist

Debatindlægget er en omskrevet version af Kjeld Hansens egen artikel bragt på gylle.dk. Den er versioneret med forfatterens samtykke. Læs det i sin fulde version her.

Bryggeriet Carlsberg har netop lanceret sin første pilsnerøl, der angiveligt er produceret af maltbyg fra ’regenerativt landbrug’. En talsmand for Carlsberg, topchef Jacob Aarup Andersen, præsenterede øllet på Folkemødet i sidste uge og kalder det ”en kæmpe forandring i vores tilgang” og efterlyser mere regenerativ maltbyg.

Carlsberg tror på ideen og har indgået aftaler med malterierne Viking Malt og Fuglsang samt Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) om leverancer af 14.800 ton regenerativt dyrket malt fra kommende høst. Mængden svarer angiveligt til 100 mio. liter øl – og svarer igen til cirka 40 pct. af al den maltbyg, som Carlsberg forbruger på det danske marked, ifølge Jacob Aarup Andersen.

Carlsberg bryggeriet tror altså tilsyneladende fuldt og fast på den regenerative maltbyg som fremtiden for bryggeriet og for miljøet. Men hvad er det revolutionerende nye og miljøforbedrende ved den højt profilerede dyrkningsmetode?

De seks krav

Carlsbergs pressechef Rasmus Bebe henviser til bryggeriets hjemmeside, hvor der står, at Carlsberg har udviklet og defineret seks krav, som er udgangspunkt for arbejdet med leverandører af regenerativ maltbyg:

  1. Afgrøderotation: Der skal plantes fire forskellige afgrøder på fire efterfølgende år, eller tre forskellige afgrøder på fem efterfølgende år.

  2. Plantedække I: Marken skal være dækket 95 pct. af året med afgrøder, efterafgrøder eller planterester (halm) (Gældende for DK)

  3. Plantedække II: Efterafgrøder skal være på marken i minimum tre måneder (Ikke gældende for DK, da plantedække I gælder her)

  4. Minimal jordbearbejdning: Harvning kun tilladt til maksimalt 5-10 cm i dybden, med en accept af at pløjning kan foretages én gang hver femte år, hvis der er et dokumenteret behov.

  5. Minimalt input: Gødning og kemi kun efter plantebehov.

  6. Nul insekticider: Ingen brug af insekticider på jorden ved dyrkning af maltbyg.

Det er først, når man opfylder mindst fire af disse principper, at Carlsberg definerer råvarerne som regenerativt dyrkede, hvilket skulle være tilfældet for bryggeriets to nuværende danske leverandører.

(Her svarer Carlsberg, at alle principperne er gældende for de kontrakter, der er indgået i Danmark. Se yderligere svar fra Carlsberg nederst i indlægget.)

Nemt at leve op til

Et kritisk blik på disse ”krav” viser imidlertid, at det vil være en smal sag for enhver konventionel korndyrker at levere regenerativt dyrket maltbyg og inkassere merprisen på 18 kr. per 100 kg, sammenlignet med almindelig maltbyg.

For det første udligner punkt 2 og 3 hinanden, så der kun er 5 krav for danske landmænd. Dernæst er kravene om afgrøderotation (krav 1) og minimalt input af gødning og kemi (krav 5) fornuftige dyrkningsregler, der sædvanligvis praktiseres af langt de fleste uddannede landmænd.

Tilbage står blot kravene om minimal jordbearbejdning (krav 4) og nul insekticider (krav 6).

Den sædvanlige pløjedybde i dansk landbrug er 20-25 cm, og en let pløjning eller harvning vil sædvanligvis nå ned i 10-15 cm. Reelt er der altså ikke den store forskel på en sædvanlig pløjning og en dybtgående harvning, og under alle omstændigheder rummer reglerne muligheden for en regulær pløjning hvert femte år.

Krav 6 om nul insekticider omtales ofte fejlagtigt som nul pesticider, men både bejdsemidler, ukrudtsmidler, svampemidler og vækstreguleringsmidler er tilladt i ubegrænsede mængder. Reelt er selve kravet om nul insektmidler i dyrkningen af maltbyg illusorisk og uden betydning, da maltbyg stort set aldrig sprøjtes mod insekter.

Måske allermest forbløffende er fraværet af kontroltilsyn. Da jeg spurgte Carlsberg-pressechef Rasmus Bebe, hvilken garanti forbrugeren har, for at maltbyggen overholder de seks principper, lød svaret:

"Vores samarbejdspartnere underskriver en tro- og loveerklæring."

Leverandører bruger adskillige pesticider

Der er tre leverandører, som Carlsberg samarbejder med om levering af ’regenerativt dyrket maltbyg’. Det er Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG), Fuglsang og Viking Malt. Jeg har kontaktet de tre virksomheder og efterspurgt kontrolforanstaltningerne, men de har ikke ønsket at besvare henvendelsen.

Hele den megen ståhej om den nye hybridøl virker ekstra besynderlig, da Carlsberg siden 2021 har brygget og markedsført en pilsner på helt igennem rene råvarer. Tuborg Grøn er statskontrolleret økologisk certificeret som fremstillet af vand, økologisk bygmalt og økologisk humle og intet andet. Selve dyrkningen er foregået uden kemiske hjælpemidler og efter økologiske principper.

Ved at tjekke pesticidindberetningerne fra en af leverandørerne til Carlsbergs specielle maltbyg, ser man, at landmanden sprøjter sin maltbyg med otte forskellige sprøjtegifte, hvoraf de to er PFAS-midler med nedbrydningsprodukter fra det ene (Propulse SE 250), der kan skade det ufødte barn. Samme advarsel gælder også for anden af de anvendte sprøjtegifte: svampemidlet Orius Gold.

En anden leverandør har i sin seneste planperiode sprøjtet sin vårbyg med syv forskellige sprøjtegifte, hvoraf de to er PFAS-baserede (DFF og Propulse SE 250), og hvor sidstnævnte kan frembringe nedbrydningsprodukter, der kan skade det ufødte barn.

Carlsberg er blevet forelagt kritikken og svarer følgende:

Carlsberg har indgået aftale om levering af ca. 15.000 ton bygmalt i forbindelse med høsten i 2025. Det vil blive leveret af danske landmænd. De vil skulle leve op til alle de principper, som vi har defineret sammen med vores rådgivere. I den forbindelse underskriver landmændene en tro- og loveerklæring. Vi arbejder på at udvikle systemer, der på sigt kan verificere overholdelsen af disse principper gennem målinger, data og uafhængige audits og inspektioner.

De aftaler, der er indgået i Danmark, lyder, at man skal leve op til alle principperne. Bemærk at det er fem ud af de seks, der er gældende i Danmark. Plantedække 2 gælder ikke, da Plantedække 1 er gældende i Danmark.