Mærkningsordninger kan ikke trække den grønne omstilling

Maj måned sluttede jeg af med en cykeltur i Schwarzwald. Ud over en masse dejlige cykelkilometer i benene fik jeg også en forsmag på, hvor vi er på vej hen, når vi til næste år står med et klimamærke til fødevarer.

I morgenbuffeten på et af overnatningsstederne var der et bæger yoghurt – økologisk heldigvis.

Et hurtigt blik på dette produkt og det bør stå klart for enhver, at den grønne transformation i landbruget, hvor der skabes grundlag for mere biodiversitet, en sund og levende jord, rent drikkevand, god dyrevelfærd og et stop for menneskeskabte klimaforandringer, IKKE kan drives gennem mærkningsordninger.

Yoghurtbægeret var forsynet med ikke færre end seks mærker. Tre mærker, der oplyser, at det er et øko-produkt. En skalabjælke (Nutri-score), der illustrerer den ernæringsmæssige værdi. En anden skalabjælke der illustrerer dyrevelfærd, og dertil et mærke, der siger noget om værdi til prisen.

Hvis dette bæger skal på det danske marked næste år, så kan det få endnu en skalabjælke; denne gang med info om dets klimaaftryk. Og mon ikke, der også kunne være nogen, som gerne vil sige noget om produktet og dets aftryk på biodiversitet, det rene drikkevand, det levende vandmiljø, eller det, der lige nu har stor opmærksomhed: Om det er fra et regenerativt landbrug? Fire yderligere skalabjælker kunne komme til.

Det er naturligvis positivt med produktinfo på varerne, og alle mærker er lavet i en god hensigt, men det er ikke en løsning at lave uafhængige mærkningsordninger til hvert enkelt parameter.

Helt grundlæggende strider løsningen med frivillige mærkningsordninger mod ønsket om en markedsdrevet grøn omstilling. De frivillige mærkningsordninger skal vise en merværdi. Producenten har haft ekstraomkostninger sammenholdt med den kollega, der ikke tog samme hensyn, og der er i øvrigt ekstraomkostninger forbundet med logistik, der skal sikre adskillelse, den administrative drift af mærker og ikke mindst til promovering af mærket, så der opnås en kendskabsgrad og en efterspørgsel.

De frivilligt mærkede produkter er derfor dyrere end de ikke mærkede, og jo bedre produktet scorer, jo dyrere kan det være. Det er et kæmpe problem for en markedsdrevet grøn omstilling.

Flertallet af forbrugeren vælger alt andet lige det billigste alternativ - det er grundfilosofien i markedskræfterne - men en grøn transformation kræver, at det er flertallet og ikke et mindre segment, der vælger “bæredygtigt”.

Ud over at det står i modsætning til kræfterne i et markedsøkonomisk samfund, er der grænser for, hvor mange mærker, forbrugeren kan orientere sig i. Typisk bruges der kun få sekunder til at beslutte, hvilken vare der skal i kurven. Det er ikke nok til, at forbrugeren kan aflæse alle mærker og tage en afvejet beslutning om den personlige vægtning af de forskellige forhold.

Rent praktisk er der også grænser for, hvor meget plads, der er til rådighed på produktet.

Skal vi indføre skalamærkning på flere parametre, bør de placeres, så de vises som parallelle skalabjælker. Det kan gøre det hurtigere at afkode produktet. Mærket Planet-score, der er udviklet i Frankrig, har faktisk allerede grebet den løsning, så der kan man få et indtryk af, hvordan det fungerer. Det var også et indspil, Økologisk Landsforening tog med i arbejdet med det danske klimamærke.

Skriver jeg det her blot for at beskytte økologien mod konkurrence ude fra? I Danmark mærker vi jo økologien med det røde Ø, vi elsker det røde Ø, og Økologisk Landsforening har netop lavet en kampagne for at fejre, at mærket har 35-års fødselsdag. Økologi er fra sin oprindelse formet ud fra et ønske om at skabe en grøn omstilling i landbruget.

Målt på kendskabsgrad i befolkningen og tillid til mærket, der ligger tæt på 100 pct., har det røde Ø været en stor succes.

Danmark er også verdensmester i økologiomsætning, men målt på målet om at skabe en grøn omstilling er Ø-mærket nærmere en fiasko: På 35 år har økologien kun opnået en markedsandel på 12 pct., og arealandelen er på samme niveau.

Det er helt i tråd med, hvad man må forvente. Flertallet af forbrugerne vil aldrig vælge det dyrere alternativ.

En markedsdrevet grøn omstilling forudsætter korrekte prissignaler, altså at det er dyrere at producere og købe produkter med et stort aftryk og ikke omvendt, som det er tilfældet i dag.

Derfor arbejder vi i Økologisk Landsforening for nedsat moms på økologi, så forbrugerne, der vælger økologiske produkter, ikke skal lægge et større beløb i statskassen, end hvis de havde valgt konventionelle produkter, og for at EU’s landbrugsstøtte udbetales for grønne ydelser frem for primært af være en flad indkomststøtte. Med den ændring bliver det dyrere at ignorere omkostninger for vores fælles planet, og det er det, der skal til.