Stort europæisk studie: Sprøjtemidler påvirker mikrolivet i jorden markant

Det har en stor effekt på organismer, som er vigtige for jordens sundhed, når der sprøjtes med pesticider. Det konkluderer et nyt stort europæisk studie med bidrag fra forskere fra flere lande.

Forskerne undersøgte forekomsten af pesticider og diversiteten af organismer i jorden, herunder bakterier, svampe, nematoder og encellede organismer, og fandt en klar sammenhæng mellem koncentrationen af pesticider og drastiske ændringer i jordens levende miljø.

"Forureningen har en enorm effekt på forskellige gavnlige organismer i jorden såsom mykorrhiza-svampe og nematoder, hvilket hæmmer deres diversitet," siger hovedforfatter Marcel van der Heijden, professor ved Institut for Plante- og Mikrobiel Biologi ved University of Zurich (UZH), i en pressemeddelelse.

Studiet viser samtidig, at 70 pct. af den europæiske jord er forurenet med pesticider.

"Mykorrhiza-svampe, som er vigtige for vores afgrøder, er særligt påvirket af pesticider," siger Marcel van der Heijden.

Disse svampe forbinder sig med afgrødernes rødder og hjælper dem med at optage vand og næringsstoffer. Svampemidlet bixafen, der bruges til at bekæmpe skadelige svampe på korn, skiller sig især ud, da det også påvirker mange af de undersøgte jordorganismer.

Svampemidler er mest udbredt

Samtidig viste analyser, at pesticider ændrer processer knyttet til blandt andet kvælstof- og fosforkredsløb, hvilket ifølge forskerne indikerer en svækkelse af jordens naturlige funktioner.

"Dette tyder på, at den berørte jords naturlige funktion er reduceret, og at yderligere gødning er nødvendig for at opretholde udbyttet," siger Marcel van der Heijden.

Fungicider - svampemidler - var de pesticider, som forskerne hyppigst fandt i prøverne, da de udgjorde 54 pct. af alle fundne aktivingredienser. Herbicider, der bruges mod ukrudt, udgjorde 35 pct., og insekticider, som bekæmper insekter, udgjorde 11 pct. Det mest udbredte pesticid var aktivstoffet glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA.

De fleste pesticider blev fundet i jordprøverne fra landbrugsmarker, men forskerne fandt også rester i prøver fra skov- og engområder, hvilket er usædvanligt, da der som regel ikke bruges pesticider i de områder. Forskerne mistænker, at årsagen kan være afdrift, altså at pesticiderne er blæst med vinden fra landbrugsmarken.

Nogle bakterier nyder godt af pesticider

I nogle tilfælde fandt forskerne dog en positiv effekt blandt visse bakteriegrupper, som blev øget i forekomst. De vurderer, at det kan skyldes, at konkurrerende organismer bliver reduceret som følge af pesticidbrugen.

I alt bidrog 10 europæiske forskningsinstitutioner til studiet, der netop er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature. I studiet har forskerne analyseret 373 jordprøver fra forskellige landskabstyper i 26 europæiske lande og fandt rester af 63 forskellige pesticider.

Selvom studiet konkluderer, at pesticider påvirker mikrolivet, minder Marcel van der Heijden om, at deres data bygger på et europæisk overvågningsnetværk og derfor ikke alene kan fastslå årsag-virkning med fuld sikkerhed. Det forklarer han i en mailkorrespondance med Økologisk Nu.

Studiet indeholder derudover ingen data om pløjning, og forskerne kan derfor ikke adskille effekterne af pesticider fra andre intensive dyrkningspraksisser som jordbearbejdning eller gødskning.

Tidligere studier med kontrollerede forsøg har dog vist, at pesticider kan påvirke vigtige funktioner i jorden, så studiet tager groft sagt laboratorieforsøgene med ud i felten og viser effekten i det virkelige miljø. De nye analyser viste også en klar dosis-respons-effekt, idet påvirkningen var tydeligere, jo højere pesticidkoncentrationen var.

"På europæisk skala finder vi, at både forekomsten og variationen af pesticider er en stærk indikator for jordens biodiversitet og for rigdommen af specifikke grupper af jordlevende organismer," skriver Marcel van der Heijden til Økologisk Nu.

Advarer om utilstrækkelig kontrol

De nye resultater sammenholdt med de skader på fugle, bier og andre insekter, som eller ikke er mål for pesticiderne, får forskerne til at advare om, at de nuværende godkendelsessystemer for sprøjtemidler er utilstrækkelige.

Da nogle pesticider er svære at nedbryde, forbliver de i jorden i årevis efter anvendelsen og har en stor langsigtet indvirkning på jordens økosystem. Et nyligt studie har vist, at pesticider, som har været forbudt i 40 år, stadig kan findes i jorden.

"Vores undersøgelse viser, at pesticider har en meget betydelig indvirkning på vores jord. Ofte tænker folk slet ikke over, hvor stor en indvirkning pesticider har på organismer, der ikke er målorganismer (som sprøjtegiften ikke er designet til at ramme, red.)," siger Maria J. I. Briones fra Universitetet i Vigo og andenleder af undersøgelsen.

For at beskytte jordens økosystemer er det ifølge forskerne vigtigt, at økotoksikologiske vurderinger går længere end test af enkeltarter, så de også omfatter reaktioner som dem, de fandt i jordens økosystemer.

"Dette kræver åbne data om pesticidanvendelse og miljøvurderinger på tværs af forskellige økosystemer, ikke kun dyrkede arealer. Først da vil vi være i stand til at vurdere, i hvilket omfang pesticiders utilsigtede virkninger på jordorganismer kan hæmme de økosystemfunktioner, der understøtter fødevaresikkerheden på lang sigt," skriver forskerne.