Pesticider skyder forbi deres mål og skader organismer, som de ikke burde påvirke

Pesticider bliver brugt verden over for at beskytte afgrøder mod skadedyr, ukrudt og sygdomme, men et nyt omfattende metastudie offentliggjort i 'Nature Communications' viser, at pesticidernes giftige konsekvenser rækker langt ud over de tilsigtede mål.

Forskere har analyseret 1.705 eksperimentelle studier og fandt skadelige effekter på en bred vifte af ikke-målarter, altså arter som det pågældende pesticid slet er designet til at ramme. Ifølge forskerne kan det være en overset faktor i den globale biodiversitetskrise.

Analysen viser f.eks., at insekticider, som skal ramme insekter, kan skade padder, mens herbicider, der skal bekæmpe ukrudt, kan påvirke dyreadfærden. Skaderne er dokumenteret på tværs af klimazoner, men effekterne er mest markante i tempererede områder, og både insekticider, herbicider og fungicider, skader ikke-målarter i såvel terrestriske som akvatiske økosystemer.

Effekterne inkluderer:

• Reduceret vækst og reproduktion hos dyr, planter og mikroorganismer.

• Forstyrret adfærd hos dyr, herunder insekter og padder.

• Påvirkning af fysiologiske biomarkører, herunder metabolisme, fotosyntese og nervefunktion.

"Samlet set viser vores syntese, at insekticider, fungicider og herbicider har omfattende skadelige virkninger på alle testede grupper af ikke-målorganismer. Pesticider reducerede konsekvent vækst og reproduktion på tværs af alle taksonomiske grupper, mens de også fremkaldte adfærdsmæssige reaktioner hos dyr og forstyrrede flere endepunkter knyttet til metabolisk eller fysiologisk status," konkluderer forskerne.

De undersøgte også, om nyere pesticider, der er godkendt under EU's regulering, har mindre negativ effekt på ikke-målarter, men resultatet viser, at der var ingen signifikant forskel mellem gamle og nye pesticider. Det tyder på, at den nuværende regulering ikke i tilstrækkelig grad beskytter biodiversiteten, lyder det i studiet.

Risici overses i nuværende risikovurderinger

De kunne også se, at mange pesticideksperimenter har anvendt det samme begrænsede antal modelorganismer som honningbier og dafnier, og at disse ikke nødvendigvis afspejler virkningen på et bredere økosystem.

Derudover viser gennemgangen, at forskningsartikler, der er finansieret af industrien selv eller på anden måde har en interessekonflikt, generelt finder mindre negative effekter end uafhængige studier, hvilket rejser bekymringer om skævhed i risikovurderingerne.

Hvad bør der gøres?

Forskerne anbefaler derfor en mere omfattende regulering og risikovurdering af pesticider. De peger på behovet for:

• Større fokus på integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM), hvor biologiske og mekaniske metoder prioriteres frem for kemiske midler.

• Udvikling af mere skånsomme pesticider, der minimerer effekterne på ikke-målarter.

• Landskabsbaseret forvaltning, hvor pesticidanvendelse afstemmes med naturhensyn på tværs af landbrugsarealer.

"I betragtning af den udbredte brug af pesticider på verdensplan, som anslås til at være ca. 4,1 mio. ton aktivingrediens i 2015, understreger disse resultater, at det udbredte pesticidbrug kan have utilsigtede konsekvenser for ikke-målarter. Specifikt tyder disse resultater på, at brugen af pesticider har potentiale til at skabe større forstyrrelser af økologiske samfund og funktioner," skriver forskerne.

På hjemmesiden Science Media Centre bliver studiet mødt med anerkendelse af andre eksperter.

"Der er meget at beundre ved denne undersøgelse. Selv om forfatterne ikke har foretaget nye eksperimenter, har de sammenfattet data fra den eksisterende videnskabelige litteratur for at drage nye konklusioner om pesticiders utilsigtede virkninger. De ser på mange forskellige arter over hele verden, og det er dejligt at se, at de har brugt miljømæssigt realistiske pesticidkoncentrationer i beregningerne," siger Oliver Jones, professor i kemi ved RMIT University, men minder samtidig om, at der er stor forskel på de forskellige pesticiders giftighed.

Professor i insektøkologi ved Keele University Toby Bruce siger, at der er stigende beviser for, at konventionelle pesticider også rammer ikke-målarter, hvilket øger behovet for at forske i alternative, mere målrettede metoder.

"Siden den grønne revolution har landmænd været stærkt afhængige af pesticider til at beskytte deres afgrøder, fordi mange af de højtydende afgrødesorter, vi har i dag, blev udviklet som en del af en pakke sammen med pesticider," siger han.

Effekterne kan være endnu større

Dr. Antonis Myridakis, lektor i miljøvidenskab ved Brunel University of London, mener, at studiet sandsynligvis undervurderer de negative effekter på ikke-målarter, fordi mange arter ikke indgår i datasættet.

"Fra et politisk perspektiv fremhæver disse resultater behovet for strengere regler for brug af pesticider og en bredere implementering af strategier for integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM). Det understreger også behovet for forbedrede risikovurderingsmetoder, der inddrager effekter på hele økosystemet i stedet for kun at fokusere på nogle få modelarter," siger han og fortsætter:

"Samlet set giver denne undersøgelse stærke beviser for, at pesticider udgør en betydelig og udbredt trussel mod biodiversiteten. Selv om den ikke behandler alle mulige økologiske konsekvenser, er resultaterne et afgørende skridt i retning af at informere politikere, landmænd og offentligheden om de skjulte omkostninger ved brug af pesticider."

Tom Oliver, professor i anvendt økologi og vicekansler for forskning, University of Reading, roser også studiet for at vurdere skaderne ved realistiske pesticiddoser:

"Det er enormt vigtigt at forstå pesticidernes effekt på vilde arter. I kombination med tab af levesteder og ekstremt vejr som følge af klimaforandringer menes disse kemikalier at være en vigtig faktor bag den katastrofale tilbagegang for vores oprindelige biodiversitet. Det er vigtigt, at denne undersøgelse har korrigeret for 'feltrealistiske' eksponeringsniveauer."