Annonce

Annonce

Fra venstre i marken står: Peter Pinstrup, ØRD, Søren Staun og Sten Dissing

Peter Pinstrup fra ØkologiRådgivning Danmark (t.v.) holdt oplæg om ESGreen Tool på Søren Stauns (midt) bedrift. Her fremlagde han tre scenarier for, hvordan planteavlere kan klimaoptimere deres bedrift. Til højre står Sten Dissing, der er næstforperson i Økologisk Landsforening. Foto: Solvej Lyby Tolsgaard

Regneredskab til klimaoptimering: Prøv det af derhjemme

En konsulent fra ØkologiRådgivning Danmark giver her tre bud på, hvordan en konkret bedrift kan klimaoptimeres.

Hvordan kommer man i gang med at klimaoptimere sin bedrift? Det gav konsulent Peter Pinstrup fra ØkologiRådgivning Danmark tre bud på til en temadag i Nordjylland i efteråret. Her var 13 landmænd mødt op på landmand Søren Stauns landbrug i Nibe for at høre mere om klimavenlig planteavl.

”Vi har brugt det her værktøj til at lave tre forskellige scenarier for Sørens bedrift, for der er mange forskellige ting, man kan skrue på for at klimaoptimere sit landbrug. Scenarierne tager kun udgangspunkt i ét af Sørens CVR-numre og dækker over 180 ha landbrug,” fortalte Peter Pinstrup, konsulent ved ØkologiRådgivning Danmark, mens landmændene lyttede på Søren Stauns landbrug i Nibe.

Værktøjet, som Peter Pinstrup talte om, hedder ESGreen Tool og kan bruges som en kickstarter til at komme i gang med klimaoptimering af ens bedrift. Peter Pinstrup tilføjede, at værktøjet selv indhenter de fleste oplysninger, men at man selv skal rette i enkelte tal.

”I første scenarie har vi gjort brug af et tiltag med flere mellem- og efterafgrøder. Ved at forøge arealet med efterafgrøder med 119 ha, 25 ha til mellemafgrøder og lave udlæg af frøgræs på 16 ha har det samlede tiltag givet en reduktion på 46,2 ton CO2e, svarende til en reduktion på 14 pct. i forhold til nudriften,” forklarede Peter Pinstrup.

Efterafgrøder har stor betydning for reduceringen af CO2e, da de både øger kulstofbindingen i jorden samt mindsker udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet.

En mindre udvaskning af kvælstof mindsker denitrifikationen og sørger derved for mindre udledning af lattergas i naturen.

”Etableringen af efterafgrøder er selvfølgelig ikke gratis. Et sted mellem 500-1.000 kr./ha er nok ikke helt ved siden af.” understregede Peter Pinstrup.

Reducer forbruget af svinegylle

Klimatiltag

Tiltag man kan bruge i marken i den økologiske produktion

  • Udtagning af JB11 jord
  • Stoppe omdrift af JB11 jord
  • Efterlade hamlen i marken til nedmuldning
  • Øge andelen af mellem- og efterafgrøder
  • Reducere forbruget af kvælstof
  • Øge andelen af kløvergræs i sædskiftet
  • Øge andelen af bælgsæd i sædskiftet
  • Udbyttefremgang

I scenarie to foreslog Peter Pinstrup at reducere brugen af svinegylle og samtidig øge andelen af kløvergræs i sædskiftet:

”Vi går fra 107 kg N til 65 kg N, når vi reducerer forbruget af svinegylle fra 16.271 kg total N til 10.976 kg total N. Samtidigt indtænker vi at drifte 20 ha med kløvergræs og 21 ha med udlæg af kløvergræs. Kløvergræsset kan fungere som grøngødning og skal kun ligge ét år. Der er ikke tiltænkt nogen høstindtægter fra arealet, men med det her scenarie kan Søren reducere sin CO2e-udledning med ni pct.”

CO2e-reduktionen skyldes det mindre gødningsforbrug og den øgede kulstopbygning i jorden fra kløvergræsset. Derudover betyder reduktionen fra 107 kg N til 65 kg N, at man kan søge om et ekstra tillæg, der giver 650 kr./ha i 2023.

Udbyttefremgang

”I scenarie tre har vi taget et kig på bedriftens udbytte og sat det til en fremgang på otte pct. Baggrunden for det er, at Søren selv har lavet forsøg med forskellige podninger og udsprøjtning af bakteriekulturer, der har givet større udbytter. Det større udbytte giver i klimaregnskabet en afledt effekt på en større mængde halm til nedmuldning,” pointerede Peter Pinstrup og tilføjede, at merudbyttet gerne skulle kunne dække de omkostninger, der er til indkøb af bakteriekulturer.

Scenariet giver samlet set en reduktion på syv ton CO2e svarende til to pct. af bedriftens udledning.

”De tre scenarier gav reduktioner på henholdsvis 46,2, 27,6 og 7 ton CO2e, og det vil jo betyde en samlet reduktion på 80,8 ton CO2e.

Men fordi der er afgrøder med halmnedmuldning og efterafgrøder, der må udgå til fordel for kløvergræs, bliver den reelle reduktion på 66,7 ton CO2e svarende til 21 pct. af nudriften” forklarede Peter Pinstrup og understregede, at det kun gælder for ét af Søren Stauns CVR-numre. Derved er der altså endnu flere reduktioner at hente på de øvrige hektar, som Søren Staun drifter.

Et væld af andre muligheder

Udover de oplagte tiltag som findes i ESGreen Tool, pointerede han også, at der findes andre tiltag, som kan klimaoptimere bedriften yderligere.

”Man kan også vælge selv at producere grøn strøm med solceller eller ved at opsætte en vindmølle. Hos mange energiselskaber kan man ofte også selv vælge, om man vil købe grøn eller sort strøm. ESGreen Tool kan dog endnu ikke beregne forskellen mellem egenproduceret eller købt strøm,” fortalte Peter Pinstrup.

”Det her værktøj er ikke lavet som en reguleringsmetode. Det er lavet for at oplyse og give klarhed omkring klima, så det bliver mere håndgribeligt. I har alle jeres eget agro-id, som I kan logge ind med. Data i programmet er fra 2020, men fra næste år håber vi, at vi også kan benytte markplaner fra 2022 og 2023,” sagde Peter Pinstrup.

Flere artikler fra samme sektion

Mangel på økologisk udsæd

Der er mangel på økologisk udsæd dette forår, og for flere arter er der udsolgt af økologisk såkorn. Det gælder bla. havre og vårbyg. På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ændret klassifikationen for flere arter til ”Til bekræftelse” i OrganicXseeds (OXS).

22-03-2024 3 minutter

Ny metode til grødeskæring kan være til gavn for både miljø og landmænd

Gennem et stort forskningsprojekt lavet på 65 strækninger i fynske vandløb i samarbejde med 130 lodsejere, er det fundet en ny grødeskæringsmetode, der både er til gavn for miljøet og lodsejernes afvandingsinteresser.

21-03-2024 3 minutter

Sådan lagrer du kulstof og skaber en mere frugtbar jord

FAGLIGT TALT: Jorder, hvor man arbejder med at lagre kulstof, kommer ind i en positiv spiral, som gradvist gør dem mere robuste over for klimapåvirkninger og i stand til at afbøde virkningerne af ekstrem nedbør og tørke på planter.

14-03-2024 4 minutter Fagligt talt,   Jordfrugtbarhed,   ØkologiRådgivning Danmark