Annonce

Annonce

En traktor kører hen over en græsmark

Selve aktiviteten med at nedmulde har en klimabelastning. For det første bruges der energi fra maskiner især ved fræsning eller kvik-up-behandling. Derudover bliver der dannet lattergas, når N omsættes fra ammonium til nitrat og fra nitrat til frit kvælstof, hvilket sker i forbindelse med jordbearbejdningen. Foto: Malthe Karstensen

Nedmuldning af kløvergræs er et tveægget sværd for klimaet

En flerårig kløvergræsafgrøde har gennemsnitligt fikseret 300 kg N pr. ha, som kan komme den efterfølgende afgrøde til gavn. Nedmuldningen af kløvergræsset udleder dog klimagasser, men det kan lade sig gøre at mindske belastningen.

Kløvergræs har en uundværlig forfrugtsværdi i det økologiske sædskifte, og det er værd at værne om. Der er dog visse faktorer, man skal være opmærksom på for at mindske udled-ningen af den kraftige drivhusgas lattergas, når man nedmulder kløvergræsset.

Til en maskindemonstration tidligere i år fortalte Birgitte Popp Andersen, planteavls- og økologirådgiver hos Syddansk Økologi, at en række forsøg har vist, at flerårige kløvergræsmarker i gennemsnit fikserer 300 kg N pr. ha.

”Det er et gennemsnit, så nogle gange er det mere og andre gange mindre, men det er et højt tal. Man skal tænke sig om og passe på det, når man har fået lavet så store mængder kvælstof,” sagde hun.

Når man nedmulder, skal man sørge for, at det ikke sker for dybt i jorden. Det er vigtigt, at harverne kan neddele afgrøden, så en efterfølgende pløjning kan ske ubesværet. Derudover skal harverne helst være i stand til at gennemskære og fritlægge ukrudtet, så det bekæmpes og udtørres.

”Nedmuldningen skal sikre, at planterester ikke er i vejen, men den må ikke være for dyb. Hvis plantematerialet kommer for langt ned, så bliver iltningen vanskeliggjort. Vi vil gerne have, at det organiske stof omsættes til noget mineralsk kvælstof, og den proces er afhængig af ilt, foruden C/N-forholdet og jordtemperaturen. Hvis man laver en for dyb nedmuldning, så får plante-materialet mindre ilt, og omsætningen sker dermed langsommere,” sagde Birgitte Popp Andersen.

Positive og negative effekter

Hvad angår klimaeffekten er der dog både positive og negative effekter ved, at kløvergræs nedmuldes.

Det er positivt for klimaet, at nedmuldningen binder en masse kulstof og holder næringsstofferne i systemet, så der ikke skal tilføres så meget ekstra til jorden.

”En vigtig indirekte klimaeffekt ved det er at have en høj produktivitet, dvs. at udnytte N i kløvergræsset ved at have en afgrøde med lang vækstsæson eller have udlæg af efterafgrøder i vårbyg eller majs, som ikke udnytter N så effektivt. N skal holdes inde i systemet og ikke tabes til omgivelserne. N skal bruges til at give et højt udbytte,” forklarer Michael Tersbøl, rådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark.

Men selve aktiviteten med at nedmulde har en klimabelastning. For det første bruges der energi fra maskiner især ved fræsning eller kvik-up-behandling.

Det ser ud, som om der udledes mest lattergas, hvis man neddeler kløvergræsset i mindre stykker, inden det nedmuldes. Vi så i forsøgene tendenser til, at der er bedst effekt af at pløje det ned uden anden behandling forud.

— Casper Laursen, teamleder, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Derudover bliver der dannet lattergas, når N omsættes fra ammonium til nitrat og fra nitrat til frit kvælstof, hvilket sker i forbindelse med jordbearbejdningen: I løbet af vækstsæsonen har kløvergræsmarken opsamlet kul- og kvælstof, og uanset hvordan man vender og drejer det, vil noget af det blive tabt til atmosfæren, når der nedmuldes.

Hvor meget lattergas, der udledes, afhænger af flere forhold.

De to processer, der finder sted i jorden – nitrifikation og denitrifikation – sker under hhv. iltholdige og iltfattige forhold, hvoraf sidstnævnte proces udleder mest lattergas. Drivhusgassen er særligt problematisk, fordi den er 298 gange kraftigere end CO2, og lattergasudledningen fra markerne udgør ca. halvdelen af deres samlede klimapåvirkning.

Ifølge Michael Tersbøl øger man eksempelvis risikoen for lattergasudledning, hvis man nedmulder, når jorden er for våd eller komprimeret.

Bedst effekt uden behandling

Casper Laursen, teamleder hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, fortæller, at man i de økologiske landsforsøg fra 2020-2022 har undersøgt emnet.

”Vi ved fra de økologiske landsforsøg, at nedmuldning af kløvergræs resulterer i relativt store tab af kvælstof som lattergas, og vi ved, at der er forskel på, om man pløjer kløvergræsset ned direkte, eller om man først fræser, slår græsset af eller på anden måde neddeler kløvergræsset, inden det pløjes ned. Det ser ud, som om der udledes mest lattergas, hvis man neddeler kløvergræsset i mindre stykker, inden det nedmuldes. Vi så i forsøgene tendenser til, at der er bedst effekt af at pløje det ned uden anden behandling forud,” forklarer Casper Laursen.

Vil undersøge effekterne nærmere

I et projekt de kommende år vil innovations-centret fortsætte med at studere, hvordan og hvornår man skal pløje efterafgrøder ned for at mindske tabet af lattergas, samt hvilken slags og blandinger der er mest skånsomme for klimaet.

Forskere fra Aarhus Universitet har i et nyligt afsluttet projekt, ResidueGas, fundet ud af, at der er meget stor forskel i udledningen fra modne og umodne planterester.

Modne planterester, som f.eks. halm, har et lavt kvælstofindhold og omsættes langsomt i jorden, hvorimod umodne planterester, såsom græs, typisk har et højt kvælstofindhold og indeholder organisk stof, der er let at omsætte, så de bliver hurtigt nedbrudt af jordens mikro-organismer. Udledningen af lattergas fra de modne planterester viste sig at være meget lav, mens den var høj fra de umodne planterester.

”Det betyder, at der især skal være fokus på at minimere lattergas fra nedmuldning af grønsagsrester, efterafgrøder og græsmarker. Det kan man f.eks. gøre via høst eller ganske simpelt fjerne planteresterne,” forklarede Jørgen E. Olesen, professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, i forbindelse med afslutningen på projektet.

Flere artikler fra samme sektion

Naturkrav rammer også økologer med naturpleje

Naturplejere, der kun har græsarealer, skal også lægge fire pct. af disse arealer ud til natur, fordi de betragtes som omdriftsarealer. Økologisk Landsforening kalder det »absurd«.

25-01-2023 7 minutter Natur,   Naturpleje,   Politik

Sofari søger nye værtsgårde

Efter et år med høje foderpriser og en vigende afregning ser de økologiske griseproducenter frem til at få besøg, når de 21. maj inviterer forbrugerne til den populære forbrugereventet, som sidste år havde tæt på 9.000 gæster.

25-01-2023 2 minutter Events

Ægproducent om PFAS-fund: »Det er en forfærdelig situation«

DTU Fødevareinstituttet har udgivet et notat, der viser, at økologiske æg indeholder store mængder PFAS pga. fodring med fiskemel. Ægproducent ser nu på at ændre foderet, men det er ikke ligetil.

23-01-2023 3 minutter Æg og fjerkræ,   Miljø