Bestøvning betaler sig: Lejede bier giver økologer højere og mere stabilt udbytte

I samme øjeblik vi træder ind på den store, blomstrende mark, stiger støjniveauet markant med en voldsom og dyb, insisterende brummen.

”Lige hvor vi står her, har vi en hvidkløvermark til frø. Og her skal der sættes bier ind, ellers kommer der ikke noget udbytte,” forklarer økolog Jens Nørgaard, mens bierne svirrer omkring os.

Midt på den 13 ha store mark ved Borbjerg øst for Holstebro, er der placeret flere klynger af bistader eller ’bigårde’. Hver gård har op til 10 bistader, som Jens Nørgaard har lejet.

”Det er simpelthen en fornøjelse at se på i dag,” siger han, mens han sætter sig på hug så tæt på bistaderne, som han tør

I dag har temperaturen rundet de 20 grader efter en kold periode, og bierne er ekstremt aktive. Nærmer vi os staderne, er der en nærmest pulserende sky af bier omkring dem, og man skal ikke komme for nær.

”Av, der blev jeg stukket,” siger Jens Nørgaard højlydt, mens han klasker sig selv i nakken.

Her på Hvidkløvermarken er bierne ganske enkelt forudsætningen for overhovedet at få et udbytte.

Hestebønners udbytte øges

Men også i en nabomark har Jens Nørgaard fulgt planteavlskonsulenternes råd om at sætte bier op til bestøvning.

”Der har vi en mark med 15 hektar hestebønner i år, og dem plejer vi også at have stader på. Knap så mange som i hvidkløveren. Der skal helst være et sted mellem to en halv til fire stader per hektar i hvidkløver. Og måske det halve i hestebønner,” siger Jens Nørgaard, der er overbevist om, at bierne her giver ham et merudbytte.

I marken med hestebønner står 11 bistader placeret lang med et læhegn og tilsvarende i den modsatte ende af den store mark.

Også her er bierne i dag ekstremt aktive og en smule aggressive, og også i hestebønnerne stiger der en brummende lyd op fra marken.

Forskning viser stor effekt

Staderne har han begge steder sat op efter samråd med planterådgiver Erik Kristensen fra Økologirådgivning Danmark, der har studeret litteraturen omkring bestøvningens effekt i landbruget.

”Der er lavet en del forskning omkring det, og i gennemsnittet af forskellige undersøgelser, snakker vi om ret høje procenter. I gennemsnit er der faktisk et 30 pct. merudbytte ved at sikre bestøvningen af hestebønner. Men der er en meget stor variation, der ligger fra fem til 45 pct, så det betyder altså meget, hvad honningbien eller de vilde bier gør derude i forvejen. Men vi skal også have bestøvningen sikret med honningbier, for udbytterne svinger simpelthen for meget i hestebønner,” siger Erik Kristensen.

Udbyttet kan svinge fra 20 hektorkilo per hektar nogle år til 50 hektorkilo andre år.

”Det udsving skal vi gerne have noget gjort ved, og vand og bestøvning betyder alt. Vand er der nogenlunde styr på rundt omkring, men bestøvningen i hestebønner er altså ikke, hvad den skal være, og der er vi nødt til at gøre noget selv. Her har vi honningbien som et alternativ,” sige han.

En bigård som den ene midt i Jens Nørgaards hvidkløvermark huser måske 800.000 bier, som altså nu brummer rundt og samler honning – og laver den afgørende bestøvning af kløverblomsterne.

Bier flyttes rundt i hele Danmark

Bistaderne har han lejet af en af Danmarks største honningavlere, Mathias Hvam fra Aulum i Vestjylland.

For ham er samarbejdet med landmændene nu blevet en fast del af industrien, og foråret er den travleste tid på året: Ud over bierne med faste placeringer, skal han sætte 550 bifamilier op hos landmænd i det meste af Danmark – især på marker med hestebønner og hvidkløver.

Han har også bier på Sjælland og Lolland, hvor der har været en længere tradition for produktion af hvidkløverfrø.

Hos ham er det især økologer der efterspørger bierne til hestebønner, og jeg møder ham mens han tjekker staderne hos en anden økolog ved Vind syd for Holstebro.

Også her er der voldsom aktivitet og brummen i en mark med hestebønner.

”Landmanden her startede med bestøvning allerede i 2015 da det var ny viden, at bestøvningen øger udbyttet i hestebønner, og at den derfor var vigtigt. Her har vi bestøvet planterne lige siden,” siger Mathias Hvem, mens han plukker en af de blomstrende hestebønner i marken.

Han viser blomsterne, der senere bliver til bælge. Han forklarer, at de lange, smalle blomster i hestebønner egentlig er nemmere at bestøve for en vild hummelbi med lange sugesnabler end for honningbier. Men han peger så på nogle hullede pletter på blomstens underside, hvor honningbierne bierne faktisk har en lille genvej ind med deres korte snabel. Derfor får hestebønnerne alligevel nytte af honningbiernes aktivitet, forklarer han.

Bestøvning betaler sig

Mathias Hvam sidestiller lidt den service han yder hos landmændene med den, en maskinstation leverer, når der udføres markarbejde.

”Det er egentlig ikke meget anderledes. De betaler mig for at udføre et stykke arbejde med at køre bierne ud og holde øje med dem. Når bierne hjælper landmanden til at få udbetalt et merudbytte, er der betalt for bierne flere år ud i fremtiden,” forsikrer Mathias Hvam.

Planterådgiver Erik Kristensen er heller ikke i tvivl om, at bestøvningen ud over et merudbytte også giver et mere stabilt udbytte. Og at det faktisk kan betale sig.

”Det kan det. Tager vi f.eks. en hestebønnemark, er der selvfølgelig en udgift til at få bistader sat op og til at holde dem ved lige i løbet af sæsonen. Sætter vi udbytteeffekten lavt, f.eks. til 25 pct., og det koster 800 kroner at have en bistade stående, vil der stadigvæk være 2400 kr. i overskud i det regnestykke – per hektar,” forklarer Erik Kristensen.

I et tænkt eksempel ud fra 15 hektar med hestebønner og et merudbytte på 25 pct, ville bestøvningen altså give en merindtægt på 36.000 kr.

Skab forudsætning for bestøvning

Men ud over den ”kunstige indsprøjtning” fra honningbierne, kan bestøvningen også hjælpes naturligt på vej ved at skabe bedre forudsætninger for insekterne i agerlandet.

”De vilde bier lever jo f.eks. i overgangen mellem mark og krat og mellem mark og læhegn. Og desto mere rum vi skaber for dem, desto bedre vil bestøvningen også gå. Det gælder jo ikke bare hestebønnerne, men også hvidkløver, eller f.eks. jordbær, hvor det har endnu større betydning end i hestebønner,” siger Erik Rasmussen.

Derfor opfordrer han landmænd til på længere sigt at skabe nogle små naturperler og nicher for biodiversitet. Det kunne være et levende hegn med træer som blomstrer i det tidlige forår – det betyder rigtig meget for de vilde bier, mener han.

”Man kan også have flere afgrøder på markerne, der blomstrer på forskellige tidspunkter Et sædskifte der tilgodeser bierne, hvor der altid er blomstrende afgrøder. Først raps, videre over i hestebønner, og så måske til hvidkløver. Og vi kan også supplere med efterafgrøder, som blomstrer i den sene periode,” forklarer Erik Kristensen.

For at sikre en stabil bestøvning i agerlandet mener han også, at vi skal være bedre til at udnytte græsmarkerne.

”Sår man urter som vejbred, kællingetand eller kommen i de mange græsmarker rundt omkring, kan de også virke som habitat for bestøverne. Græsset og urterne tiltrækker insekter, de vilde bier og humlebien. Når vi har noget, der blomstrer i græsmarken, har vi en hel anden situation og så får humlebien et langt, sejt træk, hvor der er noget der blomstrer, for græsmarken er der jo hele tiden,” forklarer han.

Konventionel ’hvedeørken’

De økologiske marker er ikke så rene og har generelt meget mere liv – og bedre forudsætninger for at tiltrække bestøverne. Alligevel er der noget at hente ved at give dem et boost med tilført bestøvning fra honningbierne.

”Bestøvning er jo et helt generelt problem, som man skal tage sig af, uanset om man er økolog eller konventionel. Men jeg vil sige, at økologerne som ofte har mere ukrudt og flere forskellige plantearter i sædskiftet, så deres bidrag til, at vilde bier kan overleve, er større end hos de konventionelle, hvor man f.eks. møder monokulturer som store ’hvedeørkner.’ Der er større variation hos økologerne, hvor der kan stå en tidsel her og noget agerkål der, og hvad ved jeg. Men det kan stadigvæk godt betale sig at bestøve for økologer.

Samtidig følger der jo også et konkret udbytte med markernes brummen - hos biavleren.

Mathias Hvam, der også er Danmarks største producent af økologisk honning, forsikrer, at honningen fra hestebønner er en rigtig fin honning.

”Og jeg ser også en fordel og en tilfredsstillelse i, at vi kan hjælpe landmændene med at mindske deres miljøbelastning ved at hæve deres udbytter, uden at de skal tilføre ekstra gødning eller kemikalier,” siger han.

Artiklen er skrevet i projektet ’God planteproduktion som inspiration’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.