Forskere definerer positiv dyrevelfærd - for en mæt gris er ikke nødvendigvis en glad gris

Positiv dyrevelfærd handler om at komme ud over argumenterne med, at hvis bare dyret er mæt og raskt, så er det fint. Et passivt dyr, der har alle sine basale behov opfyldt, er ikke et dyr med positiv dyrevelfærd. Men hvordan definerer man egentlig 'positiv dyrevelfærd'? Det har en gruppe forskere nu svaret på.

15. juli 2025
Læsetid: 4 minutter
En flok halekuperede grise står i en stald
"Er vi sikre på, at dyrene har et godt liv, fordi de ikke lider?” spørger professor Margit Bak Jensen, der sammen med en gruppe forskere fra flere lande har været med til at definere begrebet 'positiv dyrevelfærd'. Foto: Colourbox

I en ny videnskabelig artikel definerer en stor gruppe af internationale forskere for første gang, hvad såkaldt 'positiv dyrevelfærd' er.  

Definitionen bringer et helt nyt perspektiv i dyrevelfærdsforskningen, så velfærd ikke kun handler om fraværet af negative påvirkninger, men også bidraget fra de positive.

De grundlæggende spørgsmål, forskerne har stillet sig selv, er ”Er dyrene glade?” og ”Hvad gør dem glade?” forklarer professor ved Husdyr- og Veterinærvidenskab Margit Bak Jensen i en artikel på Aarhus Universitets hjemmeside.

Positiv dyrevelfærd handler altså om at komme ud over argumenterne med, at hvis bare dyret er mæt og raskt, så er det fint. Et passivt dyr, der har alle sine basale behov opfyldt, er ikke et dyr med positiv dyrevelfærd, fortæller hun. Der skal andet og mere til.  

Den engelsksprogede definition på positiv dyrevelfærd (PAW)

‘PAW can be defined as the animal flourishing through the experience of predominantly positive mental states and the development of competence and resilience. PAW goes beyond ensuring good physical health and the prevention and alleviation of suffering. It encompasses animals experiencing positive mental states resulting from rewarding experiences, including having choices and opportunities to actively pursue goals and achieve desired outcomes’.

Kilde: A consensus on the definition of positive animal welfare (2025)

Arbejdet begyndte på en workshop

Margit Bak Jensen er en af flere danske forskere, der er medforfattere på den nye artikel, som udspringer af en workshop afholdt i starten af 2024, hvor hun med 22 af verdens førende forskere på området satte sig sammen for at blive enige om en definition på positiv dyrevelfærd.

Forskerteamet har defineret positiv dyrevelfærd ved, at dyret blomstrer gennem oplevelsen af overvejende positive mentale tilstande og udvikling af kompetence og modstandsdygtighed. 

Definitionen er et meget vigtigt skridt, for der er behov for klarhed og konsensus, mens forskningsområdet stadigvæk er ungt, forklarer Margit Bak Jensen

”Positiv dyrevelfærd er et forskningsområde, der oplever mere og mere interesse, så vores mål var at sikre, at vi mener det samme, når vi bruger begrebet i forskningen,” siger professoren. 

I forskningen har der været fokus på dyrevelfærd som et fravær af det, der kaldes negative velfærdsindikatorer, altså om dyret har lidt fysisk eller psykisk overlast.

”Selvom der er et fravær af negativ dyrevelfærd, er der ikke nødvendigvis positiv dyrevelfærd. Det var vigtigt for os at få slået fast fra starten,” siger Margit Bak Jensen. 

”Det er selvfølgelig vigtigt, at dyrene ikke lider, men god dyrevelfærd tolker mange jo som, at dyrene har et godt liv. Men er vi sikre på, at dyrene har et godt liv, fordi de ikke lider?” spørger hun.

Todelt definition 

Den nye definition er todelt: Den første halvdel handler om, at ”dyret blomstrer gennem oplevelsen af overvejende positive mentale tilstande”.  

”Vi anerkender, at dyret kan have både positive og negative oplevelser. Man kan ikke undgå, at dyret bliver frustreret, hvis de møder noget, de ikke kan lide eller skal lære noget. En besværlig faring er f.eks. smertefuld for soen, men kontakten med smågrisene er formentlig forbundet med positive oplevelser. Tanken er, at dyret skal have fortrinsvis positive oplevelser,” forklarer hun.

Den anden halvdel af definitionen handler om, at dyret skal have mulighed for at opbygge kompetencer og robusthed. Så selvom man fjerner alt det negative fra miljøet, kan dyrene - som er nysgerrige af natur - alligevel blive frustrerede, fordi de ikke får tilfredsstillet deres nysgerrighed, og sociale dyr bliver frustrerede, hvis de isoleres.

Margit Bak Jensen er leder på et stort europæisk projekt, hvor positiv dyrevelfærd er i fokus. Projektet hedder LIFT, hvilket er en forkortelse for ”Lifting farm animal lives – laying the foundations for positive animal welfare”, og arbejdet inddelt i tre dele: En del, der handler om at skabe et solidt teoretisk grundlag, en del, der arbejder med at finde og validere positive velfærdsindikatorer som f.eks. legeadfærd, social adfærd, og forskellige kropspositurer, og en sidste del, der fokuserer på, hvordan den viden, projektet skaber, kan komme ud og virke i forbindelse med velfærdsvurdering i fremtiden.