PFAS-panik på Plantekongressen

Landmænd, rådgivere og forskere havde forladt marker med efterafgrøder og forsøg under sneen for at mødes på årets Plantekongres i Herning Kongrescenter onsdag og torsdag.

Her var PFAS – sammen med kvælstofkvoter og den grønne trepart – det helt dominerende samtaleemne. Men på tværs af networking, smalltalk i gangene og oplæg på scenerne stod PFAS-forbuddet klart som det mest presserende emne.

I den konventionelle planteavl har PFAS-produkter gennem årene fået stor udbredelse og er blevet afgørende for høje udbytter.

En historisk omlægning

Derfor står konventionelle landmænd nu over for det, mange beskriver som en historisk omlægning. Med kort varsel skal de undvære 33 pesticider, som kan danne og udvaske fluorstoffet TFA til grundvandet.

Især kartoffelavlerne rammes hårdt. Forbuddet mod centrale svampemidler betyder, at især stivelseskartofler til kartoffelmelsindustrien ikke længere kan sikres vækst langt hen over efteråret. Også korn- og rapsavlen er stærkt afhængig af de nu forbudte midler.

Peter Nygaard Nissen, formand for Planter i Landbrug & Fødevarer, lagde i sin beretning til årsmødet ikke skjul på alvoren:

”Det er et kæmpe problem, og det kommer til at koste dyrt i mange afgrøder. Tabet alene i primærproduktionen har Seges Innovation anslået til to mia. kr. Og det er til den forsigtige side,” sagde han.

Samtidig fremhævede han, at der er teknologiske alternativer på vej, som på sigt kan mindske afhængigheden af kemi.

PFAS på programmet

Plantekongressens program bar tydeligt præg af, at konventionelle planteavlere i stigende grad må tænke i nye baner. Brugen af pesticider er under pres, og det afspejlede sig i det store fremmøde til sessioner som 'Er der håb for planteproduktion efter PFAS-forbuddet?' og 'Nye tilgange til skadedyrsbekæmpelse i en fremtid uden pesticider'.

Her blev der udtrykt håb om, at kemiindustrien vil kunne levere nye og mere langtidsholdbare løsninger. Samtidig var der en erkendelse af, at de kemiske værktøjer er på retur, og at nye dyrkningsmetoder må spille en større rolle fremover.

Under sessionen 'Nye tilgange til skadedyrsbekæmpelse i en fremtid uden pesticider' gennemgik chefkonsulent Ghita Nielsen fra Seges Innovation en række alternative dyrkningsmetoder og tildelte dem stjerner efter effektivitet.

Raps er – næst efter kartofler – den mest sprøjtede afgrøde herhjemme.

Ghita Nielsen fremhævede et Seges-forsøg mod glimmerbøsser i raps, hvor der blandes syv pct. blomsterfrø i udlægget. Når blomsterne springer ud før rapsen, angriber glimmerbøsserne dem i stedet – med en betydelig effekt.

Hun nævnte også etablering af randzoner med fangplanter som metode mod rapsjordlopper, men denne løsning fik kun 1,5 stjerner ud af fem.

Der findes altså alternativer – men tilsyneladende ingen, der kan matche kemien i forhold til udbytte. Ghita Nielsen opsummerede sit oplæg således:

”Konklusionen på hele mit indlæg er, at vi er langt fra at have gode løsninger mod de vigtigste skadedyr. Det bliver derfor meget dyrt, hvis ikke vi får adgang til nogle flere skadedyrsmidler.”

Nyt håb?

Under sessionen 'Er der håb for planteproduktion efter PFAS-forbuddet?' blev der særligt udtrykt håb om nye løsninger til kartoffelavlerne. I kartoffelproduktionen sprøjtes markerne i gennemsnit omtrent 18 gange per sæson, og PFAS-relaterede svampemidler har spillet en central rolle.

”Vi håber, at taskforcen kan komme med nogle gode bud på løsninger, og at kemiindustrien også vil få det gennem – det er jo dem der til syvende og sidst skal søge om nye midler,” sagde chefkonsulent Jens Erik Jensen.

Også dette oplæg tiltrak et stort publikum.

”Vi håber, at vi får nogle fremtidssikre nye pesticider. Selv om pipelinen ikke er ret stor, håber vi alligevel, at der kommer et par stykker, der kan lukke hullerne,” sagde han.

Ikke længere udbytte, udbytte, udbytte

Samtidig opfordrede Jens Erik Jensen til at fokusere mere på løsninger uden kemi – herunder sortsvalg, dyrkningssystemer og hyppigere sædskifter.

”De forbud, som er meldt ud, er garanteret ikke de sidste pesticider, der bliver forbudt. Det ved vi. Der er blevet nævnt andre produkter, der står som de næste, så vi kan lige så godt forberede os på, at vi skal være mindre afhængige af pesticider fremadrettet,” konkluderede han og tilføjede:

”På længere sigt bliver det ikke udbytte, udbytte, udbytte, som jeg har hørt mange forædlere og sortsrepræsentanter stå og sige rundt på markerne. Nu bliver det sædskifte, sædskifte, sædskifte, og det handler om at få de forebyggende tiltag meget mere i spil."

Trump-effekt over natten

Uden for sessionerne fortsatte diskussionerne over kaffe og kage. Her mødte deltagerne også repræsentanter fra forædlingsindustrien, blandt andre marketingschef Ole Andersen fra Sejet Planteforædling.

Han oplever, at Plantekongressens program i 2026 tydeligt afspejler en branche i opbrud.

”Forbuddet opleves næsten som en form for Trump-effekt i landbruget – det er jo gået voldsomt til nærmest hen over natten med PFAS-problematikken omkring pesticider.”

Ifølge Ole Andersen er forædlingsbranchen dog godt rustet til at bidrage med nye sorter, der kan klare sig i en virkelighed med mindre kemi.

Ny teknologi i forædlingen

Samme optimisme kom til udtryk hos Birger Eriksen, seniorrådgiver hos Planteforædling I/S, under sessionen 'Er der håb for planteproduktion efter PFAS-forbuddet?'

Han påpegede, at der ikke længere er et kemisk sikkerhedsnet under sorterne, og at der derfor skal satses på sorter med mere komplet resistens.

”Ikke bare i forhold til NGT, men også dna-markørteknologi, genomselektion og AI-teknologi til at kigge på tværs af arterne og finde de betydende gener. Vi er på et helt andet stadie i dag. Får vi NGT, giver det os ikke bare nye muligheder, men også nye hastigheder i fremdriften,” mener Birger Eriksen.

Økologi er ikke løsningen

Selv om udfasningen af pesticider fyldte meget, spillede økologien en relativt lille rolle på kongressen. Under sessionen 'Er der håb for planteproduktion efter PFAS-forbuddet' lagde Jens Elbæk, afdelingschef hos Seges Innovation, nærmest afstand til økologien og dens dyrkningsmetoder.

”Man kan spørge sig selv: Kan man ikke lære noget af økologerne? Jo, de sprøjter jo ikke. Men vi skal ikke lave 40 pct. udbyttetab. Og det er ikke for at være provokerende, men det er det, de selv siger: At de har set sted mellem 40 og 50 pct. i udbyttetab. Det kan vi ikke tillade os, for så kan vi godt droppe det med, at vi skal have mere natur, for så skal vi bruge væsentlig mere areal for at lave de samme fødevarer,” mener han.

”Vi skal da spørge dem og kigge lidt interesseret på, hvad vi kan gøre, men vi skal ikke have de udbyttetab,” sagde Jens Elbæk.

Inspiration fra økologien

Alligevel var der stor interesse for oplægget 'Mekanisk og højpræcis ukrudtsbekæmpelse', som viste, hvordan præcisionssåning, radrensning og ny teknologi kan spille sammen.

Flere af løsningerne er udviklet til økologien, blandt andet laserrensning i grøntsagsproduktionen og den soldrevne markrobot Farmdroid, som allerede bruges i både økologisk og konventionelt landbrug.

Nogle af systemerne har længe været i brug. Blandt andet laser-rensning i grøntsagsproduktionen hos Axel Månsson A/S og Gl. Estrup.

”De billeder vi har set af strøm og laserstråler og andet intelligent teknik er ikke klar til primetime ude i det store landbrug endnu, men der skal arbejdes videre med det,” mener chefkonsulent Jens Erik Jensen fra Seges Innovation.

På sin stand i kongrescentrets forhal oplever marketingschef Ole Andersen, at landmændene er under et stort pres, fordi så meget kemi forsvinder med så kort varsel.

Især set i lyset af at det sker samtidig med Den Grønne Trepart og kvælstofreguleringer.

”Der er ingen tvivl om, at det kommer til at betyde rigtig meget, og at nogen kommer til at stå i en situation, hvor de tænker: Vil jeg kæmpe med det her som landmand, eller skal jeg afvikle mit landbrug, fordi det nu bliver for uoverskueligt? Der bliver jo rigtig meget kontrol med, hvad man laver på alle niveauer. Så det bliver en ny tid,” vurderer han.