Miljøstyrelsens medarbejder blev mødt med stævning på plantekongres: Landmænd vil have lov til at bruge PFAS-pesticider igen

Det var blevet Miljøstyrelsens Vibeke Møllers tunge lod at forklare planteavlerne, hvorfor Styrelsen ikke længere kan tillade brugen de effektive PFAS-midler på markerne.

En radikal omvæltning for den konventionelle planteproduktion.

Og sessionen 'PFAS-pesticider: Hvad er op og ned?' mundede da også ud i, at Miljøstyrelsen for åben mikrofon blev stævnet af 250 utilfredse landmænd.

På scenen foran landmændene var hun assisteret af chefkonsulent Jens Erik Jensen fra Seges Innovation, der startede med at levere en pædagogisk rundtur i PFAS-industriens efterladenskaber. Her redegjorde han for, hvad der var op og ned i årsagen til PFAS-midlernes tilstedeværelse i naturen.

Herunder også de mange andre kilder fra industrien som kølevæsker i bilernes airconditionanlæg, kosmetikemballage, hospitalernes bedøvelsesgas og antidepressiv medicin kendt som Prozac.

Ikke sovet i timen

Først omkring 2021 blev det klart, at PFAS-var et meget udbredt problem.

”På tidligere sessioner er der blevet spurgt, om vi ikke har sovet i timen, men første gang, vi hørte om TFA, var da Miljøstyrelsen skrev et notat om en massescreening i 2020, hvor man til min overraskelse – og jeg tror faktisk også til Miljøstyrelsen overraskelse – fandt TFA i 219 ud af 247 undersøgte boringer,” forklarede Jens Erik Jensen.

TFA er et nedbrydningsprodukt fra PFAS-midler – heriblandt flere meget udbredte sprøjtemidler, der bruges af konventionelle landmænd.

Et nedbrydningsprodukt, der også går under betegnelsen ”evighedskemikalier,” fordi det har ekstremt svært ved at blive nedbrudt i naturen og derfor ophober sig i fødekæden.

Desuden har stoffet den uheldige egenskab, at det heller ikke binder sig i jorden og derfor ender i grundvandet.

”Det binder ikke til ler, det binder ikke til organisk stof i jorden. Det binder i det hele taget ikke ret godt til noget som helst på grund af den meget stærke kulstof-flour-binding. Den er resistent både for kemisk nedbrydning og for den mikrobielle nedbrydning.  Ifølge litteraturen er halveringstiden i miljøet estimeret til 1.000 dage eller mere. Altså en halveringstid på tre år eller længere,” forklarede han.

Det er dokumenteret at stofferne bl.a. har skadelige virkninger på fostrets udvikling og på forplantningsevnen.

Stoffer, der altså både stammer fra både industri og landbrug.

”Nu er vi så heldige at vi har en PFAS-task force i Danmark med nogle af de fremmeste PFAS-eksperter, og de har dristet sig til at lave et estimat for pesticiders bidrag af TFA til miljøet i Danmark, og de vurderer, at 26 pct kommer fra pesticiderne,” sagde Jens Erik Jensen og påpegede, at langt størstedelen kommer fra flour-gasser.

Økologisk jord i test

Screeningen fra 2020, som afslørede at 217 ud af 247 vandboringer indeholdt TFA, fik Miljøstyrelsen til at reagere.

Styrelsen finansierede et forskningsprojekt med nedbrydningsforsøg udført af GEUS, der skulle af- eller bekræfte, om aktivstofferne fra syv PFAS-produkter kunne danne TFA i jorden.

Undersøgelsen, der var lavet i økologisk referencejord, viste, at alle syv undersøgte pesticider dannede TFA i jorden.

”De to primære ting i den sammenhæng er, at studierne viser at TFA ikke bliver nedbrudt i miljøet. Når de først er derude, forsvinder de ikke. Desuden er TFA ualmindeligt mobilt, og når det først findes, vil det passere stort set uhindret gennem jorden og ned til grundvandet,” sagde Vibeke Møller, der er funktionsleder i Miljøstyrelsens enhed Pesticider & Biocider.

I forhold til landbrugets bidrag til forureningen henviste hun desuden til en række geografiske analyser fra Danmark og EU.

”Det viser generelt set, at de højeste TFA-koncentrationer bliver fundet i områder med landbrugsdrift, og lavere koncentrationer bliver fundet i andre områder, f.eks. naturarealer,” forklarede hun.

Lovgivning kræver handling

På baggrund af forskningen og screeningerne forklarede Vibeke Møller, hvorfor Miljøstyrelsen var forpligtet til at gribe ind over for anvendelsen af PFAS-midlerne i landbruget:

"Generelt set er der godkendelseskrav om, at brug af pesticider ikke må føre til nogen sundhedsskadelige virkninger for mennesker og dyr. Det må heller ikke føre til en uacceptabel indvirkning på miljøet, herunder grundvand."

Hun fremhævede to forhold, som har været udslagsgivende, når det handler om PFAS-pesticiderne og udledningen fra landbruget: Det ene er kravværdien af pesticider i grundvand på 0,1 mikrogram per liter, som gælder for både aktivstoffer og for nedbrydningsstoffer.

”De EU-vurderinger, der er lavet over brug af pesticider, har vist en konsekvent udvaskning af TFA til grundvand over grænseværdien.”

Det andet er, at der i lovgivningen er krav om, at pesticiderne ikke må have en halveringstid over 180 dage – altså skal den mængde af stoffet, der er tilbage i jorden, være væk efter 180 dage.

”Og ifølge de studier der er lavet omkring TFA, ser det ikke ud til, at stoffet bliver nedbrudt overhovedet. Og det betyder, at det persistenskrav klart bliver overskredet,” forklarede hun.

PFAS-forbud bliver udmøntet

På den baggrund blev der sat en proces i gang i Miljøstyrelsen, der skulle vurdere 33 PFAS-sprøjtemidler.

Samtlige stoffer blev vurderet hver for sig, og der blev igangsat en partshøring, der forløb gennem foråret 2025. Styrelsen modtog svar fra producenterne til alle midlerne (undtagen parallelprodukter).

”Det endte med, at samtlige 33 godkendelser blev trukket tilbage, og det materiale vi fik ind i høringen, gjorde ikke, at vi kunne ændre vores faglige vurdering,” forklarede hun.

Dernæst skulle der fastsættes afviklingsfrister ud fra en konkret vurdering for hvert enkelt produkt.

”De overordnede rammer for arbejdet var en grundlæggende vurdering eller hensyntagen til beskyttelsen af miljø og grundvand - kontra samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Jo større risiko midlet udgør, jo kortere frist kan fastsættes,” forklarer hun.

Men ifølge lovgivningen skal afviklingsfristen være mindre end 18 måneder.

Det betyder at der stadig er PFAS-midler, der kan anvendes året ud i 2026.

Der bliver også arbejdet med at spore og regulere andre kilder til PFAS-forureningen, men Miljøstyrelsen er altså lovmæssigt forpligtet til at gribe ind over for godkendelsen af sprøjtemidlerne.

”Hvis pesticider giver et bidrag, som er det, vi er kommet frem til, så skal vi regulere det,” gentog Vibeke Møller under spørgerunden.

Spørgetid og stævning

Efter gennemgangen af Styrelsens bevæggrund for PFAS-restriktionerne var spørgelysten stor.

Landmand Lars Erik Nilsen følte, at det ikke var betryggende at høre om TFA's indvirkning på forplantningsevnen, og han var bekymret for sine medarbejdere.

”Er det kun nedbrydningsprodukterne, der betyder noget, eller har vores medarbejdere, som jo har mere direkte kontakt med midlerne, grundlag for bekymring? Vi må jo bruge midlerne året ud?” spurgte han.

Jørgen Evald Jensen, faglig direktør for Bæredygtigt Landbrug, var derimod ikke bekymret for landbrugets brug af PFAS-pesticiderne, og han benyttede spørgetiden og mikrofonen til at annoncere, at Bæredygtigt Landbrug samme dag havde stævnet Miljøstyrelsen.

”Jeg skylder lige at sige, at vi i dag på vegne af 250 større jordbrugere har indgivet stævning mod Miljøstyrelsen. Og det har vi gjort, fordi der ikke er proportionalitet i at forbyde de her stoffer, når man ikke gør noget med alt muligt andet,” sagde han tydeligvis rettet mod Vibeke Møller fra Miljøstyrelsen.

Den bemærkning blev på sessionen forbigået som en kommentar – ikke et spørgsmål.

Samme dag udsendte organisationen en pressemeddelelse:

”Forbrugerne og landmændene skal ikke blive taberne pga. ugyldige forbud mod planteværnsmidler, som sikrer denne og næste generation af danskere sunde fødevarer. Der er ingen evidens for TFA-forurening, og den forpligtelse som vi er kendt for at opfylde - at levere sunde, danske fødevarer på en bæredygtig måde her i Danmark - gøres umulig at opfylde,” udtalte Bæredygtigt Landbrugs formand, Niels Hauge Mikkelsen.

Han tilføjede desuden:

"Ingen af vore udenlandske konkurrenter kan levere et bedre produkt med mindre miljø- og klimaaftryk end vi. Vores faglige direktør Jørgen Evald Jensen har derfor med sin stab grundigt forberedt det søgsmål, som vi i dag har indledt mod staten ved byretten.”

Flere potentielle PFAS-midler stadig på markedet

Der er stadig fem aktivstoffer i godkendte midler på markedet i Danmark som potentielt kan danne TFA, men Miljøstyrelsen vurderer, at der lige nu ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation til at lave en fornyet vurdering.

Medlemslande kan anmode EU om at få sat en fornyet vurdering i gang, og det har Danmark gjort i september 2025. Kommissionen har indtil videre afvist det.

”Vi ville gerne have alle de PFAS-aktivstoffer godkendt i EU taget op til fornyet vurdering, og ikke kun de fem aktivstoffer, som er godkendt i Danmark, så vi kan få afklaret, om TFA bliver dannet eller ej,” sagde Vibeke Møller.

En række andre lande – Norge, Sverige og Nederlandene – har nu sat nye vurderinger i gang på de sidste PFAS-sprøjtemidler, ud fra forsøg, der ligner dem, der er blevet udført i Danmark.