Økologer vil gøre dig klogere på, hvordan naturgræsning kan forme fremtidens landbrug

Hvordan kan naturgræsning bidrage til både biodiversitet, naturpleje og fremtidens landbrug? Det kan du blive klogere på, når Økologisk Landsforening inviterer til åbent møde i Eskebjerg og omegn på Sjælland onsdag d. 27. maj fra klokken 10 til 14.30.

Dagen byder på besøg hos både naturplejere og økologiske landbrug, hvor deltagerne får indblik i forskellige former for afgræsning og økologisk planteavl.

Carsten Sørensen, der er forperson for Økologisk Landsforenings Kød- og Naturgræsserudvalg og medarrangør af arrangementet, ser især frem til at vise, hvor mange former naturgræsning kan tage.

“Hvis der er tre naturplejere, så er der fire måder at gøre det på. Vi skal både se får, kaniner og kreaturer, så der er noget for alle,” siger han og forklarer, at det i høj grad handler om at tilpasse driften til landskabet og dyrene, og at det netop er dét, der gør området så spændende at arbejde med.

“Naturgræsning har så mange gavnlige effekter på biodiversiteten – og så giver det en skøn natur,” fortæller Carsten Sørensen og opfordrer alle, der er nysgerrige, til at komme med.

Klimavenlige kaniner og PFAS-tolerante får

Første stop på dagen er Langebjerggård, hvor gårdejer Henrik Ørnstrøm viser rundt og fortæller om økologisk kaninavl på græs samt naturgræsning med får.

På gården arbejder man med mobile kaninbure, der flyttes dagligt som led i en holistisk græsningspraksis. Da kaniner er semi-drøvtyggere, har de stort set ingen CO₂-udledning. 

“Det er dét kød i Danmark med det laveste CO₂-aftryk,” siger Henrik Ørnstrøm, og forklarer, at det – alt efter beregningsmetoden – reelt kan betragtes som CO₂-neutralt.

Henrik Ørnstrøm er blandt de få producenter af økologiske kaniner i Danmark, og han arbejder samtidig med en særlig fårerace, som ifølge ham har en usædvanlig høj tolerance over for PFAS-forurenede områder.

Han fortæller, at fårene tidligere har græsset i områder med høje PFAS-niveauer uden, at der efterfølgende kunne spores PFAS i dyrene.

“Vi har en gammel race, som har en voldsomt høj toksisk tolerance. De spiser også giftige planter og kan drikke saltvand.”

Naturgræsning vigtig i Den Grønne Trepart

Både Henrik Ørnstrøm og Carsten Sørensen peger på, at naturgræsning kan få en vigtig rolle i den grønne omstilling af landbruget.

Ifølge Henrik Ørnstrøm bliver græssende dyr nødvendige, hvis ambitionerne i den grønne trepart skal realiseres.

“Naturgræssende dyr udleder væsentligt mindre kvælstof end dem, der står på stald. Det er vigtigt, at vi får samlet noget knowhow (red. viden), og vi får lagt nogle linjer for, hvad naturgræsning er i forhold til for eksempel rewilding. Der er meget forvirring.” 

Carsten Sørensen mener også, at udviklingen kalder på nye erfaringer i landbruget.

“Den Grønne Trepart går jo ud på at tage noget dyrkningsjord og lave det om til græs og skov. Og det kan vi lige så godt begynde at lære nu,” siger han.

I løbet af dagen går turen også til Saltbæk Vig, et af Danmarks største fredede naturområder, som er under omlægning til økologi og anvender Angus-kvæg til helårsgræsning.

Arrangementet afsluttes hos Mejnerts Mølle i Svebølle, hvor deltagerne får en let frokost og et indblik i den økologiske planteavl på virksomhedens 3.600 hektar jord.