Økolog sænker grisedødeligheden med søer, der får færre unger

Mens den konventionelle griseproduktion kæmper med stigende dødelighed blandt pattegrisene, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, at søer, som både har flere patter og får færre unger, kan give markant lavere dødelighed i den økologiske produktion.

Det skriver politiken.dk.

Et problem i den økologiske produktion har været, at man i årevis har brugt afstamninger af grise beregnet til den intensive konventionelle produktion, men de senere år er branchen så småt begyndt at afprøve nye linjer, som er mere robuste og egnede til de ekstensive økologiske forhold.

"Vores analyse viser, at der er en signifikant fordel ved at bruge so-linjen, der føder mindre kuld. Selv om den i snit føder to grise færre end den traditionelle so, ender der med at være lige så mange overlevende grise. Dødeligheden er lavere, og landmanden får flere kilo kød," siger biolog Cecilie Kobek-Kjeldager fra Institut for Husdyr og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet til politiken.dk.

Hendes kollega professor Lene Juul Pedersen vurderer, at med den rigtige genotype er det muligt i økologien at få en grisedødelighed, der er enten tilsvarende eller lavere end i den konventionelle drift.

Det er Randi Vinfeldt, forperson for Griseudvalget i Økologisk Landsforening, enig i.

"Så snart man har en so, der får færre og mere robuste unger, har man et godt udgangspunkt for at sænke dødeligheden," siger hun til Økologisk Nu.

Marianne Hestbjerg, der med sin mand Bertel deltog i studiet, kalder resultaterne "en dyreetisk succes":

"Samtidig er økonomien forbedret, fordi søerne fravænner flere og tungere grise," siger Marianne Hestbjerg til politiken.dk.

Vigtigt at kombinere det med management

Randi Vinfeldt ser forsøget som et skridt i den rigtige retning, men understreger, at genetikken ikke gør arbejdet alene: Det skal kombineres med management-tiltag.

"Det handler for eksempel om, hvad der sker ude i hytterne: Er der for meget eller for lidt halm, hvor store er hytterne, hvordan vender de, hvordan er de udformet, er der andre dyr, som generer soen, har hun farefeber? Der er rigtig mange faktorer, man skal være opmærksom på, men når du har en so med bedre moderegenskaber, som samtidig får færre og mere robuste unger, så er du bedre stillet som producent. Derfor det er det helt rigtige at se finde frem til en avlslinje, som passer bedre til den økologiske produktion, og det er glædeligt, at der bliver forsket i det, så vi får valide data. Jo mere, vi gør, desto bedre kan vi løse problematikken," siger hun til Økologisk Nu.

Christian Sørensen, der er chefforsker i Landbrug & Fødevarers afdeling for avl og genetik, er dog skeptisk over for resultaterne. Han medgiver, at det kan se ud, som om der er en direkte sammenhæng mellem øget kuldstørrelse og øget dødelighed blandt pattegrise i konventionel produktion, men:

"Når vi analyserer data, viser det sig, at stigende dødelighed primært hænger sammen med de egenskaber, der giver en effektiv slagtegris, det vil sige mindre foder per kilo kød og en høj kødprocent," siger han til politiken.dk.

Giver økologer et bedre udgangspunkt

Det nye studie er baseret på data fra 2018 til 2020 blandt 234 kuld økologiske pattegrise. Forskerne har sammenlignet den traditionelle so - en krydsning fra avlsselskabet DanBred, med en krydsning fra Topigs Norsvin. Sidstnævnte er stadig en lille spiller på markedet i forhold til DanBred, men det norsk-hollandske selskab har ambitioner om at blive dobbelt så store i Danmark de kommende år.

De traditionelle søer havde 12-16 patter og fik i gennemsnit 17 pattegrise per kuld - inkl. dødfødte. Fødselsvægten var 1,33 kg, og inden fravænning var fire - 23 pct. - døde. Modsat havde de nye søer 13-18 patter og fik 15 pattegrise per kuld. Fødselsvægten var 1,51 kg, og to af kuldets grise - 14 pct. - døde inden fravænning.

I sidste ende stod begge søer med 13 overlevende grise, men færre kilo gris samlet set.

Randi Vinfeldt anerkender, at det kan blive svært for økologerne på landsplan at nå ned på en dødelighed på 14 pct., men hun håber, at det lykkes:

"Det er helt klart, at når man vælger en so, som får et mindre kuld med pattegrise, som er mere levedygtige, får man et godt udgangspunkt for at sænke dødeligheden. Som økologer er vi ikke interesserede i at få de store kuld - vi vil hellere have så høj fødselsvægt som overhovedet muligt, for så har grisene større chance."

For 30 år siden fødte en so typisk mellem 10 og 12 unger per kuld - nu kan den sagtens få over 20. Samtidig er dødeligheden i produktionen stigende, på trods af at branchen i 2014 indgik en aftale om en handlingsplan, der skulle sænke dødeligheden blandt pattegrise til 16 pct. Dengang lå dødeligheden på knap 22 pct. - nu er tallet over 23 pct.

Sparsomme data for økologien

For økologiske grise er data sparsomme. Data indsamlet i 2014-2015 viste dengang, at den gennemsnitlige dødelighed blandt økologiske pattegrise var 29,5 pct. inkl. dødfødte grise.

Randi Vinfeldt er dog helt overbevist om, at det tal er alt for højt sat:

"Dengang det kom frem, havde jeg en dødelighed på godt 20 pct., og jeg ved, at andre af mine kolleger også lå deromkring. Og jeg tror slet ikke på, at dødeligheden (29,5 pct., red) er så høj i økologien i dag."

Når der ikke findes opdaterede tal for pattegrisedødeligheden under økologiske forhold, skyldes det et begrænset antal bedrifter samt forskel på, hvordan de registrerer dødelighed. Desuden er det ikke alle bedrifter, som indleverer data til E-kontrollen, hvilket svækker grundlaget for en valid opgørelse af dødeligheden.

Det er først inden for de seneste ca. fem år, at en ny race so - den såkaldte TN70 fra Topigs Norsvin - er begyndt at blive udbredt i økologien. Indtil da brugte man de samme afstamninger, som er fremavlet til den konventionelle produktion, hvor grisene udelukkende går inde og får større kuld med en lavere fødselsvægt.