Annonce

Annonce

Skovgrise har den bedste livskvalitet viser nyt karaktersystem udviklet af britiske forskere fra Cambridge Universitet.

Skovgrise i top på ny britisk rangliste for dyrevelfærd

Britiske forskere fra universitetet i Cambrigde har udviklet et karaktersystem, der på pålidelig vis gør det muligt at sammenligne dyrevelfærd på tværs af forskellige former for griseavl. I deres system scorer skovgrisene topkarakter.

Det nye karaktersystem skal være et værktøj, der kan hjælpe grisebesætninger med at forbedre deres dyrevelfærd i en tid, hvor der globalt set er en stigende efterspørgsel på kød og hvor driftsmetoderne skifter – med bekymring for dyrevelfærden i intensive indendørs produktioner.

Det skriver netmediet The Pig Site.

Desuden kan vurderingerne af dyrenes velfærd give forbrugerne bedre information, så de er bedre rustede, når de skal vælge, hvad de spiser.

Skovgrise topper skalaen

Det nye system vurderer kvaliteten af grisenes liv gennem måling af en lang række faktorer, blandt andet ud fra hvor meget de hoster, nyser og halter. Men også ud fra, hvordan grisene interagerer med hinanden: Om de bider i hinandens ører og haler og hvordan de engagerer sig i deres omgivelser.

Topscorer på listen over britiske grise der vokser op under den bedste dyrevelfærd er skovgrise, efterfulgt af økologiske grise og frilandsgrise.

Dyrevelfærd baseret på fakta

”Vi har vist, at det er muligt at lave en pålidelig vurdering af dyrevelfærden på gårdene. Det betyder, at når landmanden nu skal tage stilling til, hvilken driftsform der er bedst eller dårligst for dyrevelfærden, kan det baseres på pålidelige beregninger og ikke bare formodninger, som det er tilfældet i dag,” siger researcher Harriet Bartlett fra Cambrigde Universitets afdeling for veterinærmedicin.

Målesystemet er udviklet gennem undersøgelser fra 74 forskellige britiske svinebesætninger.

”Nu kan dyrevelfærd for grise inkluderes i de overordnede bedømmelser af grisebesætningernes bæredygtighed sammen med andre måleenheder som f.eks. CO2-udledning og biodiversitet, så vi bedre kan tage stilling til, hvordan vi vælger at drive en grisebesætning og hvad vi vælger at spise,” siger Harriet Bartlett.

Flere artikler fra samme sektion

Fra 24 meter lang tunnel kan forskerne nu nærstudere planternes rødder

I en 24 meter lang tunnel under jorden kan forskere fra Københavns Universitet fremover få mere viden om, hvordan klimaforandringer med mere regn og tørke påvirker vores afgrøder.

12-07-2024 4 minutter Planteavl,   Forskning,   Klima

Lavbundsjorde til skue: Herregården Nørre Vosborg har officielt færdiggjort lavbundsprojekt på 88 ha eng

Engene omkring den historiske herregård Nørre Vosborg giver et billede af, hvordan store dele af det danske landskab vil se ud i fremtiden, hvis det foreløbige aftaleudkast fra trepartsforhandlingerne om en CO2-afgift føres ud i livet.

10-07-2024 4 minutter Klima

Klimatelt på Landsskuet: Skal marker fyldes med solceller, eller skal vi have atomkraft?

Som følge af det massive fokus på klimaforandringer og CO2-afgifter i landbruget er der rejst et 'klimatelt' til årets Landsskue i Herning. Her kan landmænd blive klogere på, hvordan netop deres bedrifter kan mindske CO2-aftrykket – f.eks. med hjælp fra foderadditiver, pointsystemer – og sågar atomkraft.

05-07-2024 7 minutter Landsskue