Annonce

Annonce

Grise på en mark

Det er muligt at skabe et avlsindeks, ud fra egenskaber der vægtes højt i den økologiske produktion, og reducere dødeligheden betragteligt, hvis man samtidig sikrer godt management. Arkivfoto: Morten Telling

Avl giver markant lavere dødelighed hos pattegrise

Et nyt avlsprojekt har vist, at dødeligheden hos pattegrise kan nedbringes markant, når soen får færre unger. Dødeligheden blandt de undersøgte kuld er langt under det typiske niveau.

Et igangværende avlsprojekt viser, at ny genetik kan sænke dødeligheden hos økologiske pattegrise markant og samtidig gøre produktionen mere klima- og miljøvenlig.

De økologiske griseproducenter har i årevis døjet med forhøjet dødelighed hos pattegrisene, men samtidig har de også været afhængige af grise avlet til konventionel produktion. Et nyt avlsprojekt har vist, at dødeligheden kan nedbringes markant, når soen får færre unger.

Det skriver Simme Eriksen, Center for Frilandsdyr, samt Trine Villumsen og Lene Juul Pedersen fra Aarhus Universitet i fagbladet Økologi - Inspiration til jordbruget.

I projektet ’An efficient program for producing robust organic replacement gilts’ har man de seneste fem år forsket i avl og genotyper hos økologiske grise.

I den forbindelse har forskere fra Aarhus Universitet analyseret data fra flere end 4.000 kuld af Topigs Norsvin og udviklet modeller, som kan rangere søer og sopolte genetisk ud fra egenskaber som kuldstørrelse, fødselsvægt, dødelighed og vækst efter fravænning i økologiske besætninger.

Højere fødselsvægt

Konklusionen er, at det er muligt at skabe et avlsindeks, ud fra egenskaber der vægtes højt i den økologiske produktion, og reducere dødeligheden betragteligt, hvis man samtidig sikrer godt management: Dødeligheden for pattegrise var ca. 18 pct. blandt de undersøgte kuld, hvilket er langt under det typiske niveau.

Derudover sammenlignede man DanAvl-kuld (LY) med Topigs Norsvin (TN70). Pattegrisedødeligheden hos TN70 var lavere, og søerne fødte færre grise, som til gengæld havde en højere fødselsvægt. TN70-søerne har i gennemsnit en patte mere end LY-søerne, hvilket giver mindre konkurrence ved yveret og højere tilvækst.

Det lavere antal fødte grise mindsker samtidig behovet for ammesøer, og den højere tilvækst og lavere dødelighed vil give et mindre næringsstofoverskud, hvilket resulterer i et mindre foderbehov og dermed et mindre klimaaftryk samt lavere foderudgifter.

Forfatterne påpeger dog, at dødeligheden hos ældre søer stadig kan være en udfordring.

Flere artikler fra samme sektion

Økologer kan holde deres dyr på stald ved høj risiko for bluetongue

Ifølge myndighederne er det muligt for økologer at holde deres dyr på stald for at undgå smitte med bluetongue - der er dog en række krav, de skal opfylde, og det skal dokumenteres i bedriftens logbog.

15-10-2024 1 minutter Sygdom

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd