Annonce

Annonce

Grise spiser foder af et trug

I griseproduktionen kommer emissionerne hovedsageligt fra foder og dernæst fra stald og lager. Foto: Christine Dilling/Icrofs

Nyt værktøj skal udvikle bæredygtig griseproduktion

KRONIK: Økologiske landmænd vil gerne bidrage med mindre drivhusgasproduktion, og en af måderne at gøre det på er at bruge foder med et mindre klimaaftryk.

Af: Frank Willem Oudshoorn, chefforsker, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, foud@icoel.dk

Forskningsprojektet WI-FI undersøger, hvordan fremtidens fodring af søer i drægtigheds- og diegivningsperioden kan inkludere mere grovfoder, rest- eller biprodukter fra den økologiske fødevareindustri samt mindre protein.

For at kunne gøre det er klimaaftrykket på foder et vigtigt argument. Økologiske landmænd vil gerne bidrage med mindre drivhusgasproduktion, og en af måderne at gøre det på er at bruge foder med et mindre klimaaftryk.

Landbrug & Fødevarer har i samarbejde med Økologisk Landsforening udviklet et klimaberegningsværktøj, som beregner den samlede drivhusgasbelastning for et landbrug - både den direkte emission fra gården, og den indirekte som stammer fra import af energi, foder, dyr eller produktion af driftsmidler.

Klimaberegningsværktøjet er udviklet med det formål at dokumentere, hvor emissionerne kommer fra, og at beregne, hvilke tiltag der vil kunne formindske udledningen - samt med hvor meget.

Klimaværktøjet hedder ”ESGreenTool”. ESG står for Environmental, Social og Governance. Hermed understreges det, at klimabelastning er en del af en større dagsorden - nemlig en mere bæredygtig drift med fokus på både dyrevelfærd, biodiversitet, ressourceforbrug, management, økonomi og velfærd. Alle landbrug kan i 2022 bruge værktøjet, som løbende forbedres.

I værktøjet klassificeres områderne hvor emissionerne stammer fra, og i griseproduktionen er det hovedsageligt fra foder og dernæst fra stald og lager. Uanset om foderet produceres på egen bedrift (markudledninger) eller købes ind (foderimport), så er det produktionen af foderet, der udleder mest lattergas.

Grovfoder har et lavere klimaaftryk per kg tørstof, men det er begrænset, hvor meget det kan udnyttes af de enmavede dyr. Søerne i WI-FIs undersøgelser har dog vist, at de - specielt i drægtighedsfasen - kan bruge letfordøjeligt grovfoder som en stor del af deres foderration - et vigtigt virkemiddel til at formindske drivhusgasemission. Rest- eller biprodukter såsom mask, valle, frugtpulp eller græspulp har også et lavere klimaaftryk, og hvis disse kan anvendes som foder, kommer klimaaftrykket kun fra transporten. Klimaaftrykkene indregnes i ESGreenTool, og landmanden kan således se, hvor meget bedriftens klimaaftryk kan reduceres, ved hjælp af de forskellige tiltag.

I WI-FI projektet skal brugen af mæsk og græspulp beregnes i forskellige scenarier på fire forskellige bedrifter. Samtidig skal der laves foderforsøg, da det er vigtigt at vide præcis, hvor meget foder der skal anvendes i forhold til den gængse fodring.

Klimahandlingsplanen, som laves på baggrund af ESGreenTools beregninger, vil kunne præsentere bedriftsejeren for forskellige handlingsmuligheder til mindre drivhusgasemissioner. Det kunne fx være at bruge en større andel grovfoder eller restprodukter i foderplanen. Det kunne også være at bioforgasse gødningen eller tømme gødningskanalerne oftere.

Klimaberegningerne på bedriften kan ved almen brug også være et godt benchmarking-redskab - både til sammenligning med andre i branchen og bedriftsspecifikt. Værktøjet kan nemt opdateres med de nyeste emissions-koefficienter og normtal fra udledninger ab dyr og ab lager.

Læs mere om WI-FI: https://icrofs.dk/forskning/dansk-forskning/organic-rdd-5/wi-fi/

Læs mere om ESGreenTool: https://www.seges.dk/da-dk/software/esgreen-tool

WI-FI er en del af Organic RDD 5-programmet, som koordineres af Icrofs (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med GUDP.

Flere artikler fra samme sektion

Pas på dine drøvtyggere – bluetongue-virus nærmer sig Danmark

Bluetongue er ikke klassificeret som fx fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Dermed udbetaler myndighederne hverken erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvis sygdommen slår ned i danske besætninger med får, kvæg eller geder.

28-05-2024 2 minutter Kødproduktion,   Kvæg

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet