Annonce
Annonce
Myndighederne skal nu finde ud af, hvad man stiller op med ca. 3.000 ha naturarealer, som ikke skal afgræsses i år af frygt for PFAS-forurening. Foto: Colourbox
Naturstyrelsen sætter midlertidigt stop for græssende kvæg på arealer med PFAS
Naturstyrelsen sætter nu afgræsningen på ca. 3.000 ha statslige naturområder i bero efter fund af PFAS i kvæg og græs.
Fund af PFAS i naturen og kvæg får nu den konsekvens, at der i år ikke vil blive sat kvæg ud på ca. 3.000 ha statslige naturområder, da der er risiko for forurening med PFAS.
Der er tale om 43 naturarealer, som Naturstyrelsen har forpagtet til private landbrugere, hvis kvæg græsser på arealer til fordel for natur og biodiversitet, og forpagtningsaftalerne bliver derfor annulleret.
Det sker, fordi Fødevarestyrelsen har præciseret, at man som udlejer af arealer til græsning har et ansvar som foderproducent, og at de pågældende arealer derfor ikke længere kan bortforpagtes til afgræsning af dyr, der kan bruges til at producere fødevarer. Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
"Vi tager ingen chancer, når det kommer til mulig PFAS-forurening af vores fødevarer. Derfor stopper vi nu midlertidigt for, at der bliver sat græssende kvæg ud i en række statslige naturområder, hvor der er tegn på PFAS-forurening. Det gør vi, indtil vi ved mere om, hvor stor en del af de konkrete arealer, der reelt er forurenede", siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
Hvad så med arealerne?
Naturstyrelsen, der ligger under Miljøministeriet, undersøger nu sammen med relevante myndigheder, hvad der skal ske med arealerne.
"Jeg ved, at det stiller de private landmænd i en svær situation, at vi nu er nødt til at sætte græsningen i bero en række steder. Dyrene har også været med til at løse en vigtig opgave med at pleje noget af vores mest værdifulde natur. Derfor gør vi nu alt, hvad vi kan, for at finde ud af, hvad vi gør med disse arealer," siger Magnus Heunicke.
De statslige naturarealer, hvor der er risiko for PFAS-forurening, blev bl.a. identificeret ved en tidligere stikprøveundersøgelse af græs. Her blev der på 60 statslige naturområder fundet PFAS i mængder, der overskrider Fødevarestyrelsens såkaldte indikatorværdier for græs. Det betyder, at der kan være problemer med, at græsset anvendes som foder, og at det bør undersøges yderligere. På yderligere fire af Naturstyrelsens arealer er der i forbindelse med anden prøvetagning også fundet for højt niveau af PFAS.
Fødevarestyrelsen har efterfølgende taget blodprøver af dyr, der har græsset på de statslige naturområder. På baggrund af prøverne er en del af arealerne frikendt, men for de resterende 43 arealer sættes græsningen nu i bero af hensyn til fødevaresikkerheden. De berørte forpagtere er blevet orienteret.
Afviser et totalforbud mod PFAS
Meldingen kommer, dagen efter at regeringen afviste et totalforbud mod PFAS i forbrugerprodukter. Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet, Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti stemte for et forbud, men regeringen, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne var imod, og derfor faldt forslaget.
"Det er fint at gøre noget i Danmark, men vi er nødt til også at have fokus på EU, for meget af forureningen kommer fra vores nabolande i EU," sagde Magnus Heunicke til dr.dk.
Han er dog åben for at finde enkelte områder, hvor man kan begrænse eller forbyde brugen af PFAS i Danmark, men vil ikke pege på konkrete produkttyper.
Vandselskabernes brancheorganisation Danva mener, at et totalforbud er nødvendigt for at sikre rent drikkevand i fremtiden.
"Danva kræver et totalt forbud mod PFAS. Vi kræver større sprøjtefrie arealer – grundvandsparker og et øget ansvar fra producenter, så de skal betale for at tjene penge på midler, der forurener," skriver Carl-Emil Larsen, adm. direktør i Danva i et indlæg på altinget.dk.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.